Socialchefer i kraftig reaktion: Utilstedelig kritik af kommunernes arbejde

Ret fokus mod bureaukrati og overstyring, frem for kommunerne, siger social- og arbejdsmarkedschefernes formand efter ny kritik af kommunernes administration på socialområdet.

“Det er helt utilstedeligt med denne ensidige kritik af den kommunale administration,” siger Helle Linnet, der er formand for Foreningen af Social-, Arbejdsmarkeds- og Sundhedschefer.  

Hen over sommeren er kritikken af kommunerne vokset, og forleden førte en ny opgørelse fra Ankestyrelsen til debat om kommunernes afgørelser i særligt børnesager.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

“Hvis samarbejdet bliver forstyrret af forkerte afgørelser, så er det ikke kun en hindring for barnets udvikling, men betyder også, at forældrene skal bruge kræfter på at klage i stedet for at være der for barnet,” sagde Ingrid Hartelius Dall fra Børns Vilkår til Information.

Fra Christiansborg blev kritikken af kommunerne bakket op af Venstres socialordfører, Carl Holst.

“Kunne man ikke godt forestille sig, at de, der ikke anker, også er udsat for fejlafgørelser? De har måske bare ikke ressourcerne til at klage. Så det her er også socialt skævt, og det er altså skidt. Retssikkerhed skal gælde for alle og specielt inden for det her område, hvor vi har at gøre med socialt udsatte borgere,” sagde Carl Holst til Information.

Helle Linnet undrer sig over de vedvarende angreb på kommunerne, for virkeligheden er, at regler og lovgivning har skabt konstant behov for principafgørelser.

“Jeg må understrege, at vi i kommunerne lægger stor vægt på, at udføre god og kvalificeret sagsbehandling. Vi uddanner hele tiden vores personale, vi deltager i Ankestyrelsens temadage, er med på Socialstyrelsens temadage, vi bruger Taskforcens forløb og anvender VoksenUdredningsModellen (VUM ) og Ankestyrelsens anbefalinger og vejledninger. Alligevel er vi konstant skydeskive for et system, der kræver klarhed hele tiden,” siger Helle Linnet.

 

Bureaukrati og overstyring

Hun peger på, at hele social- og beskæftigelsesområdet er regelstyret af snart 30.000 siders papir, og politikerne konstant justerer reglerne med nye reformer. Senest har der i København været demonstrationer for mere rimelighed i tilkendelsen af førtidspensioner, og det har fået politikere til at kræve justering af reformen. Men måske skal skytset rettes mod noget andet, foreslår Helle Linnet.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

“Som kommune er vi blevet afhængige af at få gode begrundede afgørelser, der viser retningen i konkrete sager, og i kommende lignende sager. Alle kan klage, og klager er altså konfliktskabende, men hvordan skal vi kunne sagsbehandle rimeligt, når Ankestyrelsen kan slå os i hovedet både med at være for lemfældige og med at være for stramme, spørger Helle Linnet.

Hun fremhæver sin egen kommune, Vordingborg, som eksempel. Sidste år behandlede hendes medarbejdere på handicapområdet 1300 ansøgninger inden for de forskellige paragraffer i Serviceloven. I Ankestyrelsens statistik fremstår Vordingborg med en fejlprocent på 45, men ifølge Linnet selv, var der 55 klagesager ud af de 1300 afgørelser på ansøgninger.

“30 afgørelser blev stadfæstet af Ankestyrelsen, hvilket betyder at vi fik medhold, 14 afgørelser blev hjemvist til fornyet behandling, hvilket betyder at sagen skal belyses yderligere, i 6 afgørelser traf Ankestyrelsen ny og anden afgørelse og fem afgørelser blev afvist /henvist til ny sagsbehandling,” fortæller Helle Linnet.

Hun fortæller, at en afgørelse om et specialsæde til en almindelig cykel førte til en klage.

“Det er selvfølgelig afgørende, at vi sikrer borgernes retssikkerhed, men hvis man dykkede lidt ned i alle de sager og klager, som Ankestyrelsen behandler, vil man opdage, at juraen har overtaget almindelig sund fornuft. Uanset hvor dygtige og ordentlige vores sagsbehandlere er, så løber de ind i, at regler alene skal diktere, deres afgørelser. Der er ikke længere fagligt råderum tilbage, påpeger formanden for FSD.

Det har ifølge Helle Linnet ført til, at det i flere kommuner er vanskeligt at rekruttere sagsbehandlere. De udsættes ifølge foreningen for et urimeligt pres, og det er færre og færre, der kan holde til de arbejdsvilkår, som social- og beskæftigelsesområdet byder sine ansatte.

“De skal tilgodese borgernes behov. De skal overholde lovgivningen og endelig skal de sikre, at dette specialiserede område er økonomisk styrbart så servicerammen overholdes, også uden det går ud over andre kernevelfærdsområder. Det er mission impossible, for fagligheden er ofte sat helt ud af kraft,” påpeger hun.

 

FAKTA: Sådan oplever kommunerne socialkrisen

  • Lovgivningen og vejledningen omkring ansøgninger om BPA (handicaphjælper ordning) kontra botilbud til voksne ikke særlig tydeligt og gør det derfor vanskeligt at sagsbehandle disse ansøgninger.

  • Der kommer løbende væsentlige ændringer i begrundelserne for omgørelser og hjemsendelser, der ligger langt fra de tidligere Sociale Nævns afgørelser og den tidligere Ankestyrelses principafgørelser.

  • Der er stor forskel i kvaliteten af begrundelserne, der til tider ikke er forståelige for den enkelte sagsbehandler, og ved telefonisk kontakt til Ankestyrelsen kan de ikke altid uddybes.

  • Der ændres hele tiden på dokumentationskrav på trods af, at der ikke er lavet ændringer i reglerne siden Ankestyrelsen har overtaget opgaven. F.eks. skal en kommune redegøre for hvorledes kommunen udregner specifikke takster på slid af tøj ved vask, herunder skal der indgå en specifik beskrivelse af, hvor og hvilke generelle oplysninger kommunen har anvendt.

Konkrete eksempler

  • I en konkret afgørelse skulle vi ved en hjemsendelse tage stilling til, om en indkomst ved beskyttet beskæftigelse 2 x om ugen udgjorde en væsentlig indkomst for en borger. Når man kender lidt til området, ved man, at det ikke kan være tilfældet. Det kunne Ankestyrelsen have undersøgt istedet for at hjemsende sagen.

  • I en konkret sag, sagde en medarbejder i Ankestyrelsen telefonisk, at det var synd for en borger at han ikke fik bevilget et bestemt hjælpemiddel.

  • Ankestyrelsen behandler en klage over kommunens valg af leverandør af socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85, hvor vi fik medhold i, at borgeren ikke har frit valg af leverandør. Men Ankestyrelsen udtaler samtidig, at kommunen også skal vurdere sagen i henhold til servicelovens § 102 for at afdække om der er andre behandlingsmuligheder i forhold til borgerens konkrete forhold i form af manglende selvværd, selvforståelse og selvtillid. Det er nyt, at Kommunen skal undersøge, om der skal anden behandling til, når vi har visiteret socialpædagogisk støtte til formålet.

  • Der er stor forskel på afgørelserne fra Ankestyrelsen. I nogle sager ser FSD en meget vidtgående stillingtagen til øvrige forhold i sagen end i andre, hvor der alene tages stilling til den konkrete afgørelse.

  • Ankestyrelsen behandlede en klage fra en borger med diverse udfordringer, der blandt andet medfører en stor risiko for misbrug og kriminalitet, hvor vi har vurderet, at borgers støtte kan imødekommes med socialpædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens § 85. Ankestyrelsen ændrede vores vurdering af hans behov og traf afgørelse om, at han var omfattet af målgruppen for et midlertidig botilbud efter Servicelovens § 107. Vordingborg Kommune er bekymret over, at Ankestyrelsen med denne afgørelse, åbner for en  har en meget bred vurdering af, hvilke personer, der er omfattet af målgruppen for § 107. Der er tale om en gruppe borgere, som netop skal lære at mestre hverdagens vilkår og udfordringer i eget hjem fremfor at komme i et botilbud. Et botilbud vil efter vores vurdering ikke være de rette rammer. Borgeren flyttede hurtigt videre fra botilbudet i egen bolig, da han ikke ønskede at bo i botilbudet

 

Emneord: Ankestyrelsen, Handikappede, Støtte til handicappede, Klager, Sagsbehandling, Fejl, Børns Vilkår, Carl Holst, Retssikkerhed, Omgørelser, Udsatte borgere, Handicapkonventionen, Socialkrisen, Socialkrise, Socialpolitik, Handicappede unge, Voksenhandicap, Socialområdet, Helle Linnet, FSD, Foreningen af Socialchefer, 170817, Vordingborg Kommune
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 166 | Events: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 25.08.17 Jørn Henrik Enevoldsen
    Kritik af bureaukrati og overstyring

    Helle Linnet forholder sig til den kritik, kommunerne har mødt i forhold til afgørelsernes karakter. Hun placerer en del af ansvaret hos lovgivningens omfang og karakter, de kontinuerlige ændringer i lovgivningen samt stadige ændringer i kravene til sagsbehandlingen. Hun argumenterer altså med at styringen karakter gør det vanskeligt af administrere og at eksemplerne på fejlafgørelser er overdrevne. Det er ikke ensidigt, det er et indlæg mod kritikken af kommunerne og tak for det.
    Helle Linnets kritik går på styringen af kommunernes sagsbehandling, og det forholder de mange eksempler på og kritik af enkelt afgørelser sig ikke til.

  • 20.08.17 Knud Ramian
    Forventeligt kommunalt svar

    Kan man nogensinde forvente at kommunerne bare tager en lille del af medansvaret for noget som helst? Det svækker i den grad argumentationen, når den er så ensidig.

  • 18.08.17 Max Thisen
    Primitiv forsvarsmekanisme

    Nor der sker i årevis ulovligheder i kommunen ,so er de grotesk at taler uden om at de er den enkeltes personlig ansvar nor han træffer ulovlige afgørelser.

  • 17.08.17 Peter Hansen
    Se kortet: Disse kommuner begik flest fejl i sagsbehandlingen

    http://www.dr.dk/nyheder/indland/se-kortet-disse-kommuner-begik-flest-fejl-i-sagsbehandlingen

  • 16.08.17 M.S. Carstens
    Hvorfor

    skal handicappede, som i Thisted Kommune, hamres ind under ældre"omsorg"
    - skal en syg og eller handicappet bankes ind under et rigidt hjemmeplejesystem, som fra toppen af, er styret af en person, med 30år gammel sygeplejeuddannelse, uden LÆGEFAGLIG sparringspartner?
    - hvorfor skal en ellers velfungerende syg/handicappet ligge under, for en hjemme"pleje", hvor selv de mindst/ikke uddannede kan komme til orde som "planlægger" overfor en visitator?
    - hvorfor kan en aldeles faglig underfrankeret hjemme"pleje" få ALT at sige i mit hjem og om hvor om hvad mit liv skal dreje sig om (DERES/egocentrerede interesser)
    - hvorfor kommer der her xx X xx + et par stykker mere, som hver i sær ikke har chek på hverken den lovgivning de agerer ud fra, eller indflydelse på at samarbejde indsatsen FOR borgeren, frem for sig selv?
    - Hvorfor skal mit liv smadres, med fratagelse af al selvbestemmelse, som var man under administration, blot for, at f.eks. hjemme"plejen"/§100/handicapafdelingen, kan opfylde en eller anden "kvalitets"standart/"service"niveau, der alt sammen KUN tjener til mere kommunal beskeftigelse?
    Jeg går fuldstændig ned, mister mere og mere kraft og egenbestemmelse i livet, fordi der nu KUN gælder:
    "Det e´r jo sådan, at vi skal holde os til standarderne (og xxxx andre interne idiotier) og derfor SKAL du i bad kl. 11, uanset om du er syg, kaster op eller får diarre" ::::
    Og hvem i alverden ville ikke få slige tilstande, når man af kommunen er udset til, at skulle være dén, som nu skal stå mål for de næste underfrankerede fra Jobcenter?
    Jeg havde 2 plejebesøg fra hjemmeplejen i døgnet og min mand e´t samtidigt med 10 minutter. Resten fandt vi sammen ud af.
    Men efter ekstra kræftoperationer og formaldehydangrebne lunger for min mand, blev de få minutter han fik frataget ham > udskreve: RASK, så han nu må bruge 2-3 timer på sine opgaver (udover det andet) og jeg må have hjælp fra hjemme"plejen"s egocentrerede hønsegård i Lidenlund 7 gange i døgnet, frem for to.

    Jer så fortvivlet, for før havde jeg et liv, med hjælp fra hjemmeplejen 2 gange i døgnet, ledsager og alt i selvbestemmelse og overskuelighed, men nu, har jeg "hjælp" 7 gange i døgnet (med højest en uddannet)og op til 20 forskellige på en uge, som hver især påberåber sig deres ret, til, ikke bare at ville sætte dagsorden i vores hjem (modsat bliver vi stemplet som "de slemme" der vil bestemme, om hjemme"plejen" f.eks. venligst vil undlade, at vægge alt og alle når de kommer)samt at selv den mest faglig underfrankerede vil stå forrest, når der ringes, med bud om "fint besøg"/visitationen.

    Ja, jeg et lidt heldig, for jeg har kunnet hyre advokathjælp, til at følge op på Utilstandene, men det er også en lang og opslidende vej, for først må jeg udholde ovenstående (+diverse svigt) indtil advokaterne har bevismateriale nok (skal indhente modsvar fra den udøvende sektor), til at kunne forelægge regulære beviser for kommunalt svigt, af borgerens omsorg og retssikkerhed.

    Men jo mere jeg ser den overordnede førte politik, jo mere kan jeg følge anarkiet, fra toppen og hele vejen ned, til den "aldelses uudannede vigtiPer i Lokalafdeling Hjemme"pleje"syd i Lidenlund/Thisted Kommune.

    Folks liv ødelægges og det koster så det basker, men, men, men; bare rolig Fru Jensen, der skal jo altid være plads til endnu en(3,4,5), der kan tjene sit på dig og skatteborgernes troelige bidrag.

  • 16.08.17 Peter Hansen
    Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

    Ja, og i Vordingborg kommune begynder alle sociale sager med en ulovlighed da borgeren ikke kan se sin specifikke sagsbehandlingstid til afgørelsen normalt skal falde, iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som Folketinget vedtog den 1.juli 1998 og skærpede i 2009.

    https://vordingborg.dk/borger/ledighed-uddannelse-og-pension/ledighed/svar-og-sagsbehandlingsfrister/

    De fleste andre 97 kommuner har også deres måde at omgås Folketingets love.

    Jeg kalder det utilstedeligt kære Helle Linnet.

    Det kaldes bevidst snyd på vægten og Retssikkerhed for den svageste

    Med venlig hilsen

    Bilag
    http://www.k10.dk/showthread.php?s=adbe0472fecc179ac85e51cb8aa7eb33&t=5664

  • 16.08.17 Lone Bording
    Mission Impossible??? Økonomisk Styrbart???

    “De skal tilgodese borgernes behov. De skal overholde lovgivningen og endelig skal de sikre, at dette specialiserede område er økonomisk styrbart så servicerammen overholdes, også uden det går ud over andre kernevelfærdsområder. Det er mission impossible, for fagligheden er ofte sat helt ud af kraft,” påpeger hun. "Fagligheden sat helt ud af kraft" ??? Hvorfor har Socialcheferne accepteret dette??? Handicap er ikke Styrbart sygdom er ikke Styrbart og der kan og må ikke sættes en serviceramme - har vi et arbejdsmarked der nedslider de arbejdere der producerer og betaler skat så må det jo gå ud over idrætshaller ko ferencer ko sumerer og lederkurser - det er vel ikke den nedslidte arbejder der har fyldt hylder e og skattekassen der skal betale igen???

  • 16.08.17 Jens Holm Møller
    Kritik af kommunernes arbejde på socialområdet

    Begge parter kan sådan set have ret. På den ene side oplever vi som almindelige borgere næsten dagligt at kunne læse og afgørelser der skriger til himlen. Samtidig har socialchefen ret i sin pointe af at regler vælter ned over os alle uden allesammen på nogen måde er rimelige.
    Som pensionist har jeg netop undersøgt hvordan det ville blive hvis jeg og kæresten flyttede sammen. Her har vi måttet konstaterer at gør vi det så bliver vi straffet så hårdt økonomisk at sådan noget som at tage på en uges ferie en gang om året, det bliver der ikke råd til. Jeg kan sagtens forstå at de fordele der er ved at bo sammen skal trækkes fra den støtte man får og folkepensionens tillægsydelser, men sådan som reglerne ser ud trækkes i runde tal 3 gange så meget som der kommer af besparelser.

  • 16.08.17 Steen Hasselriis
    Socialchefer ...

    Glimrende artikel, der mere nuanceret forholder sig til virkeligheden. Bør læses af både kommunalpolitikere og folketingspolitikere.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige