Socialchefer i kraftig reaktion: Utilstedelig kritik af kommunernes arbejde

“Det er helt utilstedeligt med denne ensidige kritik af den kommunale administration,” siger Helle Linnet, der er formand for Foreningen af Social-, Arbejdsmarkeds- og Sundhedschefer.  

Hen over sommeren er kritikken af kommunerne vokset, og forleden førte en ny opgørelse fra Ankestyrelsen til debat om kommunernes afgørelser i særligt børnesager.

“Hvis samarbejdet bliver forstyrret af forkerte afgørelser, så er det ikke kun en hindring for barnets udvikling, men betyder også, at forældrene skal bruge kræfter på at klage i stedet for at være der for barnet,” sagde Ingrid Hartelius Dall fra Børns Vilkår til Information.

Fra Christiansborg blev kritikken af kommunerne bakket op af Venstres socialordfører, Carl Holst.

“Kunne man ikke godt forestille sig, at de, der ikke anker, også er udsat for fejlafgørelser? De har måske bare ikke ressourcerne til at klage. Så det her er også socialt skævt, og det er altså skidt. Retssikkerhed skal gælde for alle og specielt inden for det her område, hvor vi har at gøre med socialt udsatte borgere,” sagde Carl Holst til Information.

Helle Linnet undrer sig over de vedvarende angreb på kommunerne, for virkeligheden er, at regler og lovgivning har skabt konstant behov for principafgørelser.

“Jeg må understrege, at vi i kommunerne lægger stor vægt på, at udføre god og kvalificeret sagsbehandling. Vi uddanner hele tiden vores personale, vi deltager i Ankestyrelsens temadage, er med på Socialstyrelsens temadage, vi bruger Taskforcens forløb og anvender VoksenUdredningsModellen (VUM ) og Ankestyrelsens anbefalinger og vejledninger. Alligevel er vi konstant skydeskive for et system, der kræver klarhed hele tiden,” siger Helle Linnet.

Bureaukrati og overstyring

Hun peger på, at hele social- og beskæftigelsesområdet er regelstyret af snart 30.000 siders papir, og politikerne konstant justerer reglerne med nye reformer. Senest har der i København været demonstrationer for mere rimelighed i tilkendelsen af førtidspensioner, og det har fået politikere til at kræve justering af reformen. Men måske skal skytset rettes mod noget andet, foreslår Helle Linnet.

“Som kommune er vi blevet afhængige af at få gode begrundede afgørelser, der viser retningen i konkrete sager, og i kommende lignende sager. Alle kan klage, og klager er altså konfliktskabende, men hvordan skal vi kunne sagsbehandle rimeligt, når Ankestyrelsen kan slå os i hovedet både med at være for lemfældige og med at være for stramme, spørger Helle Linnet.

Hun fremhæver sin egen kommune, Vordingborg, som eksempel. Sidste år behandlede hendes medarbejdere på handicapområdet 1300 ansøgninger inden for de forskellige paragraffer i Serviceloven. I Ankestyrelsens statistik fremstår Vordingborg med en fejlprocent på 45, men ifølge Linnet selv, var der 55 klagesager ud af de 1300 afgørelser på ansøgninger.

“30 afgørelser blev stadfæstet af Ankestyrelsen, hvilket betyder at vi fik medhold, 14 afgørelser blev hjemvist til fornyet behandling, hvilket betyder at sagen skal belyses yderligere, i 6 afgørelser traf Ankestyrelsen ny og anden afgørelse og fem afgørelser blev afvist /henvist til ny sagsbehandling,” fortæller Helle Linnet.

Hun fortæller, at en afgørelse om et specialsæde til en almindelig cykel førte til en klage.

“Det er selvfølgelig afgørende, at vi sikrer borgernes retssikkerhed, men hvis man dykkede lidt ned i alle de sager og klager, som Ankestyrelsen behandler, vil man opdage, at juraen har overtaget almindelig sund fornuft. Uanset hvor dygtige og ordentlige vores sagsbehandlere er, så løber de ind i, at regler alene skal diktere, deres afgørelser. Der er ikke længere fagligt råderum tilbage, påpeger formanden for FSD.

Det har ifølge Helle Linnet ført til, at det i flere kommuner er vanskeligt at rekruttere sagsbehandlere. De udsættes ifølge foreningen for et urimeligt pres, og det er færre og færre, der kan holde til de arbejdsvilkår, som social- og beskæftigelsesområdet byder sine ansatte.

“De skal tilgodese borgernes behov. De skal overholde lovgivningen og endelig skal de sikre, at dette specialiserede område er økonomisk styrbart så servicerammen overholdes, også uden det går ud over andre kernevelfærdsområder. Det er mission impossible, for fagligheden er ofte sat helt ud af kraft,” påpeger hun.

FAKTA: Sådan oplever kommunerne socialkrisen

• Lovgivningen og vejledningen omkring ansøgninger om BPA (handicaphjælper ordning) kontra botilbud til voksne ikke særlig tydeligt og gør det derfor vanskeligt at sagsbehandle disse ansøgninger.

• Der kommer løbende væsentlige ændringer i begrundelserne for omgørelser og hjemsendelser, der ligger langt fra de tidligere Sociale Nævns afgørelser og den tidligere Ankestyrelses principafgørelser.

• Der er stor forskel i kvaliteten af begrundelserne, der til tider ikke er forståelige for den enkelte sagsbehandler, og ved telefonisk kontakt til Ankestyrelsen kan de ikke altid uddybes.

• Der ændres hele tiden på dokumentationskrav på trods af, at der ikke er lavet ændringer i reglerne siden Ankestyrelsen har overtaget opgaven. F.eks. skal en kommune redegøre for hvorledes kommunen udregner specifikke takster på slid af tøj ved vask, herunder skal der indgå en specifik beskrivelse af, hvor og hvilke generelle oplysninger kommunen har anvendt.

Konkrete eksempler

• I en konkret afgørelse skulle vi ved en hjemsendelse tage stilling til, om en indkomst ved beskyttet beskæftigelse 2 x om ugen udgjorde en væsentlig indkomst for en borger. Når man kender lidt til området, ved man, at det ikke kan være tilfældet. Det kunne Ankestyrelsen have undersøgt istedet for at hjemsende sagen.

• I en konkret sag, sagde en medarbejder i Ankestyrelsen telefonisk, at det var synd for en borger at han ikke fik bevilget et bestemt hjælpemiddel.

• Ankestyrelsen behandler en klage over kommunens valg af leverandør af socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85, hvor vi fik medhold i, at borgeren ikke har frit valg af leverandør. Men Ankestyrelsen udtaler samtidig, at kommunen også skal vurdere sagen i henhold til servicelovens § 102 for at afdække om der er andre behandlingsmuligheder i forhold til borgerens konkrete forhold i form af manglende selvværd, selvforståelse og selvtillid. Det er nyt, at Kommunen skal undersøge, om der skal anden behandling til, når vi har visiteret socialpædagogisk støtte til formålet.

• Der er stor forskel på afgørelserne fra Ankestyrelsen. I nogle sager ser FSD en meget vidtgående stillingtagen til øvrige forhold i sagen end i andre, hvor der alene tages stilling til den konkrete afgørelse.

• Ankestyrelsen behandlede en klage fra en borger med diverse udfordringer, der blandt andet medfører en stor risiko for misbrug og kriminalitet, hvor vi har vurderet, at borgers støtte kan imødekommes med socialpædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens § 85. Ankestyrelsen ændrede vores vurdering af hans behov og traf afgørelse om, at han var omfattet af målgruppen for et midlertidig botilbud efter Servicelovens § 107. Vordingborg Kommune er bekymret over, at Ankestyrelsen med denne afgørelse, åbner for en  har en meget bred vurdering af, hvilke personer, der er omfattet af målgruppen for § 107. Der er tale om en gruppe borgere, som netop skal lære at mestre hverdagens vilkår og udfordringer i eget hjem fremfor at komme i et botilbud. Et botilbud vil efter vores vurdering ikke være de rette rammer. Borgeren flyttede hurtigt videre fra botilbudet i egen bolig, da han ikke ønskede at bo i botilbudet