Udkantskommunerne mister millioner på refusionsreformen

- Vi skal tage hånd om en opgave, som andre kommuner har svigtet eller ikke er lykkes med. Det er et eller andet sted helt urimeligt, siger Lollands borgmester til Ugebrevet A4. Det er kompenstation for udgifter til syge og ledige, der giver udfordringer.

Refusionsreformen, der refunderer nogle af kommunernes udgifter til syge og ledige, kommer til at koste udkantskommunerne millioner af kroner i mistet refusion, når kompensationsperioden udløber.

Lolland Kommune mistede ifølge kommunens egne beregninger 65,4 millioner kroner i 2016. Odsherred Kommune mistede i 2016 17,4 millioner kroner. Kommunerne bliver dog kompenseret for tab i de første tre år. Men når kompensationen forsvinder med udgangen af 2018, står Lolland Kommune med et tab på 94 millioner kroner, skriver Ugebrevet A4.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

- Vi kan se, at det slår hårdt ned hos os i forhold til, at vi har en stor nettotilflytning af folk på overførselsindkomst. Det betyder, at vi skal tage hånd om en opgave, som andre kommuner har svigtet eller ikke er lykkes med. Det er et eller andet sted helt urimeligt, siger Lollands socialdemokratiske borgmester, Holger Schou Rasmussen, hvis kommune sidste år modtog netto modtog 217 borgere på overførselsindkomst.

Borgmester i Odsherred Kommune bakker op om kritikken. Thomas Adelskov(S) advarer mod, at reformen trækker i den forkerte retning i forhold til regeringens egen målsætning om at skabe et Danmark i bedre balance. 

- Der er ingen tvivl om, at når man er i et område med lav løn og mange ufaglærte, så har det også konsekvenser i forhold til mulighederne for at få de ledige i beskæftigelse. Der vil være områder i Danmark, der bliver væsentligt hårdere ramt af trappetrinsmodellen, siger han til Ugebrevet A4. 

Målet med refusionsreformen var, at skabe et mere enkelt system, der skulle give kommunerne større incitament til at få sine arbejdsløse tilbage i arbejdstøjet. Kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, vurderer, at omlægningen givetvis vil indebære et økonomisk tab for kommuner, som i forvejen har problemer med beskæftigelsen som Lolland Kommune og Odsherred.

- Det lyder umiddelbart fornuftigt at lave et incitament, som ikke bare får kommunerne til at aktivere folk, men rent faktisk får dem i job. Det lyder som en fornuftig logik. Problemet er bare, at det ikke er kommunerne, der skaber job, siger han. 

De tre partier på venstrefløjen SF, Enhedslisten og Alternativet stemte i sin tid mod reformen. Ifølge SF’s landdistrikts- og øordfører, Karsten Hønge, skyldtes modstanden, at man vurderede, at ændringerne ville påføre kommuner, som i forvejen kæmper med sociale problemer, en endnu større byrde. 

- Det er dybt uretfærdigt, og det er med til at skævvride landet. Kommunerne kan ikke bare tage sig sammen, da man ikke uden videre kan få den her gruppe i arbejde, siger han til Ugebrevet A4. 

Aftalen mellem kommunerne og partierne bag reformen var, at der skulle rettes op på skævhederne gennem en ny reform af det kommunale udligningssystem. Men den er udskudt med et år, fordi indretningen af boligskatten først skulle falde på plads.

Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) lægger vægt på, at det nye refusionssystem er mere enkelt og gennemskueligt. Den nye incitamentstruktur betyder ifølge ministeren, at kommunerne får en større 'økonomisk tilskyndelse' til at få de ledige i arbejde. 

- Formålet med ændringerne i refusionssystemet har været at styrke beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, så flere ledige rent faktisk kommer i job, samtidig med, at der med tilpasninger i udligningen tages hånd om de økonomiske forskydninger mellem kommunerne. Det, mener jeg, samlet set peger i retning af en bedre beskæftigelsesindsats til gavn for den enkelte ledige uden et skævdelt kommunalt Danmark. Jeg er i den sammenhæng også glad for at kunne konstatere, at antallet af langtidsledige har været faldende over de senere år, og at det for eksempel også gælder i Lolland Kommune, skriver Simon Emil Ammitzbøll i en mail til Ugebrevet A4.

Hele historien hos Ugebreveet A4

Emneord: Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen, Refusionssystemet, Refusion, Socialkrisen, 150517

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige