Studie: Studerende har symptomer som psykiatriske patienter

Velfærd

15/03/2018 12:31

Freja Eriksen

De studerende, der henvender sig i Studenterrådgivningen, har symptompres på højde med ikke-indlagte psykiatriske patienter, viser et nyt ph.d.-studie fra Aarhus Universitet.

80 procent af de studerende, der henvender sig i Studenterrådgivningen, ligner mere en psykiatrisk patient end en almindelig dansker, når det kommer til symptompres.

Det skriver DR Østjylland.

Sådan lyder resultatet af et ph.d.-studie på Aarhus Universitet, som Ole Karkov Østergaard har lavet.

Resultaterne har han fået ved at sammenligne spørgeskemaer fra Studenterrådgivningen og det psykoterapeutiske center Stolpegården i København, hvor psykiatriske patienter får behandling ambulant.

Resultaterne kom bag på Ole Karkov Østergaard.

- Vi blev overraskede over, at de faktisk oplevede sig så belastede. Det er bekymrende og kalder på, at det bliver taget alvorligt og får tilbudt hjælp, siger han til DR Østjylland.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Brug for hjælp

Ole Karkov Østergaards studie viser, at blandt de studerende, som får tilbudt hjælp hos Studenterrådgivningen, har 68 procent fået det bedre efter blot få samtaler med en terapeut.

- Det er meget afgørende, at man bliver hjulpet tidligt, og at de problemer, man har ikke får lov til at sætte sig fast og blive langvarige og blive til mere alvorlige psykiske lidelser.

- Dermed kan det også udgøre en risiko for, at de ikke kan gennemføre deres studie og måske ryger ud af arbejdsmarkedet, siger han.

Tallene fra Ole Karkov Østergaards studie er fra 2014, men Studenterrådgivningen har netop fået nye tal ind - og de lover ikke bedre tider.

- De nyeste resultater for 2016 er lige kommet ind, og de har signifikant flere symptomer, end dem der henvendte sig i 2014. Så det går den forkerte vej.

Direktør for Studenterråd

Direktøren for Studenterrådgivningen på Aarhus Universitet, Thomas Braun mener, at flere uddannelsesinstitutioner derfor skal være bedre til at indrette deres uddannelser, så de studerende ikke får stress af dem.

- Det kunne være sådan noget som introduktion til eksamenen. Mange studerende orienterer sig meget klart mod eksamenen, og man kunne godt være bedre til at afdramatisere det, siger han.

Thomas Braun giver dog ikke udelukkende uddannelserne skylden, selvom de er en stor del af de studerende hverdag.

- Jeg tror, man skal holde sig for øje, at det bare er rigtig vanskeligt at være ung i dag. Der er mange stressende faktorer, der spiller ind og mange forventninger, siger han DR Østjylland.

Hele historien på DR.dk

 

Mest Læste

Annonce