Professor Jacob Torfing, RUC, anmelder regeringens nye pejlemærker for den offentlige sektor.

Torfing anmelder: Et lille syv-tal til regeringens nye pejlemærker for den offentlige sektor

Små nybrud på tillidsdagsorden og opgøret med NPM, men det ligner mest af alt et valgoplæg, skriver professor Jacob Torfing i en anmeldelse af de fem nye pejlemærker for den offentlige sektor.

Hvis regeringens nye udspil "Fem pejlemærker for den offentlige sektor" var en projektopgave, der havde til hensigt at vise, hvordan den offentlige moderniseringspolitik kan justeres med udgangspunkt i kritikken af New Public Management og den styringsmæssige ny-orientering i kommunerne kan man godt forsvare at give et lille 7-tal. Retningen er god og fornuftig, men der er stadig et stykke til målet. 
 
Valgoplæg og vigtig læring
Indledningen med de klare velfærdsmålsætninger, opremsningen af regeringens meritter, samt løftet om at der er råd til mere velfærd i årene fremover, hvis vi trimmer og reber sejlene ligner mest af alt et valgoplæg. Men det gør vel alt fra regeringens hånd i disse tider.

Regeringens fem pejlemærker

1) Klare mål og fokus på resultater

2) Tillid og effektivitet på de offentlige arbejdspladser

3) Bedre organisering af offentlige opgaver

4) Bedre velfærd med udgangspunkt i borgernes ressourcer

5) God service til erhvervslivet til gavn for fællesskabet

Det interessante skal imidlertid findes et helt andet sted, nemlig i de fem pejlemærker regeringen opstiller for den offentlige sektor. Her kan der nemlig spores en klar bevægelse i forhold til de tidligere moderniseringsredegørelser fra Finansministeriet, som vidner om, at man bestemt ikke er døv og blind overfor den udvikling, som længe har været i gang i kommunerne og nogen grad også i regionerne og enkelte offentlige styrelser.

 
Læs mere fra Jacob Torfing på hans temaside
 
Forsigtigt opgør med NPM
 
Der er således tale om et forsigtigt opgør med den renlivede NPM tankegang, som dog aldrig har været helt så udtalt i Danmark som i visse angelsaksiske lande. Den retoriske forstærkning af tillidsdagsordenen, den langt mere nuancerede opfattelse af konkurrenceudsætttelse og ønsket om at kultivere et aktivt medborgerskab bryder med NPMs ensidige vægt på kontrollerende resultatmåling, privatisering og udlicitering af offentlig serviceproduktion, samt kundeliggørelsen af borgerne på nye velfærdsmarkeder.
 

Elementer af ’old school’ NPM

Ønsket op at færre og klarere mål og stærkere resultatopfølgning skal bane vej for en reduktion af antallet af regler og proceskrav er imidlertid mest af alt et forsøg på at bringe NPM tilbage på det oprindelige spor med ’central styring, decentral ledelse’.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Desuden er målsætningen om enkel, hurtig og fleksibel service til erhvervslivet udtryk for en rendyrket serviceleverandørtænkning, som falder helt i tråd med NPM, men som det er svært at være uenig i. 

Hvor er innovationen, OPP og OPI? 
Uklarheden i det nye udspil handler især om, hvordan den nye betoning af tillidsbaseret ledelse hænger sammen med udøvelsen af præstationsledelse, hvor medarbejderne gives individuelle karakter for deres præstationer.
 
En anden uklarhed drejer sig om den sparsomme italesættelse af OPP og OPI, som alternativer til udlicitering. I andre sammenhænge tales både OPP og OPI op, men tilsyneladende ikke her.
 
Endelig virker det besynderligt, at der ikke er en klarere markering af den offentlige innovationsdagsorden, når der nu gentagne gange henvises til ønsket om fornyelse, nytænkning og smartere måder at gøre tingene på.
 
Nuancer på konkurrenceudsættelse 
Regeringsudspillet korrigerer i udgangspunktet for den pervertering af NPM, som er et resultat af, at målstyring og resultatmåling er implementeret i en bureaukratisk kontekst, hvor det eneste svar på dårlige præstation er flere regler og flere målinger af reglernes overholdelse. Det er en kærkommen justering, hvis vi i fremtiden lykkes med at afbureaukratisere noget af den stramme regelstyring og nøjes med nogle få klare resultatmål, som er relevante, påvirkelige og understøttende for den fagprofessionelle indsats. Det er dog næppe noget brud med NPM, men snarere end tilbagevenden til den oprindelige vision i NPM.

Opfattelsen af konkurrenceudsættelse som den eneste vej til effektivitet er i regeringsudspillet meget mere nuanceret, end vi har set tidligere. Det understreges, at udlicitering ikke altid giver de gevinster, som skulle i fælge teorien, og det betones af privat opgaveløsning ikke er et mål i sig selv. Samtidig fremhæves gevinsterne ved samarbejde og servicefællesskaber mellem stat, regioner og kommuner. Med god vilje kan den pragmatiske opfattelse af, at beslutninger om udlicitering beror på en konkret vurdering af opgaven og de lokale betingelser, ses som et brud med den unuancerede lovprisning af udlicitering, der har præget NPM.

 
Tillidsreformen
Fornyelsen er særlig tydelig i erkendelsen af ledelse, der tager udgangspunkt i en vidtstrakt tillid til medarbejdernes kunnen og villen bidrager til at mobilisere de fagprofessionelles engagement og faglighed til gavn for både effektiviteten og kvaliteten i den offentlige serviceproduktion. Tillidsdagsorden fylder mere end tidligere, og præstationsledelsen er gemt mere af vejen, og det kan læses som et brud med den afgrundsdybe mistillid til medarbejderne, som NPM bygger på.
 
Det mest markante brud handler om det nye syn på borgeren, som italesættes som en aktiv medborger, der både kan mere selv, når den rette hjælp gives, og som skubber på egen velfærdsleverance. De aktive medborgere kan også skabe velfærd til andre som frivillige og i det hele taget bidrage mere aktivt til den offentlige opgaveløsning. I kommunerne kaldes det samskabelse, og regeringen er tæt på at gøre samskabelse af offentlig velfærdsservice med aktive borgere, som er et kernepunkt i New Public Governance, til et centralt omdrejningspunkt for fornyelsen af den offentlige sektor
 
Samlet set
Der er alt i alt mange gode nye takter i regeringens pejlemærker, om end uklarhederne skæmmer, og der også er klare elementer af ’old school’ NPM, som dog langt er at foretrække frem for det nuværende måle-, dokumentations- og regeltyranni.
 

 

Emneord: Fem Pejlemærker, Jacob Torfing, Fremtidens Velfærd, Velfærdsdebat, Modernisering, FV2015, New Public Management, New Public Governance, NPM
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1086 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 24.04.15 Kurt Wissendorf Møller
    Endelig.

    I al beskedenhed kan jeg nævne, at jeg allerede flere gange i slutningen af firserne og gennem 1990'erne forsøgte at advare imod NPM.
    I slutfirserne var jeg medlem af Århus byråd, og det kunne mærkes nærmest fra den ene dag til den anden, at et nyt regime var startet. For ledelsen af Århus byråd var det guf at kunne henvise til, at politik nu bestod i, at byrådet én gang om året skulle vedtage et budget, og når det var sket blev tallene sendt til embedsværket, der så skulle forestå udmøntningen.
    Det interessante var, at pressen ikke på noget tidspunkt problematiserede udviklingen.
    For den daværende regering var det mums. Her indfriedes våde drømme om, at politik skulle organiseres som en privat virksomhed, hvor politikerne var bestyrelsen og direktionen var ledelsen af embedsapparatet. Det gav det bizarre resultat, at enhver kritik at de forslag, der blev fremlagt blev afvist med bemærkninger som: det er der ikke afsat penge til i budgettet og andre heraf afledte kommentarer.
    Nu skulle politik være fremtidsrettet og udpege rammer. De temaer, der skulle danne grundlaget for disse rammer, blev så udarbejdet af embedsværket og tjekket af med borgmesteren og magistratsmedlemmerne, og i den efterfølgende fremlæggelse blev kritik affærdiget med: hvis vi ikke følger forslagene, så er det et udtryk for mistillid til embedsmændene, og iøvrigt er forslagene designet sådan, at de ikke er ødelæggende for den fremtidige økonomi. Toppolitikerne elskede det, for endelig var det muligt at affeje enhver kritik med svar, hvor de selv kunne melde hus forbi med henvisning til udefrakommende reguleringsmekanismer.
    I disse år var borgmesteren Thorkild Simonsen også formand for KL.
    Her afhandlede han økonomien med regeringen og fik dermed et yderligere argument for at afvise, hvad han som mindretalsborgmester ikke kunne lide.
    Egentlig ikke underligt, at han blev udråbt til den bedste statsminister, vi aldrig fik.

    Det er dejligt, at osse Socialdemokraterne nu har nået til en erkendelse af, at NPM har vist sig at være en blindgyde. Bare ærgerligt, at det sker så sent, at et regeringsskifte vil stoppe enhver form for ændring af retningen. Det morsomme er så, at NPM var et socialdemokratisk tiltag, der blev forstærket af VOK regeringen, der næppe slipper modellen, fordi den netop understøtter idéen om privatisering af al offentlig virksomhed.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige