Totalrådgiver på supersygehus fyret efter kæmpe budgetskred

Infrastruktur

24/03/2017 11:38

Nick Allentoft

Der skal findes en ny totalrådgiver til byggeriet af Region Sjællands flagskib - Universitetshospitalet i Køge. Regionsrådet har på et lukket møde besluttet at lave en ny udbudsstrategi for projektet til 4,2 milliarder kroner.

På et lukket møde vedtog regionsrådet at sende byggeriet i udbud igen efter en helt ny strategi. Den går ud på, at en ny totalentreprenør får ansvaret for at få de 4,2 milliarer til at række til de 830 senge og 40 operationsstuer som regionsrådet oprindeligt vedtog. Det oplyser DR Sjælland,

Fremtidens hospitaler

Alle historier om det historiske hospitalsbyggeri - også fra udgivere, der er aktive på DenOffentlige - bliver samlet på vores temaside om Fremtidens hospitaler. Klik her og få overblik.

Mangler din historie? - skriv og hør mere om mulighederne. 

Fornylig blev regionsrådets totalrådgiver fyret fordi det viste sig at byggeriet ville blive en halv milliard dyrere end aftalt.

Men det sker ikke igen, siger formanden for sundhedsudvalget, den konservative Christian Wedell Neergaard:

- Vi sikrer os, at hvis der bliver overskridelser så kommer entreprenørerne og håndværkerne til at betale og får ansvaret for at leve op til de krav vi har aftalt.

Jeg er ret sikker på, at med den her model kan regionsrådet sove roligt om natten, siger Wedell-Neergaard til DR Sjælland.

Og socialdemokraternes sundhedsordfører i regionsrådet, Anne Marie Knigge er ligeså fortrøstningsfuld: - Vi får de senge, vi har bestilt og det kan være nogen af rummene og gangarealerne skal være lidt mindre, men vi kommer ikke ud for at måtte skære voldsomt på byggeriet,. Vi har også sikret os at vi bevarer den oprindelige arkitektur, siger hun.

Professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet nikker anerkende: - Jeg tror på at den nye udbudstrategi kommer til at virke. Når totalentreprenøren får det økonomiske ansvar vil han være meget mere opmærksom på at få håndværker-firmaerne til at holde aftalerne.

- Men hvorfor valgte Region Sjælland ikke denne model til at starte med?

- Det er en ret ny fremgangsmåde, og dengang beslutningen oprindelig blev truffet var det mest almindelig at lade et totalrådgiverkonsortium stå for byggeriet - det er nok forklaringen på, at man ikke valgte en totalentreprenør med økonomisk ansvar fra starten, siger professor Kjeld Møller Pedersen til DR Sjælland.

Region Sjælland meddelte i januar 2017 at regionen ville afbryde samarbejdet med totalrådgiverkonsortiet bestående af arkitektfirmaet C.F. Møller og de to ingeniørfirmaer Rambøll og Alectia, og Region Sjælland. Det skete ifølge sn.dk efter et halvt års forsøg på at finde en løsning.

- Vi kan nok ikke indhente hele det halve år, vi har brugt, så byggeriet bliver formentlig noget forsinket, men der kan nok indhentes nogle måneder, sagde regionsrådsformand Jens Stenbæk dengang til sn.dk.

 

Mest Læste

Annonce