Skriver åbent brev til Løkke: Lad os prøve at forstå hinanden

Du siger ting, som er så langt fra virkeligheden på bunden, at vi ofte bliver chokerede. Men når du samtidig taler om den virkelige virkelighed skriger det på en reaktion. Det er som om du og dine ikke ved, hvordan den virkelige virkelighed rent faktisk er.

Åbent brev til statsministeren.

                               LÆS MERE MED RIE GRENAA

Hr. Statsminister,

I et TV-program i løbet af det seneste år brugte du udtrykket ’Den virkelige virkelighed’. Det udtryk vil jeg bruge om den virkelighed, som rigtig mange danskere lever i, og som tilsyneladende ligger meget fjernt fra Borgen. 

Da du for nylig holdt tale ved Folketingets åbning sagde du mange fine ting om drømme, ønsker og værdier. Jeg vil prøve at forklare dig, hvordan disse ting lyder, når man befinder sig i ’Den virkelige virkelighed’ som ledig, sygdomsramt eller handicappet.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Du siger, at "det bedre skal betale sig at arbejde. Flere skal forsørge sig selv". Det kan det også, men regeringen holder fast i regnestykker, der for ledige på kontanthjælp medregner diverse tilskud som indtægt, men ikke gør det, når de udregner indtægt for lavtlønnede. Og de allerfleste ledige vil skam hellere end gerne forsørge sig selv.

Men der er de facto ikke jobs at få. Jo, i enkelte brancher i enkelte landsdele. Dansk erhverv har bestemt ikke været flinke nok til at tage lærlinge. Så de efterspørger ofte en faglært arbejdskraft, som de selv er medvirkende til manglen på. Samtidig er rigtig mange jobs aldrig blevet til jobs, fordi de i stedet indgår i jobcentrenes prak-tikker, arbejdsprøvninger eller kun besættes med løntilskud. 

Med kontanthjælpsloftet er det økonomiske pres lagt på ledige på kontanthjælp. Ud fra en mærk-værdig teori om, at dårligt stillede motiveres bedst med fattiggørelse,  mens det modsatte er tilfældet med de velstillede.

Ifølge beskæftigelsesministeriets egne tal er 72% af kontanthjælpsmodtagerne ikke bare ledige. Men sygdomsramte. Altså borgere i Danmark, som ikke kan arbejde. Mange af dem med skader fra et langt og belastende arbejdsliv. Der chokerede har måttet konstatere, at det sikkerhedsnet, de har betalt rigtig mange skattekroner til, var væk, da de fik brug for det.

Du siger "hvor vi yder, hvad vi kan. Hjælper, hvis der er behov". De mennesker, jeg taler om her, har ydet, så længe de kunne. Men får ikke hjælp. De får den ene rundtur i den kommunale mølle efter den anden, mens systemet forsøger at presse den sidste restarbejdsevne ud af dem. Er der bare 5 minutter om ugen, så må vi have fat i det. For det er søreme for dyrt for kommunen at bevilge en førtidspension.

De hårdest ramte af kontanthjælpsloftet er sygdomsramte, enlige forældre. Og deres børn.

Du siger "Jeg tror, det ligger dybt i de fleste af os, at vores børn skal have det bedre end vi selv". 

Alligevel kaster du og det blå flertal med loftet disse børnefamilier ud i en situation, hvor de ofte ikke ved, hvordan maden i næste uge skal betales. Eller om huslejen for næste måned kan skaffes. De familier har i månedsvis levet i uvished om konsekvenserne for deres familie. Og sidder nu med et valg mellem mad på bordet og tag over hovedet. Disse forældre deler din mors drøm om, "at hendes børn fik flere muligheder, end hun selv havde haft"

Men al forskning viser, at bare få år i fattigdom i barndommen mindsker chancerne for, at disse børn senere i livet får uddannelse og fast arbejde.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Du siger også: "Jeg ved godt, at en enlig mor på kontanthjælp kan være hårdt spændt for. Jeg gør mig ingen illusioner om, at det er nemt at være forsørger på kontanthjælp". Ærlig talt, så tror jeg ikke, at du har nogen ide om, hvor hårdt det er. Du har jo tidligere gjort nar af os ved at tale om sko til 2.000. Og fået en større garderobe betalt af andre. De her forældre ved ikke, hvordan de skal skaffe varmt tøj til børnene til vinteren. De søger donationer af brugt tøj. Og får det heldigvis ofte via f.eks. Facebook-grupper som Næstehjælperne. Men må undervejs gå den meget tunge gang at bede om hjælp fra fremmede mennesker. At ydmyge sig i det offentlige rum.

"Men svaret er ikke en højere ydelse. Svaret er, at forældrene arbejder", siger du.

Ved du, at disse forældre ikke KAN arbejde? De er sygdomsramte. Beskæftigelsesministeren vedgår, at de slet ikke burde være på kontanthjælp. Men han har nu absolut intet gjort for at få dem væk fra den ydelse, inden loftet ramte. 

Jeg kan også citere dig fra talen for følgende ønsker: 
  • At en dansk familie har råd til en ferierejse af samme standard som en tilsvarende tysk familie.
  • Barndommen skal også være tryg
  • Der skal være tryghed for boligejerne

Ledelsesaviserne

Læs Ledelsesavisen nr 7 lige her. 

Ledelsesavisen nr. 6 udkom i februar 2017. Læs den her

Ledelsesavisen nr. 5 udkom i november 2016. Den finder du her 

Tidligere udgaver: 

Ledelsesavisen nr. 4 om strategier og styring 

Ledelsesavisen nummer 3 om  Sverige, kloge ledere og eksperimenter

Nummer 2 - om retningslinier og en opsang til fagprofessionelle

Online-udgaven finder du lige her

Men du taler bare ikke som statsminister for hele den danske befolkning. Du taler til dem, der har deres på det tørre. Til dem, der ikke ved, hvad det betyder at skulle vælge mellem vigtig medicin og gummistøvler til pigen på syv. Til den erhvervsaktive idealdansker og husejer, der ikke ved, at der for mange af dem er ganske kort vej til dette valg.

Du taler til alle andre end dem, de mange reformer handler om. Og du glemmer at fortælle, at en arbejdsulykke, fyring eller pludselig sygdom kan vælte hele læsset. For der er kun 22 uger med sygedagpenge før friværdi, sommer-hus, pensionsopsparing, biler m.m. skal være forsørgelsesgrundlaget, før man kan få kontant-hjælp. At den vej er så kort har allerede væltet mange familier, der troede sig godt sikrede.

Når man møder en livskrise tilhører man pludselig den gruppe, som du, din regering og hele blå blok konstant gør livet sværere for. Hvorfor fortæller du ikke det?

Hvorfor fortæller du ikke samtidig om den virkelige virkelighed. At man nede på bunden må tigge mad i Facebook-grupper og glemme alt om julen og børnenes fødselsdage. At man må indstille sig på, at børnene bliver fjernet, hvis man bliver boligløs.

At man nede på bunden sidder fast, og ikke bare kan arbejde eller bare flytte. Når man er alvorligt syg, ingen opsparing og en ekstremt stram økonomi kan man ikke ikke bare betale depositum til ny bolig, leje en flyttebil eller sågar købe eller leje flyttekasser.  

Den sociale modstandsbevægelse

Velfærdsmodellen er under forandring. Staten bliver styrket og samfundet klemt. Det har fået flere og flere til at samle sig i protest. Vi kalder det den sociale modstandsbevægelse, som mobiliserer mennesker i protest mod konkurrencestatsreformer og i kamp for at bevare og styrke samfundet. De drømmer om velfærdssamfundet. 

Læs mere her

"Vi efterlader ikke en ubetalt regning i børneværelset," siger du.

Nej, det er en bombe i de børneværelser, som de nuværende beboere snart må forlade. Jeg vil ikke male et sentimentalt billede af tårer og tænders gnidsel. Men der skal et stærkt sind til at holde synet ud af konsekvenserne for de børn, der i disse år møder den regning, som du ellers lovede at betale. 

Set fra den virkelige virkelighed er hverken reformer eller kontanthjælpsloft ’en udstrakt hånd til de svageste’, som du citeres for at have sagt. Nej, vi har fået en rungende lussing!

Samfundet forlod for flere årtier siden pædagogikken med lussinger, spanskrør og anden følelseskold afstraffelse. Den virkede nemlig ikke. Hvorfor gør man så det samme i disse år overfor landets mest udsatte borgere? 

Hvorfor tror i, at man bliver rask eller får job, når omgivelserne svinger pisken? 

At blive frataget den basale retssikkerhed, arbejdsprøvet gang på gang uden at resultatet fører til varig afklaring, at få kasseret og desavoueret lægelige erklæringer af dårligt uddannede sagsbehandlere og i det hele taget blive behandlet fuldstændig respektløst i det kommunale jobcentersystem gør os heller ikke raske. Vi bliver faktisk mere syge af usikkerhed, ydmygelser og magtesløshed.

Vi sætter mennesket før systemet" kan af mig kun opfattes som en rungende tom floskel.

Hvis kontanthjælpsloftets massive økonomiske problemer er ’en udstrakt hånd’, så vil jeg da meget nødig udsættes for en decideret hjælpepakke !

"Vi skal ikke undervurdere danskerne," er det sidste citat fra åbningstalen, jeg vil bruge her. 

Det håber jeg dog inderligt at du gør, hvis du tror at et flertal ikke kan se og er modstandere af den voldsomme skævvridning, der sker i vores samfund. 
  • når sygdomsramte ryger på gaden med deres familier, mens boligejere sikres tryghed 
  • når mange børns hverdag bliver præget af mangel, mens de bedststillede får skattelettelser 
  • når kommunerne får lov at mishandle sygdomsramte, mens regeringen sørger for billigere luksusbiler
  • når de svageste fattiggøres, mens pengene fosser ud af SKAT og der købes kampfly

Reformerne og kommunernes uhindrede kassetænkning i fortolkningen af dem har betydet, at der er mere end 100.000 sygdomsramte på kontanthjælp. Kun få kommer videre. Når man dertil lægger en hel del på barsel, de reelt jobparate og de pensionister, hvis hverdag nu også trues af Beskæftigelsesministeren, så bliver det rigtig mange mennesker, som blå blok hverken regner for noget eller ønsker at tage hensyn til.

For vi er ikke den erhvervsaktive idealdansker og husejer, som du lefler for og vil give både tryghed og bedre ferierejser. 

Men det er faktisk ikke vores valg, at vi er sygdomsramte, ledige eller ældre. Og vi råber op fra bunden, for nu er nok blevet meget mere end nok.
 
Venlig hilsen
 
Rie Grenaa, Korsør
– førtidspensionist efter syv års kamp med en sagsbehandling, der i de første seks år var præget af fejl og sjusk, lovbrud og manglende tiltag i Næstved Kommune
 
Emneord: Rie Grenaa, Velfærdsdebatten, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Åbningstale, Lars Løkke Rasmussen, Beskæftigelsessystemet, Arbejdsmarkedsreformer, Bekæftigelsesreform, Socialkrise, Socialkrisen, Sociale modstandsbevægelse, Kontanthjælpsloft, Børn i fattigdom, Fattigdomsydelser, Kontanthjælpsmodtagere, Socialt udsatte, Udsatte børn og unge, Handicappede, Støtte til handicappede, Sygemeldte, Nytår17
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1087 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 24.10.16 Carina frøhlich
    så er jeg sku lost med hvad jeg skal skrive. For har intet pænt at skrive.

    Intet at skrive. Man må jo ikke skrive hvad man mener.

  • 24.10.16 Susanne Holgaard Svendsen
    At deltage, ikke kun tage ! er også at give og tilgive.

    Jeg er enig på nogle punkter , i din artikel.
    Tro mig, jeg kender det du kalder " bunden" af samfundet, men oplever også ofte, at de mennesker, som kæmper for at overleve, behandler sig selv virkelig dårligt.
    Jeg har arbejdet meget med at forstå hvad der driver mig selv og andre i denne verden !.
    Som sundhedsbehandler, indenfor det område, som engang kaldtes alternativt, har jeg personligt været interesseret i årsag og virkning, på alle områder af menneskelig eksistens.
    Jeg har oplevet at stå med et ben " i hver verdens del".
    Jeg har oplevet selv at blive sygeliggjort, på baggrund af traumatiske oplevelser, og blive stoppet i en kasse, på grund af offentligt ansattes uvidenhed om hvad sundhedsbehandling dybest set handler om.
    Jeg ved ikke hvorfor så mange mennesker ikke ønsker at vide mere om hvad de selv kan gøre , for at forbedre egen livssituation.
    Er det fordi vi ikke værdsætter vores individuelle liv nok, og synes det er de andres skyld ?
    Er det fordi vi kan være tilbøjelige til at fortsætte i samme spor, selv når vi registrerer at vi ikke er glade, sunde og lykkelige ?
    Ved vi slet ikke hvad vi kan gøre ? Hver især !.
    Ja, politikere har meget magt, og laver love, som de ikke selv mærker konsekvenserne af !....
    Og der sker jo ofte det, at når mennesker oplever sig sat ud af samfundet, bliver alvorligt syge, eller tror sig alvorligt syge, ikke har energi og selvtillid og overskud til at handle selv, for at skabe en reel forbedring af egne livsvilkår.
    Der er så mange menneskelige og faglige og politiske og økonomisk betingede fordomme mennnesker imellem, som vi skal passe på, ikke at lade os styre af.
    Livslyst er ofte en " mangelvare".
    Livsvilje ligeså !
    Jeg er nogle gange allermest bange for konsekvenserne af den mangel på livskundskab, som eftertanke og selvindsigt er, for alt for mange mennesker. Fordi den kan medføre, såvel arrogance over for andre menneskers livsvilkår, endog fornægte dem retten til at leve, udtrykke sig og trække vejret !.
    Derfor skriver jeg dette indlæg i debatten, fordi det er noget vi alle kan blive bedre til.
    Alene det at tænke spørgsmålet :" Hvad kan jeg gøre bedre i mit eget liv, for at forbedre livet for mig selv og andre mennesker omkring mig", kan være nok til at sætte gang i nye tanker, hvor ideer fødes og bearbejdes og udtrykkes .
    Har jeg viljen til at gøre noget, eller vil jeg bare at de andre gør for mig ?
    F.eks. har jeg selv reddet mit liv, fordi jeg i flere årtier har været bevidst om årsag og virkning, for mig personligt, og ved at iagttage og tale med andre mennesker.
    Det gælder såvel indenfor sundhed og sygdom, som i mit forhold til andre mennesker, både mine nærmeste, dem jeg har arbejdet aktivt sammen med, men også alle jer andre, som udtrykker jer.
    Et sted at begynde, er at lægge den blinde autoritetstro fra sig, og undersøge egne fordomme, tanker og følelser, og måske med udgangspunkt i de allerbedste erfaringer, at trække sig op på land igen,eller ihvertfald, at genfinde brugen af alle sine sanser, og kroppens resourcer.....
    Når jeg skriver : " blind autoritetstro", mener jeg at det ikke nytter, helt at udelukke at også de der møver sig længst frem, kan have ret i noget af det de siger og gør !.
    Men dette indlæg er til alle, også til de mennesker i verden, som, efter min mening misbruger deres magtposition, som de selv har valgt, og som andre tillader.....for de har mindst lige så meget at lære, som os, der ikke optræder så meget i mediebilledet eller på " den politiske scene" , som det så ofte udtrykkes af journalister.
    Den virkelige verden lever vi alle i, vi deler verden, og vi skal være her allesammen.
    Og så må vi spørge os selv, om vi selv udnytter andre menneskers viden og kærlighed på en hensigtsmæssig eller destruktiv måde. Det er et spørgsmål om viljen til at udvikle, ikke kun servindsigt, men også forståelse, for egen og andres identitiet, som kan give oplevelsen af at del-tage frem for kun at tage !
    Og at dele, er også at give og tilgive.

  • 24.10.16 Mary Rasmussen
    fattughed i Danmark

    Det er flot skrevet og sandt hvert ord,desværre kunne fortælles meget mere om Danmarks fattige der er i nød for det mest basale.

  • 24.10.16 Mary Rasmussen
    fattughed i Danmark

    Det er flot skrevet og sandt hvert ord,desværre kunne fortælles meget mere om Danmarks fattige der er i nød for det mest basale.

  • 24.10.16 Jytte Madsen
    ... så godt skrevet og sammenfattet

    Lige mine tanker og overvejelser sat på skrift. Det virkelige liv leves langt fra Borgen. Mon vi ser et seriøst svar fra Statsministeren?

  • 24.10.16 Erik Risom
    Tak

    Tak til Rie Grenaa for at sætte tingene rigtigt på plads. Sobert, skarpt og seriøst.

  • 24.10.16 Rikke Svendsen
    Virkelig virkelighed

    Tak Rie for at sætte ord på så stor en del af den Danske befolknings virkelige virkelighed
    Fra en på bunden

  • 24.10.16 Kirsten Pedersen
    Åbent brev

    Man kan håbe, at de snart lytter, til hvordan den virkelige verden ser ud, for desværre alt for mange, som er i stor klemme i det danske system. Vi er så rige, som aldrig før, men hvor bliver pengene af? De familier som nu er kommet i en meget ulykkelig situation, snart får hjælp

  • 24.10.16 RedDanmark.NU
    TAK for talen Rie!

    Kære Rie,
    Tak for det åbne brev og for at sætte statsministeren på plads med hans egne udtalelser!
    Vi er MEGET enige!
    Faktisk så enige, at vi har lanceret hele 51 LØSNINGER til en mere intelligent beskæftigelsespolitik, der rent faktisk OPKVALIFICERER folk, SKABER nye arbejdspladser og behandler ledige og ikke mindst SYGE anstændigt!
    Se: https://www.facebook.com/RedDanmark.NU/photos/?tab=album&album_id=1591246074504642

  • 23.10.16 Lone Bording
    Den virkelige virkelighed

    Håber Lars Løkke og hans støtte Kristian Thulesen Dahl lytter når folket taler - frygter desværre både Løkke og Tulle er ganske forblændet af magten og som Anders Fogh deres politiske skaber tager det lange sejge træk ind i historiens glemsel som Danmarkshistoriens største amatører -

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige