Den 12. maj 2014 var Kolding Kommune vært for et inspirationsarrangement – meget passende på Innovationsfabrikken. Det handler om, at det offentlige skal moderniseres, gerne gennem fornyelse, eller innovation.
Efter nogle korte indlæg var der paneldebat, hvor det var en fornøjelse at se Pia Gjellerup stå på kanten og prikke lidt til minister, borgmestre og lederne fra fagforeningerne. Personerne i panelet er både fornuftige og humoristiske. Der var en del autentiske indlæg, men fornyelse, inspiration og vidensdeling kan der af gode grunde ikke være så meget af til sådan et arrangement.
Det omdelte materiale: ”Jeg er med til at forny den offentlige sektor”, indeholder 7 sætninger der fortæller hvad man SKAL gøre for at forny sig. Umiddelbart lidt bastant til et innovationsprojekt. Det er selvfølgelig nødvendigt med principper og retningslinjer i et projekt og er vel den gængse dominante managementlogik som afsæt for forandringer. Ikke underligt – vi bruger selv de samme metoder i kommunens ledelse.
Tema om offentlig modernisering
Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.
Til gengæld er afsættet tankevækkende. Der ser ud til at være en generel konsensus om at:
”Vores velfærdssamfund er opbygget gennem generationer... Det er vores ansvar, at give en kompetent, effektiv og tryg offentlig sektor videre i arv til vores børn og børnebørn. Derfor vil regeringen modernisere den offentlige sektor…”
… altså enighed om at vi må forny os og en skjult antagelse om, at der SKAL fornys, ellers kommer inkompetencen, ineffektivteten og utrygheden af sig selv.
Men er vi ved at nedbryde den offentlige sektor? Bliver vi automatisk dummere? Er trygheden og tilliden væk? Er vi i det offentlige bureaukratiske, detailorienterede, kontrollerende?
Næppe. Men der ser ud til at være nogle antagelser om, at det offentlige er urimeligt bureaukratisk og at fornyelse automatisk er et gode.
Dominante logikker er netop dominante fordi de ikke bliver udfordret – vi tager for givet, at vi skal forny os for ikke at ende i det store sorte hul. Det kunne være interessant, at arbejde med det vi faktisk har behov for at forny – og hvorfor. I Kolding Kommune fornyr vi os – nogen gange.
Kunne vi prøve uden managementlogik og standardiseret styringslogik? (… ja, så kan man ikke se at der er skabt de resultater vi gerne ville have, det er det der er pointen…), rigelig tid når vi er sammen og en (risiko)vilje til at mødes i design, der fremmer en anden måde at analysere og iværksætte og derfor er usikkert?
Gode muligheder for inspiration og vidensdeling
Der er bestemt ikke noget unaturligt, eller umoderne, i afbureaukratisering, inddragelse og samarbejde med borgere, digitalisering og andre gode emner fra hjemmesiden Modernisering.nu, der udgives af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den er et godt eksempel på en digital mulighed for inspiration og videndeling. Der er rigeligt med eksempler og resultater fra en mængde tiltag over det ganske land. Ganske inspirerende.
Men det er dokumentation og inspiration på distancen – helt i styringslogikkens ånd. Også det design påvirker tænkningen – f.eks. den sædvanlige fantasi om, at man automatisk kan lære af andre ved at læse om deres pæne resultater.
Et gæt kunne være, at de fleste eksempler ikke er skabt ud fra et generelt ønske om at modernisere, men som følge at ægte, lokale innovations- eller designprocesser - med baggrund i reelle problemer, visioner eller behov.
Innovation gør ondt
Innovation er en social proces – ikke noget der kommer som krav i en konvolut. Innovation er det ægte nye – i modsætning til gentagelser, tilpasninger og rationel strategi. Innovation fylder os med frygt og bæven, idet ingen kan forudsige om det er forandring til det bedre eller værre. Ellers er det et projekt, en opgave eller et krav.
At prøve noget nyt forstyrrer både det vi plejer at tænke – de dominante logikker – og magtbalancen. Det kan gå galt. Nogen kan tabe. Organisationer kan dø. Et udbud af hjemmepleje kan blive en barsk oplevelse, hvis det ikke virker.
Det kræver derfor risikovillighed og først og fremmest et design for program, proces og indretning, der sætter et socialt system til at arbejde innovativt.
Her er et paradoks: Vi er det offentlige. Vi har en kontrakt med borgerne om lighed og forudsigelig, kontinuerlig adfærd. Vores fejl kan have menneskelige konsekvenser. Derfor er vi noget konservative i vores profession. Sikkerhedssøgende og omhyggelige. Det giver hovedrysten hos borgerne (… når de ikke selv skal have hjælp…), ligesom vi i kommunerne ryster på hovedet af ministerierne. Det er en del af kontrakten, der bl.a. reducerer angst. Det er en kontrakt, der sikrer tillid og et civiliseret samfund – og samtidig gør innovation til en svær proces for netop os.
Innovation er en trussel mod vores identitet og alt det vi har erfaring for skal gælde i store sociale systemer. Det er derfor, det meste af det der kaldes innovation, er simpel tilpasning eller gentagelser. Intet under, at det er en svær ambition, der rulles ud nu. Respekt for idéen og tiltaget, for naturligvis skal noget fornys for at bevare kontrakten og tilliden med borgerne - uden det, hænger samfundet ikke sammen, fordi ingen kan regne med noget – noget vi kan komme til at glemme efter lang tids velfærd med ordnede forhold.
Godt gået – so far…
Det første skridt er taget fra ministeriet og det nye Center for Offentlig Innovation. Små, men fine tiltag. Måske ikke så høj flyvehøjde, men interessant og med gode pointer ind imellem. Vi skal jo lige i gang – fair nok, ingen af os er perfekte, og ros til Margrethe, Pia og venner for at kaste sig ud i det.
Lad os bruge hinanden til at desingne processer der kan hjælpe os ind til kernen: Hvad skal forandres, hvorfor og hvordan?
