Tage Søndergaard Kristensen har undersøgt sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø

Udfordringer og udbrændthed hos sygeplejerskerne

Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø. Giver det stress og udbrændthed eller er det spændende og udfordrende?

Af Tage Søndergård Kristensen, sociolog og dr.med.

Hvordan er sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø? Når man stiller folk dette spørgsmål, begynder de fleste at snakke om stress, udbrændthed, travlhed, natarbejde, overbelægning, nedskæringer, klagende patienter og mere af samme skuffe.

Det er måske ikke så mærkeligt, at så mange mennesker har et negativt billede af sygeplejerskernes arbejdsmiljø. I de sidste 30 år er der i Danmark gennemført utallige undersøgelser af arbejdsmiljøet for stort set alle erhvervsgrupper, og fokus har i det store hele været på belastningerne. Man har set på de ansatte som ”ofre”, som er udsat for forhold, der på den korte eller den lange bane giver stress, nedslidning eller egentlige sygdomme.

Der er nu gennemført en ny undersøgelse af sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø med undertegnede som forfatter (”Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker” udgivet af Dansk Sygeplejeråd, 2013), og undersøgelsen bryder på mange måder med det gængse billede.

Broget billede

For det første bliver det slået fast, at man ikke kan tale om ”sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø”. Sygeplejerskerne udgør ikke en homogen gruppe, som kan beskrives på en entydig måde. Om arbejdsmiljøet er godt eller skidt, afhænger af, hvor man er ansat. I bogen sammenlignes 25 forskellige ansættelsesområder, og det viser sig, at der er markante forskelle. Ser vi på sundhedssektorens kerneområder, så er der tre smertensbørn: Skadestuerne, de medicinske afdelinger og de psykiatriske afdelinger. Her er der massive problemer med dårligt arbejdsmiljø, stress og udbrændthed. Omvendt peger undersøgelsen også på nogle områder, hvor det går rigtig godt: Almen praksis og tre kommunale områder: Sundhedsplejen, socialpsykiatrien og den kommunale forvaltning. Helt overordnet set går det bedst i kommunerne og den private sektor, mens det går mindre godt i regionerne og staten.

En lang række supplerende undersøgelser i regionerne har vist, at sygeplejerskernes arbejdsmiljø ikke blot afhænger af ansættelsesområdet, men også af den helt konkrete afdeling, man er ansat på. Her er der enorme forskelle – også inden for de enkelte hospitaler. Om man har et godt eller et skidt arbejdsmiljø afhænger altså ikke af, om man er sygeplejerske eller ej, men hvor man er det.

Vi er hinandens arbejdsmiljø

For det andet er arbejdsmiljøet ikke (kun) noget, vi udsættes for. På moderne arbejdspladser ”er vi hinandens arbejdsmiljø”. Nogle af de forhold, der har stor betydning for vores dagligdag er (manglende) anerkendelse, respekt, tillid, ledelseskvalitet, gode (eller dårlige) kolleger, samarbejdsproblemer, mobning, chikane, klager og trusler. Alle disse faktorer er relationelle, dvs. at de har at gøre med relationerne på arbejdspladsen. På de fleste af sygeplejerskernes arbejdspladser er der tre vigtige typer af relationer: Relationer mellem kolleger, relationer mellem ansatte og ledelsen samt relationer til patienterne og deres pårørende.

At ”vi er hinandens arbejdsmiljø” har to afgørende konsekvenser: For det første spiller alle en rolle. Der er ingen ”fribilletter”. Både den kollega, der aldrig siger noget, og den kollega, der altid råber op, er med til at skabe stemningen på arbejdspladsen. Og for det andet starter det hele forfra hver morgen. Moderne arbejdsmiljøproblemer løses ikke en gang for alle. Det ligner et ægteskab, hvor det jo heller ikke er nok en gang for alle at have fortalt den udkårne, at man elsker hende.

På baggrund heraf er det én af bogens anbefalinger, at styrkelse af relations­kompetencer bliver et centralt tema på såvel grund- som videreuddannelserne.      

Det går fremad!

Det tredje område, hvor undersøgelsen bryder med de vante forestillinger, er udviklingen over tid. Dansk Sygeplejeråd har nu gennemført kortlægningen af medlemmernes psykiske arbejdsmiljø tre gange med det samme spørgeskema, hvilket giver en unik lejlighed til at se på udviklingen gennem de seneste 10 år. Den almindelige forestilling er jo, at ”vi bliver mere og mere stressede” og at det generelt går tilbage med det psykiske arbejdsmiljø på grund af nedskæringer og stramninger.

Alt i alt er det gået fremad på 10 af de 25 undersøgte dimensioner. For eksempel har der været faldende stress, udbrændthed og arbejde-familie konflikt, mens mening, ledelseskvalitet, social støtte og jobtilfredshed har været stigende. På fire områder har der været en negativ udvikling: stigende krav om at skjule følelser, flere rollekonflikter, mindre indflydelse og dalende arbejdsevne.

Undersøgelsen går ikke ind i årsagerne til denne overvejende positive udvikling, men det bør måske nævnes, at den megen snak om nedskæringer i sundhedssektoren ikke har hold i virkeligheden. Under den borgerlige regering (2001-2009) steg antallet af ansatte i sygehusene med 12.000 personer, hvoraf de 3.800 var sygeplejersker og 3.000 var læger. (Samtidigt var der en nedgang i antallet af sengepladser og en reduktion af liggetiden).

Når man snakker stress i forbindelse med sundhedssektoren, er det således et blindspor at fokusere på ”nedskæringer” i antallet af ansatte. Måske man hellere skulle diskutere, hvad det betyder, at vi har verdens korteste indlæggelsestid? (Cirka 4 dage i gennemsnit).

Perspektiver

Undersøgelsen gør ikke kun op med nogle af de vante forestillinger om sygeplejerskernes arbejdsmiljø. Den forsøger også at skitsere nogle perspektiver, der går ud over hensynet til de ansattes trivsel og helbred – selv om dette naturligvis har en meget stor betydning.

En omfattende forskning gennem de senere år har demonstreret, at de ansattes arbejdsmiljø og trivsel først og fremmest afhænger af arbejdspladsens sociale kapital, altså graden af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Denne undersøgelse underbygger i høj grad dette billede og peger dermed på den afgørende betydning af god ledelse.

Denne forskning har også peget på, at høj social kapital har en række andre positive konsekvenser: Høj kvalitet, høj produktivitet og høj patient tilfredshed. Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø har hermed betydning for mange andre end dem selv. Hvis man fortsat ønsker et sundhedsvæsen med stigende kvalitet og produktivitet, og hvor patienterne er i centrum, ja så er man nødt til at prioritere arbejdsmiljøet væsentligt højere, end det er tilfældet i dag.   

Tage Søndergård Kristensen: ”Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker”. Dansk Sygeplejeråd, 2013.

Rapporten kan bestilles gennem Dansk Sygeplejeråd eller downloades her

Emneord: Arbejdsmiljø, Tage Søndergård Kristensen, Sygeplejersker, Dansk Sygeplejeråd, Rapport, Psykisk arbejdsmiljø, Sundhed, Stress
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige