Udflytningsplan med bind for øjnene

Ledelse

15/02/2016 18:30

Henrik Hjortdal

Udmeldingen af udflytningsplanen afslører, at beslutningstagerne er bange for at trække på viden. Når man åbner op for viden risikerer man jo at alle begynder at mene noget, og det kan ærlig talt godt blive ret så broget. Så hellere lukke øjnene.

Vi debatterer i Forum i dette kvartal domænefaglighed og djøf`isering. Domænefaglighed er faglig viden om et offentligt felt - et domæne. Domænefaglighed opstår fordi nogen gennem års erfaring faktisk ved en del om det man forvalter.

Domænefaglighed er ikke moderne. De der har domænefaglighed kan samtidig ofte være ret så krævende, kan ønske flere penge til domænet, og være ret så kritiske over for forandringer. Det tyder derfor på bøvl og ballade, så hellere lukke øjne og ører og virke beslutsom.

Djøfisering står især for styring uden omtanke og viden, og oveni at man skal høre på en masse new speak.

Kunne det mon være anderledes ? Jeg vil tage bare een lille reform som case eksempel - den statslige udflytningsplan. Ikke i detaljer, men søge at  påpege hvordan viden og erfaring kunne give nogle fordele på sigt.

Beslutningstagerne er en usædvanlig snæver kreds. Man skal ret så højt op i det statslige hierarki - det være sig politikerne eller chefer i staten -, for at være inddraget. Man må formode, at regering og forligskreds simpelt hen er bange for, at hele planen falder på gulvet hvis der gives adgang til at bare den mindste viden inddrages.

Reformen (hvis udflytningen kan kaldes sådan) skal tilgodese regionalpolitiske mål. Det er meget respektabelt, og jeg kunne da selv have sympati for et endnu større antal arbejdspladser der kunne udflyttes. Men regering og forligspartier giver nærmest indtryk af ikke at orke at argumentere for disse mål. Reformen fødes derfor uden tilstrækkelig mål og retning. Nogle af flytningerne synes helt uden begrundelse - fx. nogle få til Rønne og Billund,

Bedste chance for succes vil være, at de udflyttede statslige enheder får nogle gode rammer hvor de skal hen. Det kniber at få forklaret hvordan det så sker. Sikring af faglig kompetence i flyttefasen og de første år efter forekommer undervægtet.

Kunne en høringsfase have åbnet for at lægge vægt på de faglige sammenhænge der skal skabes ude omkring i landet. Fx at flytte store arbejdspladser til Sønderjylland og Odense kan se ud som en god mulighed for faglige rammer. Mens andre udflytninger virker tilfældige, små og spredte.

Viden om omkostningerne undertrykkes. Det giver en meget kortsigtet fordel, for på sigt kan omkostningerne jo ikke skjules, men da er de afholdt, og flere år er gået, og alle beslutningstagere har flyttet sig til nye poster.

Når alt dette er sagt, må man også medgive regeringen, at den bombastiske beslutningsproces er lettere. På kort sigt. Men jeg tror mangler og problemer fremme om hjørnet vil blive en sten i skoen i mange år frem.

Mest Læste

Annonce