Trods alarm fra bilbranchen: Bilsalget overgår sidste år

Bilbranchen har i ugevis advaret om, at bilsalget er gået helt i stå. Men der er solgt flere biler i år end i rekordåret 2016, viser opgørelse fra Danske Bilimportører.

”Branchen er hårdt ramt”. ”Der vil ikke gå lang tid, før næste skridt er at fyre folk”.

Med udsagn som disse har bilbranchen i ugevis offentligt tryglet politikerne på Christiansborg om at få lavet en lyn-aftale om at sænke registreringsafgiften på biler. Ifølge branchen selv står man nemlig overfor egentlige fyringer, fordi bilsalget er gået helt i stå.


Men selvom bilsalget ganske rigtigt er faldet i de seneste par uger, så gik det så strygende for bilforhandlerne i årets første seks måneder, at der stadig er solgt flere biler i år end på samme tidspunkt sidste år, der ellers slog alle rekorder. Det viser en opgørelse, som De Danske Bilimportører har lavet for Radio24syv.

Fra 1. januar til den 16. september i år var der indregistreret 159.169 personbiler i Danmark. I samme periode sidste år var tallet godt 600 lavere, nemlig 158.551 biler.

Netop den 16. september indrykkede Autobranchen Danmark annoncer i danske dagblade, hvor man advarede om nært forestående fyringer, hvis man ikke fik en hurtig aftale om at sænke registreringsafgifterne.

”I overmorgen begynder det at koste arbejdspladser”, stod der blandt andet i annoncen, hvor man også bad politikerne ”passe jeres arbejde”, så ”mekanikere, autolakerer og bilsælgere kan beholde deres arbejde”.

Radio24syv har spurgt Autobranchen Danmark om, hvordan krisen kan være så overhængende, når bilsalget i år samlet set ligger over sidste års rekordsalg.

”Det skyldes et meget stærkt første halvår, men det er stoppet meget brat op, siden regeringen annoncerede, at man vil ændre registreringsafgiften. Siden er salget faldet med omtrent 40 procent, siger politisk chef i Autobranchen Danmark, Frank Korsholm til Radio24syv.

De politiske forhandlinger om registreringsafgiften går nu ind i sin fjerde uge. Regeringen har fremlagt, at de ønsker, at sænke registreringsafgiften fra 150 procent til 100 procent af bilens pris.

I den periode – fra den 24. august til den 18. september - er der indregistreret 9.580 nye personbiler, viser opgørelsen fra De Danske Bilimportører. Det er det laveste tal for den specifikke periode siden 2009.

Regeringen lagde i sit udspil op til at sænke registreringsafgiften til 100 procent for alle biler og dermed afskaffe det eksisterende ”afgiftsknæk” der gør, at dyre biler beskattes hårdere end billigere.

Men det har regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, blankt afvist.

Emneord: Bilsalget, Bilmarkedet, Bilafgifter, Bilaftale, 210917
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1280 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige