Thisteds borgmester væltet som borgmesterkandidat

Kampen om at blive Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune er nu afgjort.

Det bliver Niels Jørgen Pedersen, der skal forsøge at forsvare borgmesterposten for Venstre i Thisted Kommune. Det blev afgjort på et opstillingsmøde mandag aften i Sjørring Hallen.

Niels Jørgen Pedersen vandt kandidaturet med 161 stemmer mod Lene Kjelgaards 73.


Der var stor opmærksomhed omkring opstillingsmødet, hvor der var dækket op til 210 mennesker, men ekstra stole måtte hentes til, da hele 234 mennesker var mødt op for at afgive deres stemme.

Det var en glad Niels Jørgen Pedersen, der takkede forsamlingen for valget.

- Jeg er glad for, at det er et så klart mandat, jeg er valgt med, siger Niels Jørgen Pedersen til TV MIDTVEST.

Lene Kjeldgaard var efter nederlaget fattet.

- Foreløbig er jeg borgmester, og det er jeg perioden ud. Og jeg er også den der tegner Venstre indtil da. Der forestår et stykke arbejde, og der kommer jeg ikke til at spænde ben for det arbejde Niels Jørgen kommer til at gøre for partiet Venstre, siger Lene Kjelgaard som også tilføjer, at hun nok ikke stiller op til næste kommunalvalg.

Kampvalget om Venstres borgmesterkandidatur kommer som en konsekvens af, at der har længe hersket intern uro i Venstre omkring Thisteds siddende borgmester Lene Kjelgaard. Den uro kulminerede den 26. september, da TVMIDTVEST kunne fortælle om et internt dokument. Dokumentet fortalte at fem af partiets ti byrådsmedlemmer ikke ville stille op ved kommunalvalget i 2017, hvis Lene Kjelgaard fortsat var partiets borgmesterkandidat. 

Emneord: Venstre, Thisted Kommune, Lene Kjelgaard, Niels Jørgen Pedersen, Borgmesterkandidater, KV2017, Nordjylland
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1024 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige