Bogligt svage unge er en vigtig målgruppe for forberedende tilbud, der skal give ikke-uddannelses¬parate unge den ballast, de mangler for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Men brugen af de forberedende tilbud varierer markant, alt efter hvor i landet man befinder sig. Det viser SFI’s omfattende undersøgelse, der er baseret på data fra 53.907 unge, som har deltaget i forberedende tilbud i perioden 2005 til 2010.
I nogle kommuner får omkring 15 procent af de bogligt svage unge et tilbud, mens det er 35-40 procent i andre kommuner. Der er også stor kommunal forskel på, hvornår bogligt svage unge starter i et tilbud – i visse områder af landet er over 60 pct. af de bogligt svage unge gået direkte fra grundskolen til et forberedende tilbud, mens det andre steder kun er 30 pct., der ikke forsøger sig med en ungdomsuddannelse først.
Usikkerhed om tilbuddenes betydning
Undersøgelsen viser også, at der overordnet ikke er en entydig effekt af at tage et forberedende tilbud. Fx er der for produktionsskolerne, som er det største tilbud, positiv effekt i halvdelen af de undersøgte år, mens der for de korterevarende tilbud ingen effekt er.
Man kan dog ikke udelukke, at de forberedende tilbud kan være til gavn for nogle unge. Således er cirka 43 procent af de unge, der har modtaget et forberedende tilbud, i gang med en ungdomsuddannelse året efter. ”Vi kan bare ikke sige noget om, at det alene skyldes, at de har fået et forberedende tilbud, at de kommer videre i systemet,” siger Beatrice Schindler Rangvid, seniorforsker og projektleder.
I Erhvervsskolereformen, der blev indgået sidste år af et bredt politisk flertal, er der fokus på at forbedre kvaliteten af de forberedende tilbud. SFI-undersøgelsen er bestilt af Undervisningsministeriet.
