Velfærdsteknologi: Klar, parat – vi er for længst startet!

I Aarhus er vi ikke alene klar, vi er i fuld gang med at høste gevinsterne af velfærdsteknologi. Blot taler vi om vores velfærdsteknologi som frihedsteknologi – fordi det er det borgerne kalder det. Og vi er overbeviste om, at der også for erhvervslivet vil være masser af værdi og god forretning i frihedsteknologi – på såvel hjemmemarked som eksportmarkedet!

Stafetten fra Dennis Kristensen, FOA, hilser vi velkommen, og på spørgsmålet om kommunerne er parate til at påtage sig en afgørende rolle i forhold til, at vi i Danmark lykkes med at styrke velfærden gennem anvendelse af velfærdsteknologi, er det korte svar: Det er et ansvar og en rolle vi i Aarhus for længst har taget på os. Det har vi gjort fordi det giver fantastisk god mening – for borgerne, for medarbejderne, for kommunens økonomi – og for de danske virksomheder der producerer velfærdsteknologiske produkter og services – eller frihedsteknologi som er det vi kalder det på aarhusiansk. For det er det borgerne kalder og opfatter det som. Teknologi, der gør borgerne i stand til at leve et friere og mere selvstændigt liv. Og når det kommer til stykket er det vel det vi alle ønsker!

Nøgleordene i arbejdet er frihed, fællesskab og den kærlige kommune.

Med debatoplægget Kærlig Kommune har vi sat ord på værdier, der skubber til de holdninger, der har præget de sidste mange års tænkning om at modtage hjælp fra kommunen. Skubbet går mod at alle har et ansvar, at hver bidrager med hvad man er i stand til, både når man er borger, hvad enten man modtager ydelser, er medborger, frivillig eller pårørende. Frem for straks at hive et kommunalt ydelseskatalog frem når der er noget, der ikke ser ud, som det plejer, ønsker kærlig kommune at vi hver især overvejer, hvordan vi kan tilrettelægge livet, så vi kan klarer os som frie og selvstændige mennesker. Samtidig hermed anerkender vi, at vi som mennesker kan have behov for hjælp. Når behovet opstår, er det den kærlige kommunes opgave at fokusere på den hjælp, der, - f.eks. via hjælpemidler, teknologi, familie, en god ven eller en kommunal hjælper giver den, der har behov for hjælp, den størst mulige frihed og uafhængighed.

Skubbet retter sig ud over fællesskabet mellem kommune og borgerne, mellem medarbejderne og borgerne også mod et tæt og forpligtende fællesskab og partnerskab med andre kommuner, med sygehussektoren og ikke mindst med erhvervslivet og videninstitutionerne omkring udvikling, test og hurtigt implementering af de nye velfærdsteknologiske løsninger, vi alle har brug for og gavn af.

I Aarhus Kommune er indbygget velfærdsteknologi i plejeboliger så der kan arbejdes med, hvordan vi kan tilbyde større frihed til mennesker, der bor og arbejder her. På nuværende tidspunkt er der velfærdsteknologi i ca. 700 plejeboliger. Det drejer sig om loftslifte, skylle og tørre toiletter, dør- og vindues automatik, automatisk lys mv. Erfaringerne fra plejeboligerne bruges til at udruste borgere, som har lignende funktionsnedsættelse, men som bor på deres oprindelige adresse med større frihed.

Det er ikke teknologi, der forandrer verden, det er mennesker, der bruger teknologi, som forandrer verden. Derfor har Aarhus Kommune startet et ambitiøst undervisningsprogram, der i samarbejde med Social og sundhedsskolen vil nå ud til alle medarbejdere i Sundhed og Omsorg og Voksen Handicapområdet. Undervisningen er henvendt til social og sundhedshjælpere, assistenter, sygeplejersker, terapeuter og pædagoger. Frihed får borgerne først, når de medarbejdere, der hjælper dem i hverdagen ser, hvor et behov bedre understøttes med teknologi, og aktivt hjælper borgeren med at tilrettelægge hverdagen bedre ved at bruge teknologi.

Aarhus har nået at tilbyde undervisning til 90 praktikvejledere, så nye elever i praktik møder vejledere, der er klar på både kærlig kommune og hvordan velfærdsteknologi kan understøtte og hjælpe på vej.

Så vi er er i fuld gang – og spørger man i dag Flemming, der langsomt er ved at miste sin førlighed pga. muskelsvind, hvad han har fået ud af at kunne styre døre, vinduer og lys i sin lejlighed, selv at kunne lukke besøgende ind og ud af sit hjem med stemmen, lyder svaret prompte: ”Jeg har fået en frihed, jeg efterhånden var ved at give op på. Frihed til at gøre, hvad der passer mig, når jeg vil.”

Stafetten går til….

Flemmings nyfundne frihed motiverer til, at vi fortsætter for fuld damp ud ad frihedssporet, takker for ordet og sender stafetten videre til Birgitte Kræmmergaard fra Zealand Care med spørgsmålet: ”Tror du vi i fællesskab kan gøre frihedsteknologi til en stærk dansk eksportvare – og hvordan ser erhvervslivet sig selv i målet om den kærlige kommune?