Foto: Theis Bruno, HMN Naturgas

Udbud giver Frederikssund bedre miljø for pengene

Velfærd

23/08/2016 13:20

Chefkonsulent

Mindre støj i gaderne og bedre miljø er nogle af gevinsterne hos Frederikssund Kommune, der efter et klassisk udbud har indgået samarbejde med RenoNorden om affaldsindsamlingen.

RenoNorden, der har kommunens entreprise på dagrenovation, har udskiftet deres gamle diseldrevne skraldebiler med nye skraldebiler, som efter kommunens ønske kører på biogas. Udover at skraldebilerne kører på gas fra bioaffald, som de også selv indsamler, bliver lift og komprimator drevet af et stort batteri.

Med udskiftningen bliver kommunens indsamling af affald CO2-neutral, alt imens CO2-udled-ningen falder med 20 pct. Desuden bliver der mere stille i Frederikssunds gader, da der ikke længere er lyden af en støjende dieselmotor i omdrejninger, når affaldet skal løftes og presses sammen.

DI - Dansk Industri

Erhvervslivets brancefællesskab, DI, er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.

Læs flere historier, forslag og oplæg fra DI her.

- Med 100 pct. biogas i skraldebilernes tanke fuldender Frederikssund det gode kredsløb, hvor biogas udvundet af husholdningsaffald giver grundlag for klimavenlig og CO2-neutral affaldsindsamling. Det, synes vi, er et godt signal at sende. At vi samtidig har sparet penge, og fået en bedre indsamlingskvalitet, gør samarbejdet mere attraktivt, siger faglig koordinator for affaldsområdet Tom Henrik Johansen, Frederikssund Kommune

Udskiftningen af skraldebilerne har ikke givet højere omkostninger for kommunen, selvom indkøbsprisen på de nye miljøvenlige skraldebiler er dobbelt så dyre som de traditionelle skralde-biler. I forbindelse med samarbejdet har man nemlig skiftet fra otte skraldebiler med etholds-skift til fire skraldebiler med toholdsskift. Den forbedrede udnyttelse af skraldebilerne og en lavere enhedspris har derfor betydet, at samarbejdet har medført bedre kvalitet for færre penge.

Ifølge erhvervsorganisationen DI kan kommunerne med fordel generelt sætte mere fokus på kvalitet, når de udbyder opgaver som affaldsindsamlingen, rengøring eller plejeopgaver.

- Frederikssund Kommune viser, at kommunerne kan bruge konkurrencen med private leverandører til at få mere kvalitet for pengene. Det er netop, når kommunerne lader konkurrencen handle om kvalitet, at virksomhederne får mulighed for at bidrage med nyskabende løsninger, som udvikler velfærden, siger Mette Rose Skaksen, branchedirektør, DI.

LÆS MEGET MERE om udbud og konkurrenceudsættelse her.

 

Mest Læste

Annonce