Ungdommen kalder

Studerende oplever stigende pres og stress. Lad os flytte debat fra karakterer, regler og systemer. Den digitale revolution viser, hvor meget Danmark har brug for ungdommen. Lad os tale om engagement, drømme og muligheder.

En DJØF undersøgelse viste for nylig, at 57% af de studerende i høj eller nogen grad føler stress.

En nyere trivselsmåling fra Dansk Magisterforening har vist tilsvarende, ligesom en undersøgelse af Dansk Journalistforbund viser lignende tendenser.

Forskning fra Aarhus Universitet har også peget på stigende problemer blandt gymnasieelever.

Læs også: ”Min datter bliver student – skal vi snakke om andet end karakterer?”

Mange andre stemmer er på banen på forskellig vis i debatten om de unge. Fx udtalte en direktør i erhvervslivet i Politiken den 30. maj: ”Jeg vil hellere se dine rejsebilleder end dine 12-taller”, og en sognepræst skrev i Berlingske den 6. juni bl.a. i kronikken ”Vi pacer de unge – men hvor blev livet af?”:

”Vi er derimod helt holdt op med at spørge vores unge: Hvad interesserer du dig grundlæggende for, hvad gør dig glad, hvordan ville du gerne sætte dit præg på verden”.

Hvorfor går den danske uddannelsesdebat ikke til stålet og søger at bryde med tænkningen?

Derfor må jeg spørge – hvis så meget peger på problemer, og så mange er enige i, at udviklingen i vores italesættelse af ungdom og uddannelse er på galt spor, hvorfor går den danske uddannelsesdebat så ikke til stålet og søger at bryde med tænkningen?

Hvor er de politiske partier henne i forhold til at sætte sådanne spørgsmål på dagsordenen og fx inddrage de unge mere i debatterne fremfor at fordybe sig i detaljerne i redskabskasserne med reformer og strukturændringer? Som jo trods gode intentioner ganske ofte ender i flere regler, krav og systemer.

Bloggeren Anders Dinesen peger på DenOffentlige bl.a. på risikoen for dette i indlægget:  ”Kære Lars Løkke – jeg tror på dig men ikke på din reform”.

Hvor fedt er det fra 7. klasse og hele sin ungdom at få at vide, at man ikke er god til matematik?

Hele tænkningen med at vi vil styre de unge med tests, karakterer og systemer. Det risikerer at presse. Det risikerer at skabe mere stress. Det risikerer også at gøre det sværere for dem, der har det svært. For jo mere vi tester og laver kasser og krav, jo mere risikerer vi også at give unge mennesker stempler i panden fremfor at motivere.

Hvor fedt er det fx at få vide fra Undervisningsministeriets nationale tests i 7. klasse og hele sin ungdom, at man ikke er så god til matematik? I stedet for at flytte fokus til det, man er god til? Et meget jordnært og virkeligt eksempel fra dagligdagen.

Og hvis vi vil have flere ind på erhvervsuddannelserne, skal vi måske tale mere, om hvorfor det er en sej vej fremfor at søge at styre og presse flere ind på alle mulige andre måder?  

Kan vi lave adgangskravene til nogle af de videregående uddannelser om, så man fx ikke skal have tårnhøje karaktergennemsnit for at blive psykolog eller jordemoder?

Kan vi tale til de unges hjerte og engagement fremfor at svinge karakterpisken og søge at effektivisere og strømline alle deres valg i så tidlig en alder som mulig?

Kan vi øge debatten om hvad Danmark har brug for, og hvorfor det er så spændende for vores ungdom at tage del i?

Den digitale revolution - et glimrende eksempel

Den digitale revolution er et glimrende eksempel på et område, hvor vi har brug for vores ungdom, og hvor mange af dem allerede kan noget, som alle vi andre ikke kan.

Husker du fx den klassiske telefon med den klikkende drejeskive fra starten af 1970’erne? I 2000 brød mobiltelefonerne igennem på arbejdsmarkedet, og ipad’en - som bedsteforældre og børnebørn i dag sidder med, som var det ganske normalt: Den brød igennem for bare syv år siden.

Den digitale revolution forløber så hurtigt, at ingen reelt kan følge med – og jo ældre, vi er, jo sværere bliver det, hvis ikke vi beslutter os for, at vi faktisk virkelig vil – og hvis ikke vi involverer og engagerer vores ungdom, som i sagens natur altid vil være et skridt foran digitalt.

I stedet for at snakke om hvor galt det hele er på Facebook og på Twitter, kunne vi fx engagere vores ungdom i, hvordan den fagre nye fremtid er kommet for at blive, og hvordan vi bruger digitaliseringen endnu bedre i vores samfund og for vores vestlige værdier. Blandt borgere, i medierne, i offentlige organisationer og private virksomheder?

Er de unge ikke allerede eksperterne, vi kan trække på og inddrage? Er det ikke allerede dem - de digitale indfødte som forskeren Søren Schultz Hansen har beskrevet - der tegner morgendagen?  

De vigtige gråhårede erfaringer kommer kun rigtig i spil sammen med de digitale indfødte

Regeringen har nedsat et ”Disruption råd”, fordi det står klart, at også erhvervsliv og velfærd står på spil i Danmark i den digitale revolution. Jeg tror faktisk, Danmark får det svært, hvis ikke vi får ungdommen med ombord over alt - også i beslutningsprocesserne i organisationerne og på ledelsesgangene.

Der er mange garvede gråhårede kræfter, som kan sætte deres afgørende erfaring meget bedre i spil, hvis de for alvor lykkes med at engagere og inddrage de unge kræfter i de store processer, som den omfattende digitalisering kræver.

Digitaliseringens tempo og kræfter er et godt eksempel på, at Danmarks fremtid i højere grad end nogensinde er afhængig af vores ungdom.

Eksemplet viser også, at vi skal have stor tillid til vores unge generationer og give dem dynamiske udviklings- og uddannelsesmuligheder, så de kan revolutionere vores samfund og arbejdspladser.

For det er hvad der sker og skal ske – hvad enten vi kan lide det hele eller ej.

Har Danmark mere brug for en ungesag end en ældresag?

Vi skal tale op til vores ungdom om, hvor meget vi har brug for dem, og hvor de kan gøre en forskel. Vi skal tale om engagement, om drømme, om muligheder. 

I stedet for at tale ned til dem om, hvordan de skal opføre sig anderledes med meget mere fremdrift og flere regler, end det nogensinde var tilfældet for generationerne i 1970’ernes analoge drejeskive-telefontid med masser af SU-klip og fjumreår.

Vi skal give vores ungdom plads til at gro og vokse - og til at kvaje sig og vælge om. Vi skal være åbne og tydelige om, hvilken uddannelsespakke vi tilbyder dem, hvad ansvar det giver dem, og hvordan de kan få gode råd og hjælp på vejen.

Og ja. Lad os da bare være ærlige at sige, at ungdommen i dag nok skal være mere effektive end deres forældres generation var, fordi vores velfærdssamfund er under stigende globalt pres - men at vi trods alt i Danmark stadig tilbyder en flot uddannelsespakke. Så grib den!

Vi skal finde en ny, meget mere motiverende og mere ærlig retorik. Det skal vi, fordi fremtidens Danmark har brug for vores ungdom – og så i øvrigt…

Alderdommen i Danmark har i grunden aldrig i verdenshistorien haft det bedre end i dag. Selvfølgelig vil vi alle det gerne rigtig godt for vores ungdom, børn, børnebørn og oldebørn.

Måske har Danmark har mere brug for en ungesag end en ældresag? 

 

 

 

Søren Jensen på DenOffentlige.dk Min personlige blog. Med afsæt i mine erfaringer som kommunikationschef og redaktør gennem 20 år i flere forsknings- og uddannelsesinstitutioner og i Miljøministeriet.  Alt hvad jeg skriver stå...
Aktivitet: Artikler: 26 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige