Utilfredse fagbosser vil genoplive dagpengekamp

Utilfredsheden med den dagpengeaftale, som Socialdemokraterne forhandlede på plads torsdag med Venstre-regeringen og Dansk Folkeparti er så stor, at en række medlemmer af LO's daglige ledelse vil genoplive dagpengekampen og ikke uden videre har tænkt sig at acceptere aftalen. Det skriver Avisen.dk.

- Den her aftale er noget værre skidt, og jeg synes ikke bare, at vi skal acceptere, at det er sådan, det er. Vi har ikke fået et dagpengesystem, som er fremtidssikret, med den her aftale, siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, til Avisen.dk.

Læs alt om Dagpengekommissionen

Dagpengekommissionen har i to år arbejdet på et udspil til et nyt dagpengesystem. Læs alle artikler her.

Samme toner kommer fra HK's formand, Kim Simonsen, som bebuder, at der ikke bliver fred om dagpenge med den politiske aftale, der er forhandlet på plads mellem Venstre-regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Også Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA bakker op:

- Det er en kæmpe skuffelse. Den her justering af dagpengereformen skulle have sikret, at der var ro omkring dagpengesystemet i en årrække. Men det er jeg ikke sikker på sker nu, siger han til Avisen.dk.

LO-forbundene havde ellers varmet op til i stort set samlet flok at acceptere en dagpengeaftale, der indeholdt en række forbedringer, men også forringelser i form af blandt andet 3 karensdage uden dagpenge om året og en lavere dimittendsats.

Men da politikerne under forhandlingerne valgte at skrue endnu mere ned for dimittendsatsen, så mistede de også opbakningen fra dele af fagbevægelsen.

Mens blandt andet 3F fortsat er overvejende positiv over for aftalen, så er en række andre forbund anderledes kritiske. Og vreden er ikke mindst rettet mod Socialdemokraterne, som man havde forventet ville kæmpe på fagbevægelsens side i forhandlingerne og i samarbejde med Dansk Folkeparti få hevet flere penge ud af regeringen til en ny dagpengeløsning. Det vil også komme til udtryk på LO-kongressen på mandag, hvor Mette Frederiksen er indbudt til at tale. Det vurderer HK's formand, Kim Simonsen.

- Jeg tror, der vil blive sendt en kammeratlig hilsen til Socialdemokraterne. For var det her virkelig det her, som vi tænkte på, da vi ønskede et nyt dagpengesystem?, siger han til Avisen.dk.

Selvom hun kan se frem til at blive mødt med en ny omgang dagpengekritik, så ser Mette Frederiksen selv med sindsro frem til at møde op på LO-kongressen i Aalborg med en frisk dagpengeaftale i håndtasken.

- Jeg er egentlig fuldstændig sikker på, at fagbevægelsen og Socialdemokratiet er enige om det, der har været det primære mål med både nedsættelsen af kommissionen og forhandlingerne: Nemlig at få nedbragt antallet, der falder ud af vores dagpengesystem.

- Så vil der selvfølgelig være elementer i en så stor aftale, som vi er enige om, og noget vi vil være uenige om, og det er ikke anderledes, end det plejer at være, siger hun til Avisen.dk.

Emneord: Dagpengekommission, Fagbevægelse, HK, Kim Simonsen, Benny Andersen, Socialpædagogerne, Dennis Kristensen, FOA
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige