Steen Hildebrandt: Lad folkeskolen gøre eleverne til verdensborgere

Med FN's 17 nye mål for en global bæredygtig udvikling har vi fået alletiders mulighed for at skabe et nyt fællesskab i og omkring den danske grundskole. En ny skolelovgivning kunne tage afsæt i de 17 verdensmål, foreslår professor Steen Hildebrandt.

At uddanne danske verdensborgere er for mig en værdig opgave for den danske folkeskole. Hvad det konkret vil sige kan vi allerede nu læse noget om i den danske folkeskolelov, men det kan godt være, at loven bør udbygges bl.a. set i lyset af, at verden siden da har fået noget at være fælles om, nemlig FN’s 17 mål for en global bæredygtig udvikling. At tilegne sig disse mål, at forstå disse mål, at arbejde for at realisere disse mål kunne være en del af en fremtidig dansk lovgivning om den danske folkeskole.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen på skoleavisen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Vi holder workshop jævnligt for nye aktører til Skoleavisen. Få en mail når næste dato er fastlagt. Skriv til os her

Verden er samlet om nye mål

I september måned 2015 vedtog FN’s generalforsamling de såkaldte 17 SDG, Sustainable Development Goals. 193 statsledere skrev under. På dansk omtales målene hyppigt blot som: Verdensmålene.
 
Det er ikke første gang, verden er fælles om noget. Det var verden også, da FN blev etableret i 1948; det var verden, da Folkeforbundet blev etableret i 1919. Og det var verden – i hvert fald på en måde, da den såkaldte Brundtland-rapport blev udgivet af FN i 1987; og de store menneskerettighedskonventioner er også udtryk for en global enighed.
 
Men de 17 nye mål for klodens udvikling repræsenterer alligevel noget nyt og mere markant, end hidtil set. Et fælles referencepunkt; nogle klare fælles mål for en række udviklingsområder for alle lande. Eller som Mogens Lykketoft, der jo er formand for FN’s generalforsamling i dette vigtige år, hvor verdensmålene er vedtaget, flere gange har sagt:

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

”De 17 verdensmål er for alle mennesker i alle lande”. Dermed også for danske skolebørn.

Kloden er forbundet
De 17 mål viser os alle hen mod den erkendelse, at vi alle er i samme båd. Alt på kloden er forbundet. Kloden er en helhed. Oven i købet en lille sårbar helhed. Det fortæller den ene astronaut efter den anden os. Set fra astronautens perspektiv er grænser, hegn, pigtråd og bomme illusioner.
 
Det handler om en ny systemisk tænkning, som vi alle skal lære; et systemisk syn på liv og på kloden. Det er et syn, der står i modsætning til den grundopfattelse, som mange af os har lært og så at sige fået ind med modermælken, nemlig at alting kan pilles fra hinanden; at vi kan splitte alting ad i stumper og stykker. Den adskillelsestænkning, som dette syn er udtryk for, har domineret videnskab, ledelse, kunst, religion, politik og meget andet i flere hundrede år, og ligger derfor bag meget af den praksis, som vi ser hver dag og er omgivet af.
 
Det systemiske skal afløse og omslutte adskillelsestænkningen. Det systemiske skal være en del af verdensborgerens bevidsthed. Det systemiske er et helhedssyn på livet og på verden, og der følger ikke af et sådant helhedssyn én og kun én måde at udvikle og lede verden på. Det vil jeg ikke hævde.

Men det at formulere nogle fælles mål for hele klodens udvikling ligger i smuk forlængelse af et systemisk syn på kloden, og derfor ser jeg disse fænomener i en sammenhæng.

FN har brug for os
FN har som aktuel repræsentant for menneskeheden - en skrøbelig repræsentant, erkender jeg, men det bedste vi har i praksis – vedtaget 17 mål for klodens udvikling på en række konkrete områder som klima, energi, lighed, fattigdom, produktion, byudvikling, sundhed, ligestilling og retfærdighed, globalt samarbejde mm.
 
Men FN kan ikke selv føre disse mål ud i livet. FN kan vedtage sådanne mål, men FN har ikke midler, hvormed man kan realisere målene. FN har ikke magt og midler til sikring af målenes gennemførelse eller implementering. Det må andre tage sig af.
 
”Andre” er dig og mig. Der findes ingen andre, end dig og mig. Vi har alle et medansvar.
 
Et systemisk syn på liv og kloden indebærer, at jeg har et medansvar for den helhed, som jeg er en del af, og som er en del af mig. Det véd en dansk verdensborger. Eller en brasiliansk verdensborger.
 
Din og min rolle i det globale lederskab
De 17 mål kalder på globalt lederskab. Og globalt lederskab er alles opgave. Det er mig, og det er også det danske parlament. Det er mig, og det er bestyrelserne for titusinder af aktieselskaber – i Danmark og rundt om i verden. Det er byråd, regionsråd mm. Det er alle. Og der er ikke andre, end os alle til at tage disse mål alvorligt.
 
Jeg forventer, at disse mål vil få en afgørende vigtig – og nødvendig – betydning for hele verden. De vil bidrage til at binde verden mere og mere sammen.
 
Ikke at jeg forestiller mig al kynisme og grådighed afskaffet sådan lige med det samme, men sådan, at flere og flere mennesker inderst inde vil føle anderledes for kloden, end vore bedsteforældre gjorde. Vore bedsteforældre vidste ikke bedre.

Vi, der nu er voksne, ved heller ikke bedre. Men vore børn véd bedre – kommer til at vide bedre, og det er det afgørende.

Jeg siger ikke dermed, at vi, der nu er voksne, kan fralægge os ansvaret for den store acceleration, som netop vi har hovedansvaret for, for det kan vi ikke. Og vi kan dermed heller ikke bare tørre ansvaret af på vore børn, men vi kan hjælpe vore børn til at blive klogere, end vi er. Og det gør vi efter min mening bl.a. ved at uddanne dem til danske verdensborgere.
 
Som babyen må vi hjælpe med de første skridt
Måske ser du allerede dig selv som verdensborger. Måske ser du flere i din familie eller netværk som verdensborgere. Under alle omstændigheder er mange det allerede, og de 17 verdensmål giver en unik mulighed for at rammesætte fremtiden. Fordi verdensmålene forener vores forskelligheder, skaber accept af vækst og fremmer bæredygtighed, bruger viden og uddannelse til at bekæmpe fattigdom og fremme ligestilling. Anerkender teknologi som et spor for at udrydde sygdomme og sådan kan man blive ved. Verdensmålene skaber rammen for et globalt fælles værdigrundlag - for verdensborgeren.
 
Rollemodellen og eksemplet vil altid være et stærkt pædagogisk middel. At se og være sammen med mennesker, der går vejen; at se mennesker, der går foran vil altid være vigtigt, ikke bare for børn, men for os alle.
 
Derfor vil den skole og den kommune, der går foran vise vejen for andre. Skolen vil altid have stor indflydelse på barnet og den unge. Den lærer, der går foran, vil have stor indflydelse.
 
Verdensmålene handler som nævnt om næsten alt på jorden. Om vort klima. Vores energiforbrug. Din sundhed. Ligestilling og bekæmpelse af fattigdom. Det er ikke svært at se, hvordan de forskellige mål har relevans for en række af de fag og temaer, som man arbejder med i folkeskolens forskellige fag og niveauer.
 
Det vil være oplagt at trække verdensmålene ind i fagene og fagene ind i målene. På den måde vil alle børn få nogle fælles referencepunkter, når det handler om kloden og klodens udvikling, ligesom de muligvis vil komme til at se fagene på nye og mere sammenhængende måder.
 
Danmark har med verdensmålene fået serveret en historisk mulighed for igen at indtage verdensscenen som frontløber. 
 
 
Emneord: Skoleavisen, Steen Hildebrandt, FN, Verdensmål, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Skoleavisen #2, Kvmail2017
Steen Hildebrandt på DenOffentlige.dk Steen Hildebrandt, R, Ph.D., er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet. Fra 2014 Adjungeret professor i lederskab ved...
Aktivitet: Artikler: 3 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 23.03.16 Anders Dinsen
    Verdensborger ja, men hvad skal børnene lære? jeg har et par forslag...

    Jeg er meget enig, men verdensborgerbegrebet er for diffust, synes jeg. For hvad er det konkret for ting skolen skal gøre anderledes? En ny form for dannelse? Nye kompetencer? Det er nødt til at blive mere klart.

    Så lad mig komme med et bud: Bæredygtighed kræver at vi tænker ud af vores egen boks. Det bliver temaet i de kommende år, hvor den enkeltes færdigheder ikke længere er så afgørende, men det at få færdighederne til at spille i en sammenhæng tilgængelige er det.

    Det er mange skoler fint i stand til at "dyrke" allerede i dag, så hvad skal gøres anderledes? Lad os få nogle læringmål, tak. F.eks:

    - Læringsmål for inklusion, altså for at børn er i stand til at inddrage børn, der har andre forudsætninger end dem selv i læring og leg.

    - Læringsmål for klassetrivsel. Hvad kan den enkelte elev gøre for at kammeraterne har det bedst muligt?

    - Læringsmål for innovation, samarbejde og produktudvikling. Vi kommer ikke udenom at teknologi er afgørende for at vi redder kloden.

    - Læring om vores samfundsværdier. Vi skal nemlig passe på ikke at sætte en ny rationalisme ind under overskriften "bæredygtighed", der bliver en ny totalitarisme, ikke fri og demokratisk.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige