Styringskrisen til debat blandt engagerede offentlige ledere

Ledelse

30/03/2016 22:15

Nick Allentoft

Fremtidens velfærdsledelse skal sikres de bedst mulige betingelser, og landets offentlige ledere er med til at sætte kursen i forskellige fora. Torsdag og fredag sker det på Socialt Lederforums årsmøde.
Torsdag og fredag i denne uge afvikles Socialt Lederforums landsmøde. Socialt Lederforums medlemmer er markante ledelsesskikkelser inden for det socialfaglige område, og næsten 500 ledere har tilmeldt sig mødet, der er fyldt op til sidste plads.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Landsmødet vil i år fokusere på de udfordringer, der er forbundet med det, som flere eksperter betegner som ’styringskrisen i den offentlige sektor’. De senere års nedskæringer kombineret med øget professionalisering har betydet, at lederne befinder sig i et prekært spændingsfelt, hvor der på samme tid skal leveres faglige resultater af høj kvalitet og sikker drift. Der bliver nok at tale om!

"Den tragiske hændelse i vores egen verden, vil naturligvis også fylde. Episoden langfredag, hvor en medarbejder på et socialpsykiatrisk bosted blev knivdræbt, er desværre ikke enestående. De senere år har lignende hændelser fundet sted flere gange, og udover at skabe frygt og frustration blandt medarbejdere og ledelse, er vi igen blevet mindet om, at sikkerhed for ansatte bør være et højt prioriteret område, når den fremadrettede kurs for velfærdsydelser/velfærdsledelse skal sættes. Her er Socialt Lederforum helt på linje med de faglige organisationer og øvrige inbteresseorganisationer," siger direktør Bo Mollerup.

Han opfordrer til, at politikerne lytter til de input, der kommer fra lederne af de store specialiserede tilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet. 

"Det er utroligt vigtigt, at få lederne med, når der eksempelvis indkaldes til møder for at få etableret en ‘national handlingsplan’," siger Mollerup.    Systemkrisen Ifølge Socialt Lederforums direktør er det efterhånden en kendt fornemmelsen for mange ledere på socialområdet, at køre hjem fra arbejde med tvivl om organisationen nu også kan levere på de mange og stigende krav, der konstant løber til.   "Ledere på socialområdet arbejder i dag under forhold, der slider voldsomt på såvel personale som ledelse – og som i yderste konsekvens kan få fatale følger. Der er brug for at lytte til de mennesker, der står ude i virkeligheden, når politiske beslutninger og lovgivning skal implementeres/operationaliseres, og særligt er der brug for at lytte, når der siges STOP," påpeger Bo Mollerup.   Socialt Lederforums Landsmøde finder sted på Hotel Nyborg Strand torsdag d. 31. marts til fredag d. 1. april. Programmet byder på både praktikere og forskere.     

Mest Læste

Annonce