Sundhedsøkonom: Indsatsen skal målrettes den enkelte

Velfærd

23/03/2014 18:29

Nick Allentoft

Sundhedsvæsnet må indrette sig anderledes, hvis indsatsen skal forbedres over for borgerne skal forbedres.

Adfærd alene kan ikke forklare, hvorfor livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme rammer lavtlønnede i højere grad end højtuddannede.

Det siger sundhedsøkonom Jes Søgaard, Aarhus Universitet.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) vil derfor gøre forskel på patienter, så de lavtuddannede får mere hjælp og vejledning til kroniske sygdomme. Til gengæld må de højtuddannede klare sig med mindre.

- Vi ved ikke helt hvorfor, men vi ser, at der er en stigende forskel, der er socialt betinget, og vi kan ikke forklare det hele i adfærd. Der er også noget i sundhedsvæsnet, det er der forskningsmæssigt enighed om, siger han.

Ifølge Jes Søgard er der EU-undersøgelser, der viser, at det er dyrt, at det moderne sygehusvæsen misser mellem 10 og 30 procent af befolkningen i den deregulering og liberalisering, der er sket.

- Tidligere var det sådan, at når du fik en sygdom, så blev der lagt en behandlingsplan, og man blev ikke spurgt ret meget om, hvad synes du selv. Man lagde simpelthen en behandlingsplan og meget af det foregik under én indlæggelse.

- I dag får man en vifte af tilbud. Det kan mange godt lide, men der en del af befolkningen, som ikke kan. Der er en tendens til, at den del er større hos de lavtuddannede frem for de højtuddannede, siger han og understreger:

- Det udelukker ikke, at der er nogle højtuddannede, som ikke kan lide det. Man skal passe meget på med at sætte folk i bås ud fra deres uddannelsesniveau, siger han.

I stedet skal man målrette indsatsen til den enkelte borger og gøre indsatsen mere fleksibel. I stedet for fast at afsætte 12 minutter til konsultation, så kan man afsætte 18 minutter.

Det er en vej at gå, mener Jes Søgaard. 

En anden kunne være, som man gør som i Region Syddanmark og andre regioner, hvor man i højere grad henvender sig direkte til de borgere, som man ved ikke kommer af sig selv.

- Det er måske i virkeligheden den, man kunne systematisere, så man målretter ressourcer til de borgere, der faktisk har et behov og er faldet lidt ud af den tilbudsverden, som sundhedsvæsnet har udviklet sig til de sidste 20 år, siger han.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce