Bogens stærkeste kapitler er netop beskrivelsen af hvordan alle store civilisationer på forholdsvist kort tid er brudt sammen på grund af indre stagnation og bureaukrati, forårsaget af en begrænsing i menneskers adgang til viden, handel, ejendomsret og rejser. Og hvordan netop disse forfaldstendenser kan spores i de nuværende vestlige samfund. Jeg er enig. Men Tvedes medicin er en grundlæggende afvikling af velfærdsstaten, og her skilles vore veje, skriver Mattias Tesfaye om bogen Det Kreative Samfund af Lars Tvede.

Tesfaye anmelder Tvede bog: Blå bibel for det 21. århundrede

Mesterværket ’Europas Kulturhistorie’ af den socialdemokratiske hof-ideolog, Hartvig Frisch’, og udgivet i 1928, var med til at lægge det etiske og politiske grundlag under efterkrigstidens velfærdsstats-opbyggende regeringer. Tvedes bog har det samme potentiale for den moderne liberalisme i det 21. århundrede, skriver Mattias Tesfaye her i en anmeldelse af liberalisten Lars Tvedes bog Det Kreative Samfund.

(Note: DenOffentlige har spurgt Mattias Tesfaye og Lars Tvede, om de vil anmelde hinandens bøger. De tog imod udfordringen før sommerferien, og vi har valgt at offentliggøre Mattias Tesfayes anmeldelse først. Bestil vores nyhedsbrev - klik her - for at få Tvedes anmeldelse senere, og følge DenOffentlige fremover/Redaktionen.)

 

Først: Det er en god bog.

Lars Tvedes ’Det kreative samfund – hvordan Vesten vinder fremtiden’ er bygget op efter den klassiske ”klokken er 5-i-12”-dramaturgi, der præger enhver god samfundspolitisk debatbog: a) Sådan blev vi rige og tilfredse, b) faktisk alt for tilfredse, vi er nærmest gået lidt i stå og endeligt c) men jeg har en idé!

Mattias Tesfaye og Lars Tvede tegner nye konturer for rød og blå

Lars Tvede og Mattias Tesfaye mødte for første gang hinanden i Mediehuset DenOffentliges debatkoncept Society Zoo. Det skete efter gensidige anmeldelser af hinandens bøger, Det Kreative Samfund og Kloge Hænder.

Find interviews og deres respektive anmeldelser her.

Idéen er en revitalisering af den klassiske liberalisme, der formuleres i forlængelse af en imponerende gennemgang af dillemaerne og perspektiverne i de seneste års teknologiske udvikling.

Tvedes bog fik mig til at tænke på mesterværket ’Europas Kulturhistorie’, der blev skrevet af den socialdemokratiske hof-ideolog, Hartvig Frisch’, og udgivet i 1928. Sammen med Frisch’ langt mere polemiske ’Pest over Europa’, var dette halv-videnskabelige værk med til at lægge det etiske og politiske grundlag under først Staunings og senere efterkrigstidens velfærdsstats-opbyggende regeringer.

’Det kreative samfund – hvordan Vesten vinder fremtiden’, har det samme potentiale for den moderne liberalisme i det 21. århundrede. Partileder Anders Samuelsen fra Liberal Alliance har da også omfavnet udgivelsen på sin Facebook.

Kort fortalt argumenterer Tvede for, at frivillige udvekslinger af varer mellem frie mennesker, er grundlaget for menneskehedens største triumfer, og at en stigende begrænsning af netop denne samhandel, er årsagen til bekymrende tilsanding af de vestlige samfund.

Det Kreative Samfund er skrevet af Lars Tvede.

Bogens stærkeste kapitler er netop beskrivelsen af hvordan alle store civilisationer på forholdsvist kort tid er brudt sammen på grund af indre stagnation og bureaukrati, forårsaget af en begrænsing i menneskers adgang til viden, handel, ejendomsret og rejser. Og hvordan netop disse forfaldstendenser kan spores i de nuværende vestlige samfund. Jeg er enig.

Men Tvedes medicin er en grundlæggende afvikling af velfærdsstaten, og her skilles vore veje.

Når jeg alligevel læste samtlige 524 sider med åbent sind og interesse, var det fordi en grundlæggende optimistisk tone præger kapitlerne fra start til slut. Tvede tror på mennesket. På vores evne til at overleve klimaudfordringer, ressourceproblemer, sygdomme, fødevaremangel og alle de andre dommedage, der udråbes af de såkaldt grønne organisationer.

Denne grundlæggende optimisme understøttes af de mange ovebevisende eksempler på, at homo sapiens siden sin sejr over neanderthalerne har en eksponentielt stigende kurve af epokegørende opfindelser i sit bagkatalog. I sin beskrivelse af menneskeracens økonomiske og teknologiske historie er bogen dog blind overfor civilisationers og nationers interne sociale udvikling mellem befolkningsgrupper. Det nager min indre socialdemokrat, men mon ikke ingeniøren Tvede overlever at blive skrottet som pensum på sociologi-studiet?

Hartvig Frisch argumenterer på sin første side af ’Europas Kulturhistorie’ for, at kultur blot er den samlede betegnelse for de vaner, der er ophobet i et samfund. Frisch er præget af sin tids materialistiske historieopfattelse, der undersøger hvordan værktøj, materialer, ressourcer og geografi former vores idéer. Lars Tvede kalder det ikke ’vaner, men ’memer’ og han er præget af sin tids idealistiske historiesyn, der hævder, at vi primært skal gøre idéerne til genstand for undersøgelse, hvis vi ønsker at forstå vores historie. Trods dette modsatrettede afsæt er deres ærinde det samme: De ønsker at skabe bevidsthed om den kultur vi ubevidst reproducerer, med henblik på at forsvare de oplyste, rige og demokratiske vestlige samfund.

Det kreative samfund – hvordan Vesten vinder fremtiden, Lars Tvede, Gyldendal Business, 524 sider, 2013

 
Emneord: Lars Tvede, TesfayeTvede, Mattias Tesfaye, Kloge hænder, Det Kreative Samfund
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1086 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige