Sådan lyder det fra begge partier med forbehold for, at blækket på aftalen endnu ikke er helt tørt.
- Jeg er overbevist om, at regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet finder sammen om, at det her skal på plads og så hurtigt som muligt, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF).
Efter fire måneders forhandlinger landede regeringen søndag en trepartsaftale.
Den skal gøre voksen- og efteruddannelse langt mere attraktivt for både arbejdsgivere og arbejdstagere, som har nølet med at efteruddanne sig.
Bent Bøgsted håber, at aftalen vil have en stor effekt.
- Hvis det er sådan, at jobcentrene og a-kasserne ikke laver den indsats, som de skal, så hjælper det ingenting. Men det tror jeg, at de gør.
- De kurser, man skal have, skal være noget, der skal føre til et job, og det er jobkonsulenterne og virksomhedernes opgave. Det er den store opgave nu her og det sammenspil, som vi skal have til at fungere, siger han.
Siden folketingsvalget er det den tredje og sidste trepartsaftale mellem regeringen og repræsentanter for henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager
Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) retter sin ros mod arbejdsmarkedets parter.
- Vi ser med positive briller, når der er en trepartsaftale. Når arbejdsmarkedets parter er inde over, så er vi socialdemokrater i udgangspunktet altid positive, siger han.
I 2012 lagde daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) op til, at lønmodtagerne skulle arbejde mere. Men fagbevægelsen var i mod at sløjfe fridage, så trepartsforhandlingerne faldt til jorden.
Leif Lahn Jensen afviser, at den nye trepartsaftale er tegn på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er i bedre kontakt med fagbevægelsen end det traditionelle arbejderparti.
- Jeg var klar over, at du ville stille det spørgsmål. Som arbejdsmarkedsordfører har jeg et fremragende samarbejde med fagbevægelsen og DA.
- Nu skal vi kigge på aftalen og blive enige om at sørge for, at virksomheder kan få al den ufaglærte arbejdskraft ind, de har brug for, siger Leif Lahn Jensen.
FAKTA: Ny aftale skal sende flere voksne på skolebænken Ny aftale mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere skal få flere i gang med voksen- og efteruddannelse. Regeringen har sammen med arbejdsmarkedets parter indgået en ny trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse.
Aftalen løber over fire år 2018-2021 og har samlet initiativer for 2,5 milliarder kroner.
Sådan her beskriver regeringen selv aftalens hovedpunkter:
* Bedre mulighed for omstilling: Omkring 400 millioner kroner til en omstillingsfond, der skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig.
* Styrke basale færdigheder: Bedre muligheder for læse-, skrive- og regneundervisning samt en pulje på 100 millioner kroner til at øge kendskabet til mulighederne for at få undervisningen. Nye fag i it og engelsk.
* Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser: VEU-godtgørelsen hæves fra 80 til 100 procent af højeste dagpengesats ved deltagelse i AMU-kurser.
* Hæve kvaliteten af AMU-kurser: Takster til skolerne hæves, så AMU-området tilføres 280 millioner kroner til at styrke kvaliteten i tilbuddene. Derudover afsættes der en kvalitetspulje til AMU på 140 millioner kroner til skolerne.
* Fleksibelt udbud af AMU-kurser: Bedre muligheder for at tilpasse AMU-kurser til den enkelte virksomheds behov.
* Lettere at vælge og tage efteruddannelse: Én indgang til VEU-systemet, der gør det nemmere for virksomheder og medarbejdere at finde information om efteruddannelsesmuligheder, tilmelde sig kurser og søge om VEU-godtgørelse.
* Tilbagebetaling til virksomheder og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag: 680 millioner kroner af de ubrugte midler tilbagebetales til virksomhederne i 2017, samt årlig justering af VEU-bidrag, der fremover skal sikre bedre balance mellem udgifter og indtægter.
Kilder: Regeringen.dk,
Overblik: Trepartsforhandlinger har 118 år på bagen Trepartsforhandlinger har leveret afgørende skridt i samfundsudviklingen siden det første forlig i 1899. Søndag er regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne nået til enighed om en ny trepartsaftale, der har fokus på voksen- og efteruddannelse.
I 2016 indgik parterne aftaler om integration på arbejdsmarkedet samt arbejdskraft og praktikpladser.
Få et overblik over trepartsforhandlingernes historiske betydning:
* Deltagerne i trepartsforhandlinger er fagbevægelsen, arbejdsgiverne og staten. Det er dog ikke kun tre personer, der sidder med ved bordet. Typisk vil flere ministre samt repræsentanter fra flere fagforbund og arbejdsgiverorganisationer være til stede.
* Den første trepartsforhandling fandt sted i 1899 og endte med Septemberforliget. Her blev det slået fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne har ret til at forhandle løn- og arbejdsforhold.
* Den sidste store trepartsaftale blev indgået under Schlüter-regeringen i 1987. Siden er der indgået flere mindre aftaler.
* Trepartsaftalen fra 1987 er baggrunden for de arbejdsmarkedspensioner, lønmodtagere har i dag.
* I 2012 faldt den daværende S-R-SF-regerings ønske om en ny stor trepartsaftale på gulvet. Regeringens krav var, at danskerne skulle arbejde mere - blandt andet ved at inddrage en eller flere hellig- eller feriedage. Det forslag var uspiseligt for Dansk Metal.
Kilder: Ritzau, Faos, Københavns Universitet.
/ritzau/
