På Socialdemokratiets kongres i efteråret 2016 fremlagde vores partiformand Mette Frederiksen visionerne for fremtidens velfærdssamfund. En vigtig del af vores vision er et opgør med New Public Management. Vi har kaldt vores reform af den offentlige sektor for en ”Fingrene-væk”-reform. Fordi vi vil have mindre politisk detailstyring og mere plads til faglighed og ledelse lokalt.
Mens vi venter på Ledelseskommissionen
Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her
Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?
For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt.
Når dokumentation, detailstyring og bureaukrati tager overhånd, risikerer vi, at det tager arbejdsglæden fra vores offentligt ansatte. Og i værste fald at de bliver ramt af stress eller stressrelaterede sygdomme, eller simpelthen vælger det offentlige fra som arbejdsplads.
Det må ikke ske.
Det offentlige bør gå forrest, når det handler om at sikre et godt arbejdsmiljø. Og vi har brug for dygtige pædagoger, lærere, sygeplejersker og alle andre offentlige ansatte. Det er dem, der gør en verden til forskel for vores børn, ældre og syge.
Der skal ryddes op
Konkret er der brug for, at vi får fjernet unødig bureaukrati og kontrol, så medarbejdernes faglige handlerum udvides. Ved at rydde op i procesregler og dokumentationskrav vil vi frigøre tid, som medarbejderne kan bruge sammen med borgerne. Dernæst skal vi sikre det nødvendige ledelsesrum til de offentlige ledere, der ved at skabe arbejdsglæde og motivation er en vigtig brik i forhold til at skabe resultater.
Endelig bør vi have langt mere fokus på tidligere indsats og mere forebyggelse, så vi løser problemerne, mens de er små. Og endelig skal vi se på, hvordan vi efter en centraliseringsbølge kan løse flere opgaver tættere på borgerne. Det er de pejlemærker, som vores ”Fingrene-væk”-reform bygger på.
VLAK-regeringen har efterfølgende annonceret, at der, inden 2017 er omme, vil komme et program for fornyelse af den offentlige sektor.
Den del af programmet, der omhandler en ledelseskommission, er vi positive overfor. Her er det selvfølgelig vigtigt, at alle relevante parter bliver inddraget i det videre arbejde. Kommissionen skal være udstyret med et stærkt mandat, som både skal handle om styring og ledelse i den offentlige sektor.
Det er ikke nok at tale om ledelse – for det er selvfølgelig en stor del af opgaven at finde ud af, hvilken styring, vi ønsker i fremtiden. Vi forestiller os en sektor-tilgang til regeloprydningen, hvor man område for område gennemgår regler og dokumentationskrav sammen med medarbejdere, ledere, kommunale/regionale politikere og forskere mv, så vi sikrer, at de forskellige niveauer fælles om at definere, hvilke styringsredskaber, der fungerer, og hvilke der ikke gør.
Det er afgørende, at kommissionens arbejde bygger videre på erfaringer og viden fra tidligere forsøg på afbureaukratisering, fx kvalitetsreformen og tillidsreformen.
Kun udbud, når det giver mening lokalt
Regeringen har også varslet, at en del af programmet kommer til at indeholde tvungne udbud af kommunale velfærdsopgaver. Det skal ske ved at indføre obligatoriske måltal for, hvor mange kommunale opgaver der skal sendes i udbud.
Det er vi meget betænkelige ved.
Det trækker nemlig i den stikmodsatte retning. Det betyder mere detailstyring af kommuner og mere bureaukrati. Vi har fuld tiltro til, at kommunerne selv kan finde ud at vurdere, hvornår det giver mening at sende en opgave i udbud. Det behøver vi ikke at detailstyre fra Slotsholmen. Og samtidig vil det betyde, at man rundt om på landets rådhuse skal bruge rigtig, rigtig mange timer på at udarbejde det ene ringbind efter det andet til kravspecifikationer og udbudsmateriale.
Derfor skal man kun sende opgaver i udbud, når det giver mening lokalt. Flere steder i vores landdistrikter har man slet ikke nok private udbydere. Her vil det være spild af ressourcer at udbyde ekstra opgaver blot for at opnå et bestemt måltal fastsat af regeringen.
Tvungne udbud er ikke vejen frem. I stedet skal ”fingrene-væk”.
En ”Fingrene-væk”-reform kan dog ikke blive til virkelighed alene fra Christiansborg. Det lykkes vi kun med, hvis vi gør det i et bredt samarbejde med forskere, medarbejdere, faglige organisationer, virksomhederne og beslutningstagere i stat, kommuner og regioner.
Sammen kan vi sikre bedre rammer for vores medarbejdere og ledere i den offentlige sektor og dermed styrke vores unikke samfundsmodel.
