Stress-ekspert: Man skal nærmest være elitesoldat for at være ansat i det offentlige i dag

Ledere efterspørger kurser i robusthed, så medarbejderne bliver trænet i at levereI dag går offentlige lederne oftere og oftere målrettet efter robuste medarbejdere. Og sender de medarbejdere, de har, på kurser i robusthed. For når effektiviseringerne raser, og spareknivene flyver i luften, er der ikke plads til klynkere.

Den udvikling oplever stresseksperten Thomas Milsted ifølge Ugebrevet A4, og han finder udviklingen dybt 

- Når ledelser og organisationer stiller krav om robusthed, frakender de sig samtidig ansvaret for nogle rammer, som er dybt uanstændige og urimelige. Man siger: Vilkårene er, som de er, og kan ikke laves om. Det handler bare om at håndtere dem, siger Thomas Milsted til Ugebrevet A4.


Han bliver selv bedt om at komme ud og holde foredrag og afholde kurser i robusthed, men er meget opmærksom på ikke at blive misbrugt.

Læs også: KL tager kvælertag på tillidsreformen

- Der hvor udvikling af robusthed skal kompensere for, at en ledelse og organisation ikke vil gøre noget ved oplagte arbejdsmiljøproblemer, siger jeg ubetinget nej, understreger Thomas Milsted.

Det er effektiviseringer, nedskæringer og omstruktureringer, som i kombination med politisk detailstyring har skabt et arbejdsklima inden for den offentlige sektor, hvor det ikke er rart at være, påpeger han.

- Folk skal jo nærmest være elitesoldater for at være i det offentlige i dag. Det er fuldstændig galimatias. Der er almindelig enighed om, at en socialrådgiver kan have 35 sager. Men jeg ved faktuelt, at nogle sidder med 85, og så ønsker lederne, at man med robusthed kan sætte dem i stand til at klare ekstrabyrden. Derfor segner folk eller siger op, for det er der jo ingen, der kan magte, siger Thomas Milsted.

Politikerne burde være ærlige og sige til borgerne, at der er en grænse for den service, de er i stand til at levere, medmindre folk er parate til at acceptere en hårdere beskatning, mener han.

- Det ville være ærlig snak og respektfuldt over for medarbejderne, hvis de sagde, at vi kan ikke få det til at hænge sammen på andre måder end ved at foretage nogle skarpe prioriteringer i forhold til, hvem der skal have hjælp, og hvem der skal overlade til sig selv.

- I stedet er man optaget af, hvordan man kan presse de offentligt ansatte endnu mere, pointerer Thomas Milsted.

 

 

 

Emneord: Thomas Milsted, Stress, HR, Effektiviseringer, Offentlige besparelser
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1225 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 03.12.15 Sonja Sørensen
    Tidligere offentlige ansat

    Jeg kan af samme årsag nu kalde mig for tidligere offentlig ansat.
    Som jeg ser det, skal noget af forklaringen til den megen mistrivsel som florer ude på arbejdspladserne findes i, at de naturvidenskabeligefag og deres dokumentationsmetoder har fået lov til at æde sig vej ind i de mellemmenneskeligefags praksis.
    Det er på ingen måder en kritik af de naturvidenskabeligefags dokumentationsmetoder, de fungere såmænd fint, hvis man studerer små amøber eller bakteriecyklusser der "svømmer" rundt i reagensglas, som man på ingen måder skal påvirkning.
    Men i forhold til en arena med et mellemmenneskeligt forsæt, der fungerer metoderne faktisk forbløffende dårligt.
    Dels fordi det er de færreste offentligansatte som er i gang med at skrive en videnskabelig doktorafhandling, og de derfor slet ikke har brug for dokumentations redskaber der præciserer samspilsarenaen med en så nøjagtig grundighed, som de naturvidenskabeligfags dokumentationsmetoder rent faktisk har til hensigt at gøre.
    En anden problematik er, at man har glemt at afsætte tid/ressourcer til selve dokumentationsarbejdets udførelse.
    Illusionen er såmænd forståelig nok.
    Skriver man en videnskabeligafhandling, så er det naturligvis vigtigt at man kan dokumenterer sine påstande og resultater.
    Men fordi den menneskelige udvikling er en processuel og der derfor løbende foranderlig størrelse, som ikke lige afsluttes med et resultat, så er det forbløffende omfattende at dokumenterer menneskelig udvikling, menneskelig indvirkning, indsats og samspil.
    Jeg vil gå så langt som til at sige, at det mellemmenneskelige ikke kan dokumenteres af de mellemmenneskelige;)
    Effekten af det, ser vi så nu, hvor man må dokumentere det faktum, at man dokumentere, med nye dokumentations former, som dokumenterer at man har dokumenteret det, som man dokumenterer - Fordi dem som skal dokumenterer, at man har dokumenteret det, som man skal dokumenterer, skal kunne løfte dokumentationen for, at det som er blevet dokumenteret, er blevet dokumenteret.
    Når de så har dokumenteret det, som skal dokumenterer, så skal det naturligvis dokumenteres - For ellers er der ikke nogen dokumentation for at dokumentationen er dokumenteret... osv.
    I den sidste ende skal det kunne dokumenteres at dokumentationsformerne har en dokumenterbar effekt - Og hvem dokumenterer effekten?
    Sådan kan man blive ved.
    Og jeg er ked af at sige det, men dem som argumenterer for dokumentationen, er naturligvis dem som tjener på at dokumenterer og udvikle dokumentationsmetoder - Så jeg er temmelig sikker på, at de nok skal have argumenterne i orden, når de skal forklarer, hvorfor det er så betydningsfuldt og afgørende at vi dokumenterer alt det som skal dokumenteres.





  • 01.12.15 Katja Lorenzen
    Offentlig ansat.

    Der er flere tabere i det her spil. Der er dem der går ned med stres og nogen af dem ender i en depression, hvor de skal have medicin. Der dem der er tilbage på arbejdspladsen, som ofte må løbe stærkere. Jeg står i det, når jeg er bisidder. Jeg hører hvad der sker når man råber op, når arbejdsmiljøet skrænter. Og svaret er: det være fordi du uføre mere end du skal, det er rammerne, vi har et kæmpe underskud, jeg hører dig. Ofte går folk først helt ned, når det er de svar, man bliver mødt med. Der er ingen forståelse, ikke noget håb om at det bliver bedre, eller at det er rigtigt hvis man føler man har travlt i de svar. Og i øvrigt ender med følsen af, at det er ens egen skyld.
    På den pind hvor jeg er, oplever jeg det som om man fra regeringen side ligger ansvaret på kommunerne, og kommunerne på ledelsen, at vores arbejdsmiljø er meget dårligt. Hvad andet valg har ledelsen så, og lægge det kæmpe ansvar på sine medarbejdere, i mit felt snakker vi om kan og skal opgaver, og når man har travlt laver man da for mange kan opgaver, "det kan da enhver se/ sige sig selv". Der er ikke rum for muligheden, at der er for mange skal opgaver,
    Ansvaret hviler alene hos vores politikere der ikke vil forholde sig til den kvalitet vi skal yde. Der oven i, ikke tager ansvar for alle de mennesker der sygemeldes med alvorlige psykiske symptomer der kommer af dårligt arbejdsmiljø på baggrund af besparrelser, uden at fjerne ydelser fra ydelses kataloget. Alså at tage ansvar for konsekvensen af den politik de føre.

    Så spørgsmålet er? tør politikerne erklære velfærdssamfunds drømmen for død, den ligger lige ved siden af soldaritet, og lige værd rig som fattig!

  • 30.11.15 Mona Hvid
    Organisatorisk resiliens er en kollektiv proces, så vi kan blive kollektivt robuste

    Mental robusthed er ved at blive et individuelt problem - og det er det ikke. Det er en solidarisk udfordring, som kræver ledelse, som viser retningen, og hvor teamet får redskaber til at støtte / inspirere og sparre med hinanden, så vi skaber resiliens. Det kommer af det latinske ord resiliare og betyder " at glide af på"

    Det bliver brugt som et nyt buzz-word, som medarbejdere og ledere igen skal banke sig selv og hinanden oven i hovedet med, og det er gået helt galt i byen efter min mening.

    Vi har brug for at udvikle større resiliens, så vi ikke bliver væltet af den ene uforudsigelige ændring efter den anden - for det er og bliver en del af virkeligheden - og det er ikke et individuelt problem.

    I partnerskabet "HvorSværtKanDetVære.nu" drøfter vi meget, hvordan kan vi få flyttet dagsordenen fra den nemme løsning, det er at gøre det til et individuelt problem til at det er blevet en fælles udfordring. Vi vil gerne drøfte videre sammen med andre - så lad os endelig høre fra jer mona@monahvid.dk

  • 27.11.15 Linda Callesen, Relationel Traumeterapeut
    Robusthed handler om at mærke og kende sine grænser

    Robustheden som mange efterspørger kan være en fælde - det er jeg enig i. Men hvis træningen omkring sin egen robusthed handler om at mærke og kende sine grænser og lære om sin evne til at indgå i relationer overordnet set , så vil trivslen øges både for den enkelte medarbejder og for gruppen.

  • 27.11.15 Bente Stenfalk
    Afskaf job-cirkus...

    Der er MASSER af penge at hente i det offentlige... undlad at sende folk i job-cirkus, der er SÅ mange terapeuter, som LEVER af de arbejdsløse og de syge, som bliver sendt til fuldstændig idiotiske ting, som skal optræne deres arbejdsevne, også selv om de ingen har.
    Det eneste, det gør, er, at holde alle terapeuterne med job... Men så tæller de jo heller ikke i arbejdsløshedsstatistikkerne...
    Der har ALTID været omk. 10% af den danske befolkning, som ikke kan klare det, som andre kan klare, og det kan man lige så godt affinde sig med. Og det er vel dybest set det, vi har velfærdssamfundet til?

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige