Stadig flere danskere får en privat sundhedsforsikring

Knap 1,9 millioner danskere har nu en privat forsikring, som hjælper dem, hvor det offentlige system ikke kan.

Stadig flere danskere får en privat sundhedsforsikring, som betyder, at de kan få hjælp fra læger, fysioterapeuter, og psykologer, hvis helbredet begynder at skrante, skriver Berlingske.
 
Alene sidste år blev 42.857 flere danskere udstyret med en sundhedsforsikring. Det fremgår af en ny opgørelse fra Forsikring og Pension.
 
På fire år er antallet af private sundhedsforsikringer dermed vokset med næsten 350.000, så der i dag er i alt cirka 1,9 millioner.
 
Det er en stigning på 23 procent, selv om man i 2012 fra politisk hold valgte at afskaffe skattefradraget for disse forsikringer, skriver avisen.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Ifølge branchedirektør Jesper Danneris Luthman fra Sundhed Danmark skyldes stigningen, at en privat sundhedsforsikring er blevet en almindelig del af de løn- og arbejdsvilkår, man tilbyder ansatte på det danske arbejdsmarked. 

 
- Det er ikke længere noget elitært, men bruges af malere, murere og helt almindelige lønmodtagere, der ser det som noget helt naturligt at gå til den private sektor for at få let og hurtig hjælp til at komme tilbage på deres job, siger han til Berlingske.
 
Tidligere blev forsikringerne hovedsageligt brugt til at sikre folk hurtigere adgang til privathospitaler, når det gik for langsomt i det offentlige.
 
En opgørelse viste dog for nylig ifølge Berlingske, at den gennemsnitlige ventetid på planlagte operationer for ikke-livstruende lidelser i dag er nede på 47 dage. Det er næsten halvdelen af ventetiden sammenlignet med begyndelsen af 00'erne.
 
Derfor bliver forsikringerne i dag oftere brugt til at finansiere eksempelvis fysioterapi, massage eller psykolog, der kan bidrage til at forebygge sygemeldinger og nedslidning, skriver avisen.
 
Professor: Sundhedsforsikring kan stadig betale sig
Selv om der ikke længere er skattefradrag for private sundhedsforsikringer, kan det stadig godt betale sig at tegne en, vurderer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
 
Derfor overrasker det ham ikke, at antallet af private sundhedsforsikringer bliver ved med at stige, sådan som Berlingske beskriver onsdag.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Heller ikke selv om ventetiderne på planlagte operationer i det offentlige er faldet markant de seneste år.

- Forsikringer er begyndt at omfatte fysioterapi, kiropraktorer og speciallæger. Hvad angår fysioterapi og kiropraktik, så betaler du selv. Og hos speciallæger er der ganske lang ventetid, siger Kjeld Møller Pedersen.
 
Den ventetid kan patienter med en privat sundhedsforsikring i mange tilfælde slippe for. Og man skal veje fordelene op mod, at prisen for den enkelte reelt set ligger omkring 1000 kroner årligt, påpeger professoren.
 
- Det er stadigvæk i virkeligheden en billig forsikring, vurderer han.
 
Alene sidste år blev 42.857 flere danskere udstyret med en sundhedsforsikring. Det fremgår af en ny opgørelse fra Forsikring og Pension.
 
På fire år er antallet af private sundhedsforsikringer dermed vokset med næsten 350.000, så der i dag er i alt cirka 1,9 millioner.
 
Det er en stigning på 23 procent, selv om man i 2012 fra politisk hold valgte at afskaffe skattefradraget for disse forsikringer, skriver avisen.
 
/ritzau/
 
 
 
Emneord: Privat velfærd, Sundhedsforsikring, Forsikringer, Sundhed Danmark, Juli 2017-1
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5576

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige