Unge med handicap må ikke selv vælge uddannelse

Kommunerne presser unge handicappede til at vælge bestemte uddannelsestilbud, skriver DR. Kommunerne er ved at undergrave STU-forløb mener handicap-forening.

Ludvig Schou er 19 år og autist. Han troede i sommer, han skulle starte på en ud af to drømmeuddannelser, han havde fundet sammen med sine forældre. Men Helsingør Kommune valgte at overhøre Ludvig Schous ønsker og henviste ham i stedet til deres eget uddannelsestilbud for unge med handicap.

Men der vil Ludvig Schou ikke være.

- Det var fuldstændigt åndet. De fleste, der var der, sad bare og kiggede ind i en computerskærm hele tiden, forklarer han til Efterforskerne på P1

Så efter at have besøgt stedet takkede han nej til kommunens tilbud og går nu derhjemme. Det er han og hans forældre dybt frustrerede over.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

- Kommunens tilbud bærer meget præg af at beskytte dem, der går der. Det er måske nogle autister, der har brug for, men det har Ludvig ikke. Han er udadvendt, taler flydende engelsk og elsker at være sammen med andre mennesker, siger Jacob Schou, far til Ludvig Schou.

Kommunen har det sidste ord

Ludvig Schou kan ikke gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse og har derfor ret til en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - kaldet STU. Den type uddannelse udbydes af en bred vifte af offentlige og private aktører.

Ifølge loven skal kommunen tage hensyn til de unges ønsker, når de tilrettelægger uddannelsen. Men den har det sidste ord, når det gælder, hvilken af de mange STU-uddannelser unge med handicap ender på. Og Helsingør Kommune har vurderet, at deres eget tilbud til autister er mere egnet til Ludvig Schou end de STU-uddannelser, han selv og forældrene har peget på.

- Nu er det sådan, at vi via lovgivningen har fået en pligt til at træffe den afgørelse. Og jeg er helt sikker på, at Ludvig Schou kunne han blive rigtig glad for det tilbud, vi har til ham, for det rummer mange muligheder, siger Stella Hansen, direktør i Helsingør Kommune.

I FNs Handicapkonvention, som Danmark har underskrevet, står der, at “Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til almindelige videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination og på lige fod med andre.”

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for læserne. Det skaber værdi for 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

 

Men hvor andre unge frit kan vælge ungdomsuddannelse, så er det ikke virkeligheden for mange handicappede.

Udbredt problem

Ludvig Schous frustrationer over Helsingør Kommune er nemlig langt fra et enestestående tilfælde, siger Heidi Thamsestrum, formand for Landsforeningen Autisme.

- Vi ser det stort set over hele landet, at Kommunerne kun vil henvise til deres egne tilbud. Og kommunernes tilbud er ofte de mest skrabede og ensrettede, hvor de unge næsten ikke har lyst til at komme, fortæller hun til Efterforskerne på P1.

Hun fortæller, at foreningen fra årsskiftet og frem til før påske har fået 84 henvendelser om unges problemer med frit valg af ungdomsuddannelse. Det svarer til næsten en henvendelse per dag.

- Det sidste års tid er det tilbud blev kraftigt forringet, fordi kommunerne i stigende grad henvise til deres egne tilbud, siger Heidi Thamestrup.

Det individuelle ensrettes

Ifølge hende er hele idéen med en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) ved at blive undergravet af kommunerne.

- Oprindeligt var STU’en en fantastisk ting, der gjorde at de her mennesker, der før fik en pension og kom hjem at sidde, hvor der ikke blev krævet noget af dem, i stedet fik lov at komme ud og vise, at de faktisk kan bruges til noget, og få nogle kammerater og et rigtigt liv, siger Heidi Thamestrup:

- STU skal være særligt tilrettelagt og individuel, men det er der simpelthen ikke nogen af de kommunale tilbud, jeg kender til, der lever op til, lyder det.

Ministeren er ikke tilfreds

Undervisningsminister Merete Riisager kritiserer kommunernes adfærd.

- Hver kommune skal lave et individuelt tilbud som passer til den enkelte - man må ikke være for rigid, siger hun til Efterforskerne på P1.

Hun afventer i øjeblikket en evaluering af den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, før hun vil tage stilling til, hvordan problemet kan komme til livs. Men signalet til kommunerne er klart:

- Det er afgørende for et samfund som det danske, at vi kan levere uddannelse til unge med handicaps, forklarer hun.

Kommunernes Landsforening har ikke fundet en repræsentant, der vil stille op til interview.

Mere om historien hos DR

Emneord: STU, Handicappede unge, Støtte til handicappede, Helsingør Kommune, Autismeforeningen, Autister, 240417-1, Socialkrisen, Socialkrise
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1029 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 26.04.17 Erik Filthuth
    Unge der har et retskrav på at få en Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse STU, svigtes stadig af visse kommuner.



    DR Nyheder havde forleden fokus på det problem på bagrund af konkrete sag fra Helsingør kommune.

    Det er kendt praksis iblandt fagfolk, at kommunernes visitations udvalg, bevidst sylter de unge der ikke har mulighed for at få en ungdomsuddannelse på ordinære vilkår.
    De unge har indiskutabelt er lovbundet retskrav på, at få en STU "Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse" - men de unge har ikke et "frit valg" og de unge og pårørende, bliver ikke hørt om placering før der træffes en beslutning.
    De bliver bliver ofte afvist på trods af, at special vejledere fra Ungdommens uddannelses vejledning konkluderer at de unge er inde for målgruppen afviser beslutningstager de unges ønsker. Det er uetisk overfor de unge og samtidig gør de grin med de UU medarbejdere som ift . "vejlednings loven" blot gør deres arbejde til gavn for de unge.

    Beslutningstagere i kommunerne spekulerer målrettet i at trække indstilling og beslutning og de kalkulerer med, at kun få af disse svage unge , forstår hvilke klagemuligheder de har.
    Ligeledes ved kommunerne at sagsbehandlingstiden i ankestyrelsen er lang, så de unges kan gå i et vacum på 6-8 mdr før der træffes beslutning.det er ikke anstændigt. I den periode undgår kommuner at handle.

    Beslutningstagere er ofte embedsmænd der overhovedet intet kendskab har til de unge foregiver at de vil afprøve unge i meningsløse kurser og kortvarige projekttilbud eller på produktionsskoler, som der intet perspektiv i men det reelle motiv er alene , at de vil spare penge eller trække sagen. Det er helt uetisk og helt uanstændigt. Hvis denne STU lov og mulighed skal give mening for udsatte unge, så må folketinget justere og stille krav til kommunerne, så de ikke kan løbe fra deres ansvar. De kommuner og embedsmænd , der bevidst sylter de unge skal stilles til ansvar , så ikke Klagenævnet skal bruge tid og dyre skattekroner på at behandle meningsløse sager hvor konklusion er giver på forhånd.

    Vi må håbe fornuften sejrer.

    Læs folkeskolen fra 2016 som berørte samme problematik
    https://www.folkeskolen.dk/583856/flere-end-hver-tredje-klage-over-afslag-paa-en-stu-aendres-til-en-godkendelse

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 24.04.17 Velfærd
    Kommune og fond går egne veje for at få unge ledige i uddannelse

    Fælles projekt skal få 3 ud af 4 ledige unge igang med en uddannelse, fortæller Roskilde Kommune og Rockwool Fonden i en pressemeddelelse. Kommunen afsætter 6 mio til projektet.

  • 01.03.17 Politik
    Seksbyerne til Folketinget: Giv kommunerne frie hænder

    Beskæftigelsesområdet har brug for en gennemgribende forenkling, hvis kommunerne skal levere en hurtig og effektiv indsats. Så enkelt er budskabet, når Aarhus og resten af 6-byerne onsdag d. 1. marts har foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg.

  • 07.02.17 Infrastruktur
    Helsingør bygger nyt stadion

    ”Det gamle stadion er udtjent og derfor har et stort flertal i byrådet besluttet sig for et nyt stadion på Gl. Hellebækvej, hvor det var vigtigt for os og en stor ambition, at der også bliver taget hensyn til andre idrætsgrene og områdets karakter," siger borgmester Benedikte Kiær.

  • 26.01.17 Infrastruktur
    Kongernes Nordsjælland: Nationalparken vokser sig større

    Antallet af lodsejere, der gerne vil være med i den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland, er vokset markant i de seneste par måneder. 200 lodsejere er blevet til 300, og for de interesserede, er sidste chance for at melde sig den 30. januar.

  • 10.10.16 Politik
    Her er de 44 frikommuner - i otte netværk

    Regeringen har udpeget otte frikommunenetværk, der består af i alt 44 forskellige kommuner. De får i de næste fire år frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i praksis.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige