Stine Bosse i debat med Inger Støjberg

På Folkemødet var Europabevægelsens formand Stine Bosse og Integrationsminister Inger Støjberg i debat om flygtninge- og integrationpolitik. Til den debat havde Stine Bosse et klart budskab med til Inger Støjberg.

Vi må have fakta på plads, så meget det lader sig gøre i denne debat om inklusion. Det må vi, fordi det er et område fyldt med følelser, hos alle os der agerer i dette felt. Lad mig derfor starte med den rapport, som for nylig er udkommet, og som i virkeligheden udstiller, at vi ingen systematik har på dette område.

Ny Europa-sektion på DenOffentlige

Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.

Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.

Ikke siden 2004 er der samlet data om indvandreres uddannelsesstatus! Den form for væsentlig ledelsesinformation troede jeg, Integrationsministeren var i besiddelse af. Men det er altså ikke en viden, vi løbende opsamler, og derfor er det også svært at følge, om du faktisk lykkes med det allervigtigste for integrationen, nemlig at tilføre gruppen mere uddannelse. Som rapporten udtaler:

“Problemet er, at der ikke siden 2004 er ført statistik for indvandrernes uddannelsesbaggrund,”

og et andet sted siger den:

“Det er oplagt at den integrationsudfordring, som samfundet står overfor, er tæt knyttet til de kompetencer, som flygtninge og andre indvandrere er i besiddelse af”.

Så et godt råd: Lad os få styr på dette. Helst indenfor 14 dage efter ankomst. Lad os derefter lave indsatser, som vi konsekvent måler effekten af, og så lad os følge statistikkerne.

Med rapporten har vi nu eksakt viden om 37% (opsamlet data), og resten er kvalificerede skøn. Klart bedre end ingenting.

Vi ved at for 25 – 64-årige indvandrere gælder:

  • 32% af asylansøgere har en uddannelse, som vi faktisk kan relatere til, heraf 18% en videregående uddannelse.
  • Mellem 41 og 70% af indvandrere der kommer fra Iran, Bosnien og Libanon har en uddannelse, efter de har været her i 19 – 25 år i Danmark, medens 21% af syrere har en uddannelse efter 4 år i Danmark. Og her har vi ikke indbygget det, som rapporten nævner, at erhvervsfaglige uddannelser i Syrien er noget andet og derfor ofte ikke tæller i statistikken.

Vi ved også, at uddannelse opnået i Danmark giver lettere adgang til arbejdsmarkedet. Har ministeren særlige indsatser i gang her for at lette adgangen til arbejdsmarkedet, som alle inkl. denne rapport fastslår er adgangsbilletten til inklusion?

Vi ved også, at uddannelse har lavere værdi for indvandrere fra ikke vestlige lande, særligt mændene. De arbejder ofte i job under deres kvalifikationsniveau (for mænd med videregående uddannelser er det 16%, der arbejder under deres uddannelsesniveau, medens det tilsvarende tal for danskere er 1%), og de arbejder til lavere løn end danskere. Har du tiltag i gang for at undersøge dette nærmere, og hvordan ændrer vi dette billede og øger incitamentet til at uddanne sig?

Dagbog fra Lesbos - seks dage i flygtningekrisens frontlinie

Psykolog Jane Maul beretter om seks dage som frivillig på Lesbos - hvor kun frivillige fra hele Europa sørger for den første kontakt, når traumatiserede flygtninge rammer klippekysten. Læs de gribende beretninger her.

Jeg påstår stadig, at de der kommer hertil alt andet lige er de relativt (til egen befolkning) stærkeste og bedst uddannede. Og hvis ikke de har uddannelse, så vil de gerne have en. Eller supplere. Forskning viser dette fra andre lignende situationer. Tal fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, der vurderer uddannelser, viser, at ud af 2790, der fik deres uddannelser vurderet i 2016, var 536 fra Syrien. Hvorfor har vi ikke fået vurderet samtlige? Og sat det i system og fulgt op på, hvordan vi fylder på og op? Når vi ved, at problemet er stort, vi ved, at uddannelse er vejen, hvorfor skaffer vi os så ikke viden om situationen?

Samtidig medgiver jeg, at som tiden går, og man vender sig til “systemet”, så kan det blive sværere. Derfor er tidlig indsats helt afgørende. For børnene og de unge handler det også om at indhente de år mange af dem har tabt i et skolesystem, der ikke har fungeret under den stadigt tiltagende krig.

Og vi ved, at inklusion kræver arbejdspladser, der åbner sig og deltager i processen. Det kan politikeren ikke klare. Derfor er praktik og “føl ordninger” helt centrale. Man kunne jo f.eks. i alle offentlige indkøb lægge vægt på, at virksomhederne havde indvandrere i praktik! Det kunne sætte skub i tingene.

Da vore forfædre engang byggede det samfund, vi kender i dag, var der mennesker, der havde en vision om, at alle skulle med. Også de familier, hvor der var ringe uddannelse, hvis nogen. Også de familier, hvor sociale forhold satte deres præg på børnenes opvækst, og også de grupper, som var overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker. De politikere insisterede på, at alle skulle have lige muligheder. Det betød noget for, hvordan man indrettede mange politikområder, og det er noget, vi i dag er stolte af at være lykkedes med.

Skal vi lykkes med inklusion i Danmark, handler det både om indvandrere, udsatte danskere og alle os, der er til Folkemøde. Vi er nemlig nødt til at stille nye krav til hinanden, helt som i ’50’erne og ’60erne, og vi er nødt til forstå, at vores egen kultur og levevis altid har været i udvikling. Ja, nogle mennesker i Danmark drikker øl og snaps og spiser sild, det gjorde nærmest alle før i tiden, andre gør ikke. Ja, nogle mennesker i Danmark går i kirke eller rejser til udlandet hvert år, andre gør ikke. Flere nu end før vil bo i byer, andre vil ikke. Altså vi har mange variationer og traditioner. Men et er sikkert. I Danmark bygger vi et land med lov. Og den skal alle holde. I Danmark er vi et retssamfund, der er forpligtende bygget sammen med et større retssamfund, nemlig det europæiske fællesskab.

Og de værdier, som vi her hylder sammen, som handler om frihed, demokrati, og at de har rettigheder, vi har som individer, herunder frihedsrettigheder, dem må vi aldrig lade nogen løbe med. Hverken de der tror på et sharia regime, eller de der tror på andre totalitære modeller.

Vi skal ikke leve med, at mennesker der opvokser her udvikler totalitære og ekstreme idéer. Vi skal kunne stole på hinanden. Ingen af de grufulde terrorbegivenheder, der har udspillet sig de seneste år, har haft flygtninge involveret. Men vanvittige mennesker vokset op i f.eks. Storbritannien, benyttede kaos til at slippe ind i Europa. Det må ikke ske. Og for at undgå det kræves fælles stærk efterretning, stærke ydre grænser, som kun vores Europæiske Union kan give os.

Inklusion handler om vilje. Begge veje. De der er ovenpå, og det er os med etnisk dansk baggrund alt andet lige, vi har serveretten. Ikke bare for indvandrere og flygtninges skyld, men for vores børn og børnebørn.

 

Emneord: Flygtninge, Integration, Asylansøgere, Syrien, Stine Bosse, Europabevægelsen, Europæisk samarbejde, Inger Støjberg, 220617
Europabevægelsen på DenOffentlige.dk I Europabevægelsen mener vi, det er afgørende, at Danmark deltager helhjertet i det europæiske samarbejde, for i fællesskab står vi stærkest. Danmark skal være med til at finde de fælles løsninge...
Aktivitet: Artikler: 13 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige