Tusk: Historiens mest lovende møde mellem Kina og EU

Politik

04/06/2017 14:56

Nick Allentoft

USA begår fejl med Parisaftalen, lyder der fra EU og Kina. Men de to parter enes ikke om forventet erklæring.
En årelang strid om Kinas status som markedsøkonomi forpurrer en stort anlagt erklæring, der blandt andet skulle understrege EU's og Kinas fælles forpligtelser i kampen mod global opvarmning.   

Ny Europa-sektion på DenOffentlige

Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.

Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.

En EU-embedsmand siger fredag til Ritzau, at der er fuld enighed om teksten om klima, såvel som de fleste andre områder i den fælles erklæring. Men den er formelt ikke blevet underskrevet, fordi der er ikke er enighed om Kinas økonomiske status som markedsøkonomi.    Striden bunder i, at EU ikke vil anerkende prisdannelsen på det kinesiske marked og give Kina status som markedsøkonomi. Det forhindrer blandt andet, at Kina kan være et fuldt ud medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO).    På et fælles pressemødet efter topmødet lød det ellers fra EU-præsident Donald Tusk, at Kina og EU stepper op i en fælles indsats mod global opvarmning, efter at USA torsdag meddelte, at man trækker sig ud af Paris-aftalen.   - Vi er overbevist om, at gårsdagens beslutning er en stor fejl. Større end ikke at ratificere Kyoto-aftalen.    - Samarbejdet vil fortsætte med eller uden USA, sagde han.    Parterne blev adskillige timer forsinket til mødet med pressen.    Ifølge Tusk skyldtes det dog ikke et dårligt udfald af topmødet - tværtimod.    - Dette var det mest lovende EU-Kina møde i vores historie, sagde Tusk.   Men striden mellem de to parter var altså stor nok til at blokere for en fælles erklæring, som medier i dagevis har rapporteret var klar til at blive sendt ud.    Allerede inden topmødet gjorde formand for EU-Kommissionen, Jean Claude Juncker, det dog klart, at der er uenigheder, når det kommer til handel.    EU mener, at Kina dumper priser på markedet for stålproduktion, og at europæiske virksomheder har for svært ved at investere i Kina.    Et emne, der i stort omfang blev affejet af den kinesiske premierminister, Li Keqiang, inden mødet.    Efter topmødet lød det da også fra Juncker, at man endnu ikke er enige.    - Vi var i stand til at nærme os, men vi er der ikke endnu, sagde han. Men det blev ikke meddelt, at den store erklæring var gået i vasken.     FAKTA: Det handler EU og Kinas strid om * Kina blev i 2001 medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO (World Trade Organisation).    * Men en særlig bestemmelse for Kinas medlemskab betyder, at landet endnu ikke er anerkendt som fuldt udviklet markedsøkonomi.   * Kinas særstatus betyder blandt andet, at det er lettere for andre lande i WTO at dokumentere dumping fra kinesiske virksomheder og pålægge antidumpingtold for at udligne varernes pris.   * Fjerner man denne særstatus, kan Kina ikke kontrolleres på samme måde.    * EU vil ikke give Kina status af markedsøkonomi, fordi EU ikke anerkender prisdannelsen på det kinesiske marked. Man mener blandt andet, at Kina dumper priserne på stål.   * WTO er den eneste globale organisation, der tager sig af handelsregler mellem lande i verden.    Kilde: Udenrigsministeriet, Information, Financial Times.    /ritzau/

Mest Læste

Annonce