Undersøgelse: Seks ud af 10 sagsbehandlere oplever bevidst snyd fra borgere

Sagsbehandlere oplever, at borgere begår socialt bedrageri eller overdriver sygdomme for at få offentlige ydelser, viser ny undersøgelse.

Over halvdelen af sagsbehandlerne på landets jobcentre har oplevet borgere, der begår socialt bedrageri eller overdriver deres sygdomme for at få en offentlig ydelse.

I en ny undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget i samarbejde med HK/Kommunal blandt 1.071 ansatte på jobcentrene svarer knap 60 procent, at de har oplevet sager, hvor borgere beviseligt har snydt. Det er for eksempel sket ved, at borgerne har modtaget offentlige ydelser samtidig med, at de arbejdede sort.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

52 procent af sagsbehandlerne svarer, at de har oplevet sager, hvor borgere beviseligt har overdrevet deres sygdomme for at modtage en bestemt ydelse.

Charlotte Basballe, der har 10 års erfaring som sagsbehandler ved jobcentret i Thisted, kender problematikken:

- Vi møder grædende borgere, der ikke kan noget som helst på jobcentret, og når man så møder dem i bybilledet, er de friske. I weekenden står de og sælger ting på markedet. Jeg tror ikke, at de tænker på, de snyder. De tænker, at det er deres ret at bruge alle kræfter i weekenden, og så kan de være syge i ugens løb, siger Charlotte Basballe til Avisen.dk.

Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, har kendskab til borgere, der forsøger at 'manøvrere sig uden om,' når der bliver stillet krav, men det kommer alligevel bag på hende, at så stor en del af sagsbehandlerne har oplevet 'beviseligt snyd.'

- Det er derfor, at vi går ind og stiller de nærgående spørgsmål. Simpelthen fordi vi har erfaring med, at man kan opleve det meget forskelligt, hvad ens funktionsniveau er. Nogle gange kan man mere i sit fritidsliv end i sit arbejdsliv, siger Helle Linnet, der til daglig er socialdirektør i Vordingborg kommune.

I undersøgelsen giver 39 procent af sagsbehandlerne udtryk for, at det er for besværligt at få iværksat sanktioner over for borgere, der beviseligt snyder eller laver socialt bedrageri.

Lidt over hver femte sagsbehandler i undersøgelsen, 22 procent, svarer, at der er behov for hårdere sanktioner, og en tilsvarende andel, 23 procent, mener, at flere sanktionsmuligheder ville være en fordel.

Bettina Post, der har mangeårig erfaring som socialrådgiver og i dag er borgerrådgiver i Høje Taastrup Kommune, kan godt forstå, at sagsbehandlere bliver stødt over borgere, der snyder, men hun afviser, at der mangler sanktionsmuligheder.

- Det er noget vrøvl at sige, at det er besværligt at sanktionere. Som sagsbehandler sidder man med folks forsørgelse i håneden. Det skal man tage alvorligt og have respekt for. Man kan ikke bare fare ud og tage pengene fra folk, siger Bettina Post.

Hele historien hos Avisen.dk

Emneord: Socialkrisen, Socialkrise, Sagsbehandling, Sagsbehandlere, Socialt bedrageri, Social snyd, Sociale snydere, Socialt snyd, HK Kommunal, Thisted Kommune, Charlotte Basballe, Helle Linnet, FSD, Socialchefer, Socialcheferne, Bettina Post, Socialrådgiver, Socialrådgivere, Høje Taastrup Kommune, Økonomiske sanktioner, Sanktioner, Socialt udsatte, Udsatte borgere, Udsatte familier, 151117
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1317 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 16.11.17 Max Thisen
    primitiv forsvarsmekanisme

    Ja vi snyder alle sammen . Nor der 60% personligE oplevelse vejer tilsyneladende tunger end over 35% fejlvurderinger af Kommunen Jammerbugt som er fakta baseret statistik -so foreligger der indikation for fortrængning og privat logik eller nor man regner tallene sammen so er mindst 95% HVAD DER FORGÅR I JOBCENTER UDEN FOR PÆDAGOGISK RÆKKEVIDE -TEORETISK ! MEN HVAD VIS VI TAGER BAR ET EKSEMPEL -JEG STÅ GERNE TIL RÅDIGHED :)

  • 16.11.17 Peter Hansen
    TVANG i den sociale sagsbehandling, forstå konsekvensen og uenigheden mellem Folketing og Ankestyrelsen

    http://www.k10.dk/showthread.php?t=27836 MVH

  • 15.11.17 M.S. Carstens
    Ps.

    Det var serviceloven jeg ville henvise til. Der, hvor den ramte end ikke mere magter, at påvise al den snyd og bedrag, som bliver lagt til grund, for vital/livs hjælp i det daglige liv og de pligter, som fortsat er en borger pligtig, udover daglig "vask" og tandbørstning.

  • 15.11.17 M.S. Carstens
    Og hvad når det omvendte sker?

    Hvem magter at tage sager op, hvor Kommunen/sagsbehandlere udøver bevidst snyd over for borgerne, f.eks. i forhold til socialloven, hvor de siddeløbende får kørt borgeren kørt helt i sænk (hos mig under hjemmeplejen)?
    Og måske endda under kommunalpolitisk ordre?
    Eller sker det fortsat "bare", under kommunalt ansatte, under den politiske radar i den lokale hønsegård?
    Jeg stiller gerne mine akter til rådighed, fra Thisted Kommunes bestilte omsorgssvigt/
    sagsbehandlere/visitatorers iscenesatte selvpromovering for egnenyttighed/politisk opmærksomhed!

    Mvh.

    @live.dk

  • 15.11.17 Henrik N
    Misvisende fakta

    Her er tale om en artikel af ringe kvalitet.
    Man kan se det allerede i overskriften, der ligesom har til hensigt at forarge mest muligt. Lad os først blive enige om at snydere findes der alle steder hvor der er samlet mere end 100 mennesker. En sagsbehandler har typisk mellem 100-250 løbende sager og i dag er det kutyme jævnligt at bytte med kollegaerne så en borger ikke har den samme sagsbehandler særligt længe (gælder i hvert flad København). Så man skal ikke være ansat som sagsbehandler ret længe før man har mødt temmelig mange forskellige borgere. Der skal bare være ‘en af disse borgere der snyder, så har sagsbehandlere oplevet borgere der snyder. Det siger intet om hvor udbredt problemet er - altså hvor mange procent af borgerne der beviseligt udfører alvorlig snyd.
    Altså en forargende artikel med en forargende og totalt misledende overskrift, der graver grøfter og skaber øget mistillid i Danmark.

  • 15.11.17 Tage Møller
    Bevidst snyd fra borgere .....

    Ja, det skal nok være rigtigt !

    Og hvorfor sker det så ?

    "Som Herren er - Så hans svende" .....

    Mon ikke problemet hænger nøje sammen med nutidens mange tilfælde, hvor det afsløres, at politikere og højtstående embedsmænd har en stigende tendens til at sammenblande deres privatøkonomi med den offentlige økonomi ?

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige