Danskerne bliver sundere og lever længere år for år – men kun i gennemsnit. For det er ikke alle grupper i samfundet, der følger den generelle sundhedsbølge, og de seneste 10 år er uligheden i sundhed bare vokset og vokset.
For den fjerdedel af de danske mænd, som har de laveste lønninger, betyder det i runde tal, at de kan se frem til at få 10 år mindre at leve i sammenlignet med den fjerdedel, der tjener mest. Og risikoen for at blive ramt af en alvorlig sygdom som eksempelvis diabetes eller KOL er også markant højere for kortuddannede end for personer med en længerevarende uddannelse.
Derfor vil sundhedsminister Nick Hækkerup som led i regeringens kommende sundhedsudspil blandt andet indføre målrettede sundhedstjek for borgere, der er i særlig risiko for at udvikle sygdomme som diabetes eller en lunge- eller hjertekarsygdom, eller som allerede er syge uden at vide det.
"Når der er en så tydelig skævhed i forhold til, hvor mange raske leveår man får afhængigt af størrelsen på ens pengepung og længden på ens uddannelse, så bliver vi simpelthen nødt til at tage helt konkret fat på netop den gruppe, der er mest udsat. Mennesker, som ikke rigtigt orker at høre på flere velmenende råd fra eksperter, og som ofte heller ikke reagerer i tide på skavanker, der generer dem i hverdagen. Derfor må lægen i højere grad være den, der reagerer", siger Nick Hækkerup.
Det er planen, at de målrettede sundhedstjek skal foregå hos patientens egen læge, som fremover skal arbejde mere systematisk med at opdage sygdom. Det bliver altså lægens opgave at reagere, hvis en patient, som eksempelvis ryger, flere gange inden for kort tid dukker op hos lægen med en grim hoste.
Læs også: Hoste med slim
"Det skal være nemmere at finde frem til de mennesker, der har størst risiko for at få en eller anden sygdom, før de faktisk ender i sygesengen. Jo tidligere vi opdager en sygdom, jo bedre for patienten," siger sundhedsministeren og tilføjer:
"Nu må det være slut med bare at snakke om den store ulighed. Nu må det være tid til at gøre noget. Derfor er vi i regeringen klar til at prioritere og investere i sundhedstjek, der er målrettet de mest udsatte."
Fakta om de målrettede sundhedstjek
- Sundhedstjekket skal gennemføres hos egen praktiserende læge.
- Målgruppen for sundhedstjekket defineres nærmere ud fra faktorer som eksempelvis alder, køn, livsstil og arvelighed kombineret med aktuelle symptomer og patientdata.
- It-systemer skal understøtte almen praksis’ opsporing af målgruppen.
- Hvis sundhedstjekket viser, at patienten ikke har en sygdom som eksempelvis diabetes eller en hjertekar- eller lungesygdom, men stadig har forhøjet risiko, skal lægen følge op på patienten samt give relevant vejledning om eksempelvis livsstilsændringer eller forebyggende tilbud.
