Socialrådgivernes seks skarpe digitale dilemmaer

Det er ikke nok at fokusere på gevinster ved nye digitale systemer. Dygtige socialrådgivere skal oparbejde forståelse for både systemernes muligheder og faldgruber - for seks skarpe dilemmaer.

Hvis nye velfærdsteknologier skal indføres med resultat og effekt, er det nødvendigt at skabe forståelse for alt det, som de nye teknologier sætter i spil. Socialrådgivere og andre professioner oplever nemlig, at nye teknologier udfordrer deres faglighed og professionalisme.

- ”Det skyldes, at teknologierne skal implementeres i en ofte modsætningsfyldt kontekst. Fx stiller nye digitale systemer krav om standardisering og dokumentation ud fra argumenter om borgerens retssikkerhed og rettigheder, men samtidig kan det opleves som en indsnævring af det professionelle råderum. Parallelt hermed er der en politisk diskurs om, at det er nødvendigt at mindske kontrollen og dokumentationen i den offentlige sektor”, siger ph.d. Sissel Korndrup fra Roskilde Universitet.

”Det handler om at skabe en ny teknologisk dannelse”

University College Sjælland sætter i et samarbejde med Roskilde Universitet i et større projekt nu fokus på, hvordan den velfærdsteknologiske udvikling i professionernes praksis kan sættes på uddannelsernes dagsorden på nye måder.

Projektet gennemføres i 2014 under titlen ”VIOL - Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring” og får støtte fra EU's Socialfond.

- Man kan sige, at det i høj grad handler om at skabe en ”ny teknologisk dannelse”. Projektet sætter derfor fokus på, hvordan studerende allerede i deres uddannelse kan opøve kompetencer til at anvende, vurdere og medvirke til innovation og implementering af nye velfærdsteknologiske løsninger, fortæller forskningsprogramleder Kathrine Eriksen fra University College Sjælland

Som led i projektet iværksættes der i 2014 aktiviteter på alle University College Sjællands uddannelser. Socialrådgiveruddannelsen sætter bl.a. fokus på, hvad udfordringerne er i praksis i jobcentre og kommunale forvaltninger, og på hvilke krav der vil blive stillet i morgendagens stillingsopslag om socialrådgivernes digitale kompetencer.

”Der er altid både fordele og ulemper ved nye teknologier”

- Et af kernespørgsmålene for os, det er, hvordan vi på uddannelserne har ansvaret for, at vores dimittender har tilstrækkelig it-kunnen og digital forståelse, når de træder ind på morgendagens arbejdsmarked og skal håndtere de digitale systemer, der anvendes der, fortæller Nadja Lysen og Ann-Britt Lærkedahl Larsen, adjunkter på socialrådgiveruddannelsen.

Derfor har socialrådgiveruddannelsen blandt andet et forsøgsprojekt for studerende i praktik i foråret 2014, hvor de studerende skal diskutere etiske dilemmaer sammen med deres vejledere. Derefter skal de studerende selvstændigt observere anvendelsen af velfærdsteknologi på deres praktiksted ved hjælp af en observationsguide.

- Der er altid både fordele og ulemper ved nye teknologier. Brugen af teknologi er indlejret i forskellige dagsordener, og teknologien ”samler’ eller knytter” sig til forskellige interessenter, hvorfor der meget ofte, hvis ikke altid, er forskellige interesser knyttet til anvendelsen af teknologierne, fortæller ph.d. Sissel Korndrup fra Roskilde Universitet, som University College Sjælland samarbejder med i projektet.

Hun pointerer, at det er vigtigt, at de studerende får skærpet deres bevidsthed om dette:

- ”Socialrådgiverne skal have forståelse for hvordan teknologier kan anvendes i og har betydning for udførelsen af det professionelle arbejde”.

”Nogle steder er socialrådgiverne glade, andre steder er begejstringen mere tvivlsom”

Projektgruppen har indledt arbejdet med en række interviews med socialrådgiverne om deres daglige arbejde i jobcentre og forvaltninger. Der er blevet spurgt ind til socialrådgivernes brug af teknologier i deres arbejde, om den historiske udvikling i brugen af teknologi og om deres erfaringer fra den daglige praksis og fra deres relationer med borgerne. 

Projektgruppen ser mange eksempler på digitale løsninger, der bliver indført med positive resultater og effekter - og peger fx på:

  • At digitale løsninger har udvidet servicen for borgerne og fx betyder, at mange ikke behøver henvende sig personligt, men kan løse flere forespørgsler hjemmefra når det passer dem.
  • At sms-beskeder til unge i nogle situationer har vist sig at være et effektivt kommunikationsredskab omkring fx mødeaftaler.
  • At virksomheder får mulighed for selv at søge praktikanter digitalt uden, at jobkonsulenter er inde over.
  • At mange borgere kan klare mange flere ting selv end tidligere omkring deres egen sag.

Et andet eksempel er, at der i nogle kommuner er indført automatisk talegenkendelse, hvor sagsbehandleren ikke behøver skrive lange tekster, men kan indtale digitalt i stedet. Nogle steder er socialrådgiverne glade for det nye system, andre steder er begejstringen mere tvivlsom. 

”Der er nødt til at komme en skærpet bevidsthed om seks skarpe digitale dilemmaer”

Nadja, Ann-Britt og Sissel har den samme konklusion - det er ikke nok at fokusere på gevinsterne og fordelene. Der er nødt til at komme en skærpet bevidsthed om en række digitale dilemmaer, når de nye teknologier bliver indført – og de nævner seks skarpe eksempler:

  1. Besparelser indregnes fra dag 1. Det er tydeligt, at nye digitale systemer tager tid at indføre og få til at virke godt i praksis, men besparelserne bliver meget ofte indregnet fra dag 1.
  2. Tid går fra personlig kontakt. Nye systemer og tidsforbruget med at anvende dem og registrere rigtigt, er stigende, og det tager tid fra den personlige sagsbehandling.
  3. Mere skriftligt sprog kan misforstås. Systemer kræver, at mere bliver skriftligt registreret. Der kan opstå en forestilling om, at denne skriftlige dokumentation er lig med objektive data. Men sådan er det ikke. Skriftlighed er noget andet end en personlig samtale, særligt når emnerne er følsomme.  Meget vil ikke blive skrevet ned, meget vil kunne misforstås.
  4. Forkerte tolkninger forsvinder ikke. Systemerne gemmer de skriftlige registreringer, og en forkert fortolkning kan gå igen i årevis og risikerer at blive refereret igen og igen og dermed skabe et forkert billede af virkeligheden.
  5. Logik på hjemmesider er svær. For mange, selv it-vante, kan hjemmesidernes system-logikker være svære og kræve tid, kompetencer og hjælp at finde rundt i.
  6. Svage grupper får det sværere. Svage grupper kan få det endnu sværere, fordi de har det vanskeligt med de digitale systemer, og fordi tiden til personlig sagsbehandling er under pres. Risikoen for, at alvorlige problemer ikke bliver opdaget i tide, kan derfor bliver øget.

”Der er meget lidt snak om behovet for efteruddannelse og forståelse”

Nadja, Ann-Britt og Sissel savner, at der bliver sat spotlight på nye veje på it-området og på den teknologiske forståelse af mulighederne og dilemmaerne i de nye digitale løsninger:

- “De fleste nye tiltag bliver fulgt af eller kommer i regi af nye it-systemer, som ofte fører til et betydeligt tidsforbrug. Men der er meget lidt snak om behovet for efteruddannelse i teknologierne og i forståelsen af mulighederne og dilemmaerne i systemerne, og hvordan disse kan håndteres”, pointerer de.  

Yderligere oplysninger:

Kathrine Krageskov Eriksen, projektleder, forskningsprogramleder, University College Sjællands afdeling for Forskning og Innovation, tlf. 7248 2646, kke@ucsj.dk

Nadja Lysen, adjunkt på socialrådgiveruddannelsen, tlf. 7248 2997, naly@ucsj.dk

Ann-Britt Lærkedahl Larsen, adjunkt på socialrådgiveruddannelsen, tlf. 7248 2824, abld@ucsj.dk

Fakta om VIOL-projektet

Socialrådgiveruddannelse arbejde med at sætte digitale dilemmaer på dagsordenen er en del af et større projekt med støtte fra EU's Socialfond: ”VIOL - Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring.”. VIOL projektet iværksætte aktiviteter i 2014, som kan danne grundlaget for, at UCSJ's studerende udvikler kompetencer til at anvende, implementere og udvikle velfærdsteknologiske løsninger, der højner kvaliteten af fremtidens velfærdsydelser. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond.

Læs mere om VIOL-projektet på www.ucsj.dk/viol

 

 

Professionshøjskolen Absalon på DenOffentlige.dk Professionshøjskolen Absalon var indtil august 2017 kendt under navnet University College Sjælland, og er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 600...
Aktivitet: Artikler: 127 | Events: 7 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige