Tredobling i antal på et år: Politiet udskriver fartbøder som aldrig før

Sidste år fangede politiets fotovogne 563.755 fartsyndere. Det er næsten en tredobling i forhold til 2014. Politiets mulighed for at sende bøder direkte til bilens ejer, er en del af forklaringen.

Politiets fotovogne - de såkaldte ATK-køretøjer - fanger flere fartsyndere end nogensinde før. Sidste år blev 563.755 bilister blitzet, og det er en stigning på 42 procent i forhold til 2015. I forhold til 2014 er der næsten tale om en tredobling. Det skriver Jyllands-Posten.
 
De mange fartsyndere har betydet, at der i 2016 blev udskrevet bøder for 701 millioner kroner, viser en opgørelse fra Rigspolitiets Nationalt Færdselscenter. Resultatet hænger sammen med, at politiet er gået fra 25 vogne i 2014 til nu 100 fotovogne fordelt over hele landet.

DenOffentlige vil være dit medie

DenOffentlige er public service på markedsvilkår. Vi får ingen mediestøtte og er stadig gratis for læserne.

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

 
- Resultatet viser, at der fortsat er behov for politiets kontrolindsats på hastighedsområdet, siger Erik Terp, der er centerchef for Rigspolitiets Nationalt Færdselscenter, til Jyllands-Posten.
 
Han understreger, at målet er lavere fart.
 
Hos bilejernes forening, FDM, mener afdelingschef Torben Kudsk, at indsatsen er forfejlet.
 
Han peger på, at en stor del af ulykker med dræbte sker på landeveje, men at fotovognene holder i byer og på motorveje.
 
- Vi kan se tydeligt, at fotovogne bliver sat op, hvor folk kører for stærkt, men ikke hvor man ved, at den høje fart giver ulykker. Det er nemlig først og fremmest på landevejene, at fart er en dræber, siger Torben Kudsk til Ritzau.
 
Han så gerne, at dansk politi lader sig inspirere fra udlandet.
 
Her er der ifølge FDM mere fokus på de farlige strækninger. Samtidig skilter man ofte, så bilister bliver klar over, at det kan være farligt at køre for stærkt på netop disse veje.
 
Trafikforsker og professor Mogens Fosgerau fra DTU er ikke enig i FDM's kritik.
 
- Vi ved fra Vejdirektoratets målinger, at rigtig mange kører for stærkt. Men skal man så have lov at køre for hurtigt der, hvor det ikke er så farligt, spørger Mogens Fosgerau og svarer selv i Jyllands-Posten:
 
- Det er ulovligt at køre for hurtigt, derfor risikerer man at få en bøde, hvis man gør det. Og så er den ikke længere.
 
Venstre vil sikre biltrafik med faste fotofælder
Fotofælder skal forbedre trafiksikkerheden, ikke skaffe penge i statskassen, mener Venstre, der vil forbedre trafiksikkerheden med faste fotofælder på farlige steder frem for de 100 mobile fotovogne, som er i landet.
 
- Formålet med fartkontrol er at redde menneskeliv. Ikke at få penge i statskassen. Derfor advarede vi kraftigt, da S-R-regeringen i 2015 firdoblede antallet af fotovogne, siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.
 
- Vi skeler hellere til den svenske strategi: fast monterede, ubemandede kameraer på de farlige steder i trafikken. De redder rigtig mange menneskeliv i Sverige. Den strategi vil vi forfølge.
 
I februar 2014 indrømmede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), at fotovognene ville skæppe gevaldigt i statskassen. Fra 353 millioner kroner i 2013 til forventede 925 millioner kroner i 2015, hed det.
 
Det skyldtes dels flere fotovogne, dels at S-R-regeringen sammen med SF og Enhedslisten ændrede loven, så fartbøden ikke længere går til chaufføren, men automatisk sendes til bilens ejer.
 
Kristian Pihl Lorentzen siger, at Danmark har købt 100 mobile fotovogne. Et udvalg fra Justits- og Transportministerierne skal byde på fremtidens trafikkontrol, påpeger han.
 
- Venstres holdning er helt uændret: Der er for mange fotovogne. Nogle af dem bør erstattes af disse faste, såkaldte stærekasser, som bliver monteret farlige steder med tydelig skiltning, siger Kristian Pihl Lorentzen.
 
Den tilgang er Dansk Folkeparti enig i. 
 
- Fotovogne er ikke den bedste opfindelse. Man laver kontrollen. Men jeg så hellere, at man gjorde det med de såkaldte stærekasser. Så spildte vi ikke gode betjentes tid i fotovogne, siger Kim Christiansen.
 
I februar 2014 indrømmede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), at fotofælderne ville skæppe gevaldigt i statskassen. Fra 353 millioner kroner i 2013 til forventede 925 millioner kroner i 2015, hed det.
 
Det skyldtes dels flere fotovogne, dels at S-R-regeringen sammen med SF og Enhedslisten ændrede loven, så fartbøderne ikke længere går til chaufføren, men automatisk sendes til bilens ejer.
 
/ritzau/
 
Emneord: Fartbøder, Fotofælder, Politi, Venstre. Kristian Pihl Lorenzen, Dansk Folkeparti, 190117
Ritzau på DenOffentlige.dk Ritzaus Bureau har i mere end 100 år haft en helt særlig rolle i det danske samfund. Men bureauet er hverken kongeligt eller ”officielt”. Siden etableringen i 1866 har Ritzaus Bureau været privat...
Aktivitet: Artikler: 5241

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 19.01.17 Infrastruktur
    Facebook etablerer datacenter i Odense

    Virksomheden bag verdens største sociale netværk, Facebook, har besluttet at anlægge et ca. 56.500 m2 stort datacenter i Tietgenbyen ved Odense. Det samlede projekt omfatter blandt andet 2 datahaller, som hver bliver mere end 25.000 m2 samt 6.500 m2 administrationsbygning.

  • 19.11.16 Politik
    Blå finanslov styrker politiet og fordobler straf for skydevåben

    Politiet skal have tilført nye kræfter til at løse opgaverne, og minimumsstraffen for ulovlig besiddelse af skydevåben skal fordobles. Med den netop indgåede finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti bliver sikkerheden styrket og trygheden øget.

  • 03.06.16 Politik
    Bredt forlig om gymnasiereform

    Reform af de gymnasiale uddannelser vil ruste Danmarks studenter til at møde de krav, der venter dem i deres videre uddannelse og tilværelse, og på et arbejdsmarked, der fremover stiller endnu større krav til den enkelte. Hent aftale teksten her.

  • 18.04.16 Velfærd
    Hvidovres første politikadetter starter til efteråret

    Kommunen underskriver aftale med Vestegnens Politi om samarbejde, der skal få udsatte unge på 12-15 år på ret kurs.

  • 11.12.14 Velfærd
    Fyns Politi flytter udlændingekontor til BorgerServiceCenter

    Fyns Politis Udlændingekontor rykker den 15. december ind hos Odense Kommunes BorgerServiceCenter på Skulkenborg. Dermed indledes et samarbejde om at gøre ansøgningsproceduren mere enkel for borgeren.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige