Vestager interview: Europa må stå sammen om flygtningekrisen

»Forudsætningen for, at vi kan fastholde fri bevægelighed internt i Europa, er, at der bliver en bedre kontrol med de ydre grænser,« siger Margrethe Vestager i et interview med dagbladet Information, som du kan læse her.

Præsidenten for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, greb dybt i rygsækken med de store ord, da han i sidste uge præsenterede sit udspil til genforhandling af Storbritanniens medlemskab af unionen.
 
»Det er den største opgave for os alle sammen at holde sammen på Den Europæiske Union«, skrev præsidenten i en pressemeddelelse.

Dermed luftede han den tiltagende uenighed, der for tiden slår sprækker i EU-samarbejdet. Ikke kun på grund af briternes ønske om mere suverænitet, men i særdeleshed også på grund af den flygtningekrise, der i det seneste år har slået Den Europæiske Union tilbage til en tilstand, der indtil for nylig virkede som et fjernt minde.

Integration - det væsentlige

Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side

Lukkede grænser og en nagende mistillid mellem landene truer nu selve kernen i EU. Nemlig Schengen-samarbejdet og tanken om fri bevægelighed mellem de europæiske lande til gengæld for en fælles kontrol med de ydre grænser.

Det vurderer den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, der i sidste uge besøgte København. Hun giver præsidenten ret i, at det nu er kommissionens vigtigste opgave bare at holde sammen på EU.
 
»Og ikke kun i forhold til at tale med briterne om deres behov. Men også i forhold til at fastholde Schengen-samarbejdet. Noget, som er helt konkret for mange mennesker,« siger hun til Information.
 
Hun oplevede selv konsekvenserne af den stigende kontrol, da hun for nylig måtte vise sit pas i forbindelse med en flyrejse fra Bruxelles til Stuttgart. Noget, der ifølge hende burde høre fortiden til.
 
»Hvis det er perspektivet, så er det helt oplagt, at der kræves handling nu og her,« mener Margrethe Vestager.
 
Ydre grænser er forudsætning for fri bevægelighed
Hun fremhæver særligt tre punkter, hvor kommissionen i samarbejde med medlemslandene er tvunget til at finde på løsninger for at undgå yderligere splittelse:
 
Det drejer sig om fordeling af flygtninge mellem medlemslandene, mere effektiv hjemsendelse af immigranter, der ikke har et beskyttelsesbehov, og forstærket kontrol med EU’s ydre grænser. Til at løse det sidste har kommissionen blandt andet foreslået at oprette et EU-vagtværn, der kan sættes ind i lande, der har svært ved at kontrollere de ydre grænser.
 
»Forudsætningen for, at vi kan fastholde fri bevægelighed internt i Europa, er, at der bliver en bedre kontrol med de ydre grænser,« siger Margrethe Vestager.
 
Hun har med bekymring fulgt udviklingen i Europa, hvor flere lande har forsøgt at styre flygtningestrømmen med nationale tiltag såsom grænsehegn og grænsekontrol. Men det har ikke løst noget som helst, mener kommissæren.
 
»Vi har brug for en fælles europæisk løsning. Ikke en fælles nordisk, iberisk eller balkansk løsning.«
 
Som helhjertet europæer har det været mærkværdigt at se, hvordan medlemslandene i en periode har »testet«, om nationale løsninger på flygtningesituationen er vejen frem.

»Min vurdering er, at det er det ikke. Tværtimod ser vi en meget kontant illustration af, at man bliver nødt til at finde en europæisk løsning,« siger hun, men understreger samtidig, at viljen er nødt til at komme fra de enkelte medlemslande.

Flygtninge - migranter - folkevandring

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.
 
 

Antallet af flygtninge, der er ankommet til Europa i 2016, er allerede historisk højt. I løbet af årets første seks uger ankom ifølge International Organization for Migration flere end 76.000 flygtninge og migranter til Italien og Grækenland. Dagligt ankommer 2.000 flygtninge, hvilket er ti gange flere end sidste år.

Endnu flere forventes at tage turen over Middelhavet, når vejret bliver bedre i løbet af foråret. Den hollandske premierminister, Mark Rutte, advarede i slutningen af januar resten af EU om, at unionen havde seks til otte uger til at redde den frie bevægelighed i Europa.
 
Uenighed i EU-kredsen
Det er imidlertid ikke alle regeringsledere i Europa, der deler Margrethe Vestagers visioner om en fælles løsning på flygtningesituationen. Ungarns premierminister Viktor Orban har tidligere sammenlignet strømmen af flygtninge og migranter med en fremmed hær, der truer med at løbe Europa over ende.
 
Både den danske og den britiske regering har med deres retsforbehold i hånden valgt at stå uden for en fælles europæisk fordeling af flygtninge. Sidste år landede EU-Kommissionen en aftale om fordeling af 160.000 flygtninge efter hårde forhandlinger med særligt en række østeuropæiske lande. Siden er kun 400 flygtninge blevet fordelt internt i EU.
 
Flere østeuropæiske lande har protesteret mod aftalen.
 
Hvad kan EU-Kommissionen gøre, når nogle lande nægter at påtage sig en del af opgaven?
 
»Vi er nødt til at gøre status og se på, hvor den her proces har bragt os hen. Nu har vi gennem en del måneder set lande afprøve nationale angrebsvinkler. Det har ikke gjort, at vi nu har styr på, hvor flygtninge kommer ind, hvor de får asyl, hvis de har et asylbehov, eller hvordan folk bliver returneret til deres hjemland, hvis de er illegale immigranter,« siger Margrethe Vestager.
 
Jean-Claude Juncker har annonceret, at kommissionen vil foreslå en ændring af Dublin-forordningen i foråret, der også indebærer en fælles fordeling af flygtninge.
 
Hvad så hvis nogle lande fortsat ikke vil tage imod flygtninge?
 
»Først og fremmest må man jo høre, hvad deres bekymring er. Siden vi sidst havde den her diskussion, har vi blandt andet lagt et forslag på bordet om at styrke kontrollen med de ydre grænser. Det er faktisk et ret vidtgående forslag, som vi tror, kan være med til at ændre diskussionen, fordi det kan give nogle langt mere ordnede forhold,« siger Margrethe Vestager.
 
Hun mener, at landene vil være mere villige til at indgå i en fælles løsning, hvis der kommer bedre kontrol med tilstrømningen og de ydre grænser, hvilket er målet med en ny Dublin-aftale. 
 
Skygger for fremskridt
Men hvis fordelingen skal fungere, er landene nødt til at samarbejde med EU’s institutioner, understreger Margrethe Vestager. Ellers får den ingen effekt. Hun vil dog ikke udpege, hvilke lande der står i vejen lige nu. Den eneste løsning på uenighederne er ifølge hende at »bringe mennesker sammen og få dem til at tale om et problem så længe, at man finder frem til et fælles syn på problemet, og hvordan man løser det«.

 

Det ændrer vel ikke på, at nogle lande bare ikke vil tage flygtninge?

»Man kan ikke ændre folks udgangspunkt. Men man kan tale om, hvad for en union vi vil være,« siger Margrethe Vestager.

»Så må man tage diskussionen og sige, nej, det er da meget muligt, at man gerne ville have tingene på en anden måde, hvis man bare var sig selv. Men når vi er en del af et fællesskab, hvad er så dit bidrag til at løse det, som åbenlyst er et fælles problem? Der er jo ingen alternativer til at tage den derfra.«
 
Selvom kommissæren medgiver, at det knirker i samarbejdet om fordeling af flygtninge, mener hun, at uenighederne får lov at fylde for meget i forhold til de ting, der rent faktisk fungerer i EU-samarbejdet. Som eksempler nævner hun samarbejdet omkring Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og den klimaaftale, der blev indgået i Paris i december. Ifølge hende risikerer det store fokus på modtagelse af flygtninge også at skygge for mere langsigtede planer i unionen.
 
»Vi skal både modtage og registrere flygtninge, og samtidig skal vi for eksempel huske den økonomiske udvikling i Libyen og den nordlige del af Marokko. Vi bliver nødt til at behandle begge dele, som om det var lige akut. Ellers kommer vi til at sidde med nogle nye akutte problemstillinger i fremtiden, som vi også prøver at løse fra dag til dag.«
Konflikter samler
 
Uanset om der er flere ting i samarbejdet, der fungerer, skaber flygtningesituationen jo fortsat stor splittelse mellem landene?
 
»Ja, men det er ikke første gang, det sker. Jeg vil ikke male et skønmaleri, men når jeg har oplevet politisk udvikling, både i EU og herhjemme, er det netop sket gennem kriser. Tingene forandrer sig, når der er konflikt, og man har nogle robuste diskussioner på et givent område.«
 
»Diskussionen om Europas håndtering af illegale immigranter og flygtninge har ændret sig meget over de sidste to år. Den har fået langt flere facetter og langt flere dimensioner, end den havde. Og det er sådan set allerede bedre, end det var.«
 
Siger du simpelthen, at flygtningesituationen er ved at forbedre samarbejdet i EU?
 
»Nej, det ville være alt for tidligt at konkludere det. Men når man ser tilbage på, hvornår ting har ændret sig i løbet af historien, har det været, når tingene var virkelig smertefulde, svære og skabte splittelse. Det giver anledning til, at man ser på, hvordan det skal se ud fremadrettet.«
 
Splittelsen i EU er ikke værre, end at unionen kan overleve, mener Margrethe Vestager. Mistilliden til EU er ellers stigende på tværs af de europæiske befolkninger. Ifølge EU’s eget analysekontor Eurobarometer tilkendegav 59 procent af borgerne i EU i 2014, at de ikke havde tiltro til EU.
 
En del af løsningen på den store mistillid er ifølge Margrethe Vestager, at EU også tør træde i baggrunden indimellem.
 
»Udgangspunktet for den kommission, jeg er en del af, er, at vi skal koncentrere os om det, der kræver et europæisk fællesskab. Det, som landene selv kan klare, må de gøre selv, og hvis de ikke vil det, så må det være et anliggende mellem de politiske partier og vælgerne i det land.«
 
Unionen skal ikke spilde tid på at lovgive om småting, som de fleste alligevel er enige om, eller som ikke har relevans for almindelige mennesker, mener Margrethe Vestager.
 
»Men der er en lang række ting, som landene ikke kan selv. Det ved jeg fra det politiske ansvar, jeg har haft herhjemme. I den forstand er der mange af de muligheder, som vi skylder europæerne at realisere, som kun kan realiseres i et europæisk samarbejde.«
 
Emneord: Margrethe Vestager, Europæisk samarbejde, EU, Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, Flygtninge, Schengen, Schengen-aftale
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige