Det er et overset og udbredt problem, at børn af kronisk syge forældre risikerer at komme socialt bagud.
Det siger direktør Morten Freil fra paraplyorganisation Danske Patienter om ny dansk undersøgelse. Den viser, at voksne børn af sklerosepatienter er voldsomt socialt udsatte.
Det giver sig blandt andet udtryk i, at de som voksne er hårdere ramt end andre af arbejdsløshed, førtidspension og lav indkomst.
- Vi ved fra undersøgelser, at børn af både fysisk og psykisk kronisk syge forældre generelt i den grad mangler tilbud, siger han.
- Det kan have alvorlige konsekvenser i form af stress, der sætter sig dybt i børnene. Det kan udvikle sig til længerevarende angst og depression senere i livet, siger han. Ph.d.-afhandlingen underbygger også, hvad organisationen Børn, Unge & Sorg har oplevet i praksis og sagt i årevis. - Det er et kæmpestort og overset problem, og det vokser, fordi mange flere bliver kronisk syge og får alvorlige sygdomme. Til gengæld overlever flere, men de og deres børn lever jo dermed med sygdommen i mange år, siger direktør Preben Engelbrekt. Organisationen offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der viste, at teenagere af kræftsyge forældre var lige så belastede som unge, der helt har mistet forældre. - Der er desuden lavet analyser, der viser, at tidlig hjælp til børn og unge, der mister en nær pårørende, kan spare samfundet for 250.000 kroner i afledte udgifter. Men jeg er overbevist om, at udgifterne til børn og unge fra hjem med kronisk syge forældre er lige så store, siger han. Han opfordrer som Morten Freil derfor til, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer for, hvordan børn skal inddrages, når en forælder får konstateret livstruende eller kronisk sygdom, laves om til regulær lov som i Norge, Sverige og Finland. S og DF inddrager minister Får alle børn af kronisk syge forældre den hjælp, de har brug for? Det spørgsmål vil formanden for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Liselott Blixt (DF), have svar på, efter at en ny ph.d.-afhandling viser, at voksne børn af sklerosepatienter er socialt udsatte.- Vi er nødt til at undersøge, hvor vi kan sætte ind og gøre det bedre, fastslår hun.
Liselott Blixt vil derfor stille en række spørgsmål til sundhedsministeren for at få afklaring på, om der skal sættes yderligere ind over for de pårørende børn. Hun vil blandt andet bede ministeren svare på, hvordan underretningspligten fra sygehus til kommune er, samt hvilke planer der ligger ude i kommunerne. - Vi ved, at der er kommuner og organisationer, som har kurser for børn af kronisk syge forældre. Men spørgsmålet er, hvor udbredt det er, og om det rammer alle de børn, der har brug for det, siger DF'eren. Samme melding kommer fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen. Ifølge forskeren bag ph.d.-afhandlingen, Julie Moberg, kan det påvirke et menneske helt indtil pensionsalderen at have en kronisk syg mor eller far. Der er blandt andet større risiko for, at de bliver arbejdsløse eller førtidspensionister. Og det bør sundhedsvæsnet være opmærksom på, siger hun til Kristeligt Dagblad. En række organisationer opfordrer i avisen til, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvordan børn skal inddrages, når en forælder får konstateret en livstruende eller kronisk sygdom, laves til lov. Socialdemokratiet vil lægge et andet fokus, lyder det fra Flemming Møller Mortensen. - Vi mener ikke, at vi som udgangspunkt skal skrive det ind i en lov. Andre lande har love på det her område, som er "kan-love" og ikke "skal-love". Og så batter det ikke ret meget, siger sundhedsordføreren. - Vi skal satse benhårdt på, at det faglige personale bliver bevidst om, at når man har med en voksen at gøre, som har børn, skal de naturligvis tænkes ind i den helhedsbetragtning, der skal lægges omkring patienten. Det er mandag ikke muligt at få en kommentar fra fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V). Men Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, kalder det "en farbar vej" at bede ministeren om at præsentere et overblik over tilbuddene til børnene. - Når vi har det, kommer vi til at se hinanden i øjnene og kigge på, hvordan landskabet ser ud, siger hun. - Men jeg vil opfordre kommunerne til at tage den her ph.d.-afhandling til sig og gå den efter i sømmene for at se på, om der er de rette tilbud, og om de er opmærksomme nok. /ritzau/
