Det danske sundhedsvæsen er generelt i fin stand, men der er betydelige udfordringer, som regeringen i samarbejde med blandt andre regioner og kommuner skal have løst de kommende år.
Det konkluderer sundheds- og ældreminister Sophie Løhde på baggrund af den statusrapport, som Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet hen over sommeren. Statussen på sundhedsområdet, der er nævnt i regeringsgrundlaget, indeholder tal og fakta om en række af sundhedsvæsnets udfordringer og skal bl.a. give input til, hvilke områder der på den korte bane skal prioriteres for at gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre.
"Vi har grundlæggende et godt sundhedsvæsen. Vi kan for eksempel se, at patienterne overordnet er tilfredse med den behandling, de får på sygehusene, og at flere danskere overlever en kræftsygdom. Det er naturligvis positivt, men det røntgenbillede, vi har taget, viser også, at vores sundhedsvæsen kan blive endnu bedre", siger sundhedsministeren og peger på især en udfordring, som regeringen vil gøre noget ved: "Patienterne har samme rettigheder i sundhedsvæsnet, men den geografiske ulighed i sundhed betyder, at ikke alle får deres ret, for i praksis får patienterne ikke de samme behandlingstilbud på tværs af landet. Det kan danskerne ikke være tjent med, og derfor er det også en bunden opgave, at forskellene i den geografiske ulighed i sundhed bliver mindre de kommende år", forklarer Sophie Løhde Som et konkret eksempel på, at der er for stor forskel på tværs af regionerne, nævner ministeren kræftpakkeforløbene, der skal sikre, at patienter, som kan have en kræftsygdom, hurtigt bliver udredt på sygehusene og kommer i behandling, hvis de er syge. Hvor det i Region Nordjylland kun godt er 6 ud af 10 pakkeforløb på lungekræftområdet, der gennemføres inden for de anbefalede tider, så er det i Region Syddanmark næsten 9 ud af 10. Samme tendens gør sig gældende for ventetiderne på operation. For selvom det under VK-regeringen i nullerne lykkedes at barbere ventetiderne markant ned, så danskerne i dag generelt venter i langt kortere tid på at blive opereret end førhen, så viser statusrapporten også, at ventetiden på visse operationer varierer og er stigende. Eksempelvis er forskellen på, hvor længe patienterne venter på en hofteoperation i de fem regioner, blevet større de senere år. I 2011 varierede ventetiden i regionerne med 30 dage, men i 2014 var den steget til 54 dage. Og hvis man stiller skarpt på, hvor mange patienter der bliver udredt på sygehusene til tiden, er der også regionale forskelle. I 1. kvartal 2015 var der eksempelvis en forskel på 14 procentpoint fra Region Nordjylland, hvor kun 52 pct. blev færdigudredt inden for 30 dage, til Region Sjælland, hvor 66 pct. blev udredt til tiden. "Jeg kan godt forstå, hvis der er borgere rundt om i landet, som hverken kan forstå eller vil acceptere, at de skal vente i længere tid på en operation eller på at blive udredt, bare fordi de tilfældigvis bor på den ’forkerte’ side af regionsgrænsen. Det vil jeg heller ikke acceptere, for det skal ikke være postnummeret, der afgør, hvilke behandlingstilbud patienterne får. Og derfor er de uensartede behandlingstilbud også en af de ting, vi vil gøre noget ved for at gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre", siger sundhedsministeren og peger på, at regeringen bl.a. med en ny kræftplan og en forbedret udrednings- og behandlingsret vil øge den geografiske lighed i sundhed. Læs 'Status på sundsområdet' (PDF) Fakta: Forskelle i sundhedsvæsnet Regeringen har fået udarbejdet en statusrapport, der med en række nedslag i sundhedsvæsnet peger på nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsnet i dag står over for. Det gælder eksempelvis: Regionale forskelle i gennemførte kræftpakkeforløb På landsplan er det 8 ud af 10 kræftpatienter, som henvises til et sygehus i et kræftpakkeforløb, som udredes inden for de faglige frister. Hvor det i Region Nordjylland kun er godt 6 ud af 10 pakkeforløb (64 pct.) på lungekræftområdet, der gennemføres inden for de anbefalede tider, så er det i Region Syddanmark næsten 9 ud af 10 (87 pct.). Ventetiderne på operationer varierer På tværs af regionerne er der en betydelig og stigende variation i ventetiderne på operationer. Ventetiden på en hofteoperation varierede eksempelvis i 2011 med 30 dage, men i 2014 var den steget til 54 dage. Forskelle i antallet af færdigbehandlede patienter Mange patienter, der er færdigbehandlede på sygehusene, venter på at blive udskrevet, fordi kommunerne ikke hjemtager dem. Det gælder især ældre medicinske patienter. Udviklingen går i den rigtige retning, men der er store regionale forskelle. Region Hovedstaden ligger således markant højere sammenlignet med de øvrige regioner. Her var antallet af færdigbehandlingsdage pr. 1.000 borger mere end ni gange højere end de øvrige regioner i 2014. Store regionale forskelle på forebyggelige og medicinske korttidsindlæggelser på sygehuse Forekomsten af forebyggelige indlæggelser varierer betydeligt mellem regioner og kommuner. Den regionale variation i forebyggelige indlæggelser spænder således betydeligt på landsplan fra ca. 36 indlæggelser pr. 1.000 +65 årige i Mariager Fjord Kommune til 93 pr. 1.000 +65 årige i Ishøj Kommune. Der er også stor spredning mellem regionerne, når man ser på medicinske korttidsindlæggelser, og variansen er stigende. Region Hovedstaden ligger højest med ca. 44 akutte korttidsindlæggelse pr. 1.000 borgere i 2014, mens Region Nordjylland ligger lavest med ca. 18 kortidsindlæggelser pr. 1.000 borgere. Og i 27 ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden er antallet af akutte korttidsindlæggelser højere end landsgennemsnittet i 2014. Få patienter udredes til tiden Kun godt 6 ud af 10 patienter udredes inden for 30 dage. Og på tværs af regionerne er der stor variation i andelen patienter, som udredes til tiden. I 1. kvartal 2015 er der eksempelvis en forskel på 14 procentpoint fra Region Nordjylland, hvor kun 52 pct. blev færdigudredt til tiden, men Region Sjælland udredte 66 pct. inden for 30 dage.
