Der sættes i år rekorder, både når det gælder antallet af ansøgere til de videregående uddannelser og antallet af optagede studerende.
Samtidig har de unge i høj grad taget bestik af situationen og lyttet til rådene om at fravælge brødløse humanistiske studier, hvor arbejdsløshed er en overhængende risiko, uanset hvor fin en eksamen man får.
Optagelsestallene fra KOT (Den Koordinerede Tilmelding) viser således den største stigning på kortere merkantile og tekniske uddannelser, der retter sig mod den private sektor, og som har gode jobmuligheder efter endt uddannelse. Samtidig er det dog også lykkedes at øge optaget til fag som pædagoger, sygeplejersker og lærere, hvis arbejdsforhold ofte bliver negativt omtalt, men som er centrale for at holde velfærdssamfundet kørende. Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) er da også generelt en glad mand: - Det glæder mig, at danske unge har en bevidsthed om, at det er vigtigt at tage en uddannelse, som kan føre til job. Der, hvor vi virkelig har brug for flere veluddannede hænder, er der sket en stigning, og det er meget positivt. - Der er et fald på de områder, hvor der er høj ledighed, og det er glædeligt, siger han og fremhæver, at stigningen er glædelig på de økonomiske og tekniske studier samt uddannelserne for pædagoger, sygeplejersker og lærere. I den mindre positive ende er der dog også rekordmange - flere end 23.000 unge - som har fået afslag på det studie, de har søgt. Omkring halvdelen opfylder dog ikke kravene eller har selv trukket ansøgningen. Men tilbage står omkring 12.00 unge, som nu skal finde på en plan B. En af forklaringerne er ifølge flere eksperter en markant stigning i antallet af uddannelser, hvor adgangskravene er blevet skyhøje. I 2009 var der 10 uddannelser der krævede mindst 10 i gennemsnit. Nu er der 38. - Kravene presses urealistisk højt i vejret på nogle uddannelser, siger Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet til Politiken. Ifølge professoren er der intet bevis for, at man bliver en bedre læge af at have over 10 i snit for at komme ind, end hvis man har otte eller ni. Han peger på Syddansk Universitet som et positivt eksempel på brug af test og samtaler som en del af optagelseskriterierne sammen med karakterer. SF's uddannelsesordfører Jacob Mark mener også, der er nogle grundlæggende fejl ved optagelsessystemet. - Først og fremmest de tårnhøje adgangskvotienter, hvor en lille elite af elever klumper sig sammen. Dernæst mener vi ikke, at karakterer nødvendigvis siger alt om et menneskes kompetencer, siger han. SF vil derfor foreslå uddannelsesministeren at nedsætte et udvalg med repræsentanter fra både universiteter, elevorganisationer og erhvervsliv, der skal komme med forslag til et nyt system med mere fokus på samtaler og motivation end på karakterer. Uddannelsesministeren mener dog grundlæggende, at der er godt, at så mange kan honorere de høje adgangskrav, og at der en høj motivation i at skulle præstere høje karakterer. - De, der ikke er kommet ind, skal søge andre steder hen. Måske skal de vælge en anden by eller en anden uddannelsesinstitution at søge ind på eller en beslægtet uddannelse til deres drømmestudium, for der er jo ledige pladser rundt om i landet, siger ministeren. Til efteråret vil han dog drøfte med rektorerne på de videregående uddannelser, hvilke erfaringer de har med at supplere høje karaktergennemsnit med samtaler og test. FAKTA: De mest og mindst søgte uddannelser Her er de mest og mindst søgte. Medicin- og jurastudierne er i den mest eftertragtede halvdel, og uddannelser på de danske erhvervsakademier er i den mindst ansøgte. Her er en oversigt over de uddannelser, der har modtaget flest og færrest ansøgninger. De mest søgte: * Medicin på Syddansk Universitet: 2627. * Sygeplejerske på Professionshøjskolen Metropol i København N.: 2531. * Medicin på Københavns Universitet: 2482. * Jura på Københavns Universitet: 2408. * Medicin på Aarhus Universitet: 2377. De mindst søgte studier: * VVS-installatør-uddannelsen på University College Nordjylland: Tre ansøgninger. Ledige pladser. * Diplomingeniøruddannelsen i forsyningsteknik i vand, spildevand og fjernvarme på VIA University College: Syv ansøgninger. Studiet bliver ikke oprettet. * VVS-installatør-uddannelsen på Erhvervsakademi Dania: Syv ansøgninger. Ledige pladser. * VVS-installatør-uddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest: Otte ansøgninger. Ledige pladser. * Stærkstrøm-installatør-uddannelsen på Erhvervsakademi Sjælland: Ni ansøgninger. Ledige pladser. Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet. /ritzau/
