VIDEO: Brinkman om diagnosesamfundet

Se video-interview med psykolog Svend Brinkmann om diagnosesamfundet. Etisk Råd har sat diagnosernes magt til debat.

 

Følg diagnose-debatten her.

 

Emneord: Diagnoser, Svend Brinkmann, Etisk Råd
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1111 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 25.08.16 Preben Rehr
    ADHD diagnosens himmelflugt

    https://youtu.be/ssOF5aqhcoo

  • 15.02.16 Susanne svendsen.
    slåfejl

    Beklager de mange slåfejl i nedenstående indlæg.( Jeg er træt af de små taster)

  • 15.02.16 Susanne svendsen.
    Selvindssigt er livsnødvendigt...

    Det er problematisk med alle de statistiske opremsninger, eftersom statistik ikke er sandheden, men kun en måde at måle noget umåleligt.
    Noget andet er at den måde mennesker med psykiatriske diagnoser behandles, ofte er med medicin, som i sig selv kan være livstruende, og allerværst er det for de dder påtvinges diagnose og behandling. Det er umenneskeligt, det er uetisk , det er et tegn på at nogle danskere,lever i dyb uvidenhed om hvad der er behov for.
    Det probleem kan vi kun løse i fællesskab, men de psykiatere og læger, som ikke er kompetente nok, er så dominerende på området, at de dernderlægges deres magt,lever i det skjulte, og ofte ikke tør komme frem. De er angste for myndighedernes magt, og lever med at have oplevet overgreb, sygeliggørelse fra de personer, som er politikernes arbejdere i feelten. Det er bagsiden aaf velfærdsstaten, som efter min mening goddt kan sammenlignes med diktatur.
    Jeeg har en vvideen om mig, som ingen andre har, og hvis jeg engang imellem har eehov for hjælp fra andre mennesker, og det har jeg, så kræver det, for at jeg kan åbne mig, og finde ind til kernen af mine problemer, at de mennesker jeg åbner mig for, er min tillid værdig, og ddet vil jeg sige, er problematisk i et samfund og et sunddhedssysstem, hvor hvem som helst har ret til at skrive hvad som helst om mig.
    Endda helt uden sammenhæng med virkeligheden, og i udstrakt grad , på baggrund af andres holdninger.
    Ansatte i ddet offentlige har ikke den nødvendige tidd, til at hjælpe på dybe psykologiske planer, og noget anddet er, at min viden og mit engagement er bredere fundderet end mange lægers og psykiateres, som måske endda « er i lommen» på medicinalindustrien.
    Jeg er enig i, aat vi skal leve individuelt, men mange vil ikke tillade den langsomme udvikling, som selvindsigt kræver.
    vi er ikke maskiner, og måden vi kommunikerer nu, via digitale medier, har for mig at se forværret problemerne, fordi de mennesker vi har allertættest på, ofte glider ud, til forrdel for de « ih så mange mulighedder, og spændende mennesker der ude på nettet». Men det er jo en stor forbandet løgn.!
    Af samme grund haar jeg lukkeet min facebook konto. Jeg vil ikke længere deltage i at gøre fb grunddlæggeren rig, og heller ikke medicinalindustriens pengemænd.
    Kærlighed, ren uforfalsket kærlighed er på tilbagetog, nu er det kun de rige der har magt, som styrer samfundet lige ned ad bakken.
    Hvorfor er der ikke mange aaf jer der accepterer ddiagnoser, som selv undersøger hvaad der fungerer for jer ? Hvorfor er der så mange dder er sstorrygere, drikker og tager stofffer ?
    Hvorfor er der så få, som ændrer livsstil.
    For jeg kan love jer, at usunde vaner, er vejen til diagnoser, og I har kun selv magten til at se ærligt og selvransagendde på jer selv, ellers er dder andre der gær det, men udden kærlighed.
    Jeg er ked af aat sige det, men ikke alle der arbejder md uddeling af diagnoser haar personlige erfaringer. Mange har kun statistikkerne, og lærerbøgerne. Ddet er bare ikke nok. Selvvindsigt er lige så livsnødvendigt, som viljen til at tjene penge, ellers går det helt galt.

  • 01.02.16 Jan Hansen
    DIAGNOSE SAMFUNDET;

    Der findes stadig årsager som Miljø, Livsvilkår, og Omstændigheder, men Diagnosesamfundet hænger sammen med, både de stramninger, der gør ansøgning af Offentlig Forsørgelse svært at få godkendt, men også størrer viden, om sygdomme, der er skæbnesvanger for en frem tid, i både tryghed, trivsel, og selvopretholdelse, fordi det er invaliderende, tager rigtig mange ressourcer, dermed også overskud!!

  • 30.01.16 Maud Pedersen
    Nye veje til selvforståelser, ønskes ...for mange diagnoser haves...

    Skønt og befriende indlæg i debatten, om et meget større emne, i vores historie som mennesker. Om menneskets lidelser, og kulturens måde at begribe, og gribe os som mennesker på.
    Vi lever i en tidsalder, hvor vægten og tyngden af "fakta", (læs videnskabelige detaljerudredninger) er vokset os over hovedet.
    Vi fægter rundt med men mest imod fakta. Vi har analyseret vores liv, ned i en detaljegrad, på gen-størrelser, således at overblikket, snart må være på tilbagetog.
    Brinkman sætter fingeren på pulsen igen. Og bringer dejligt nyt til torvs. Tak for det.
    De fleste videnskabsfolk, samfundsanalytikere og andre folk med tal, som videnskompetence, har efterladt den etiske diskussion, som skrald, på vejen videre.
    Til Peter Vang, din forholden sig til Brinkman, er præcis så følelsesladet, som du mener er Brinkmans ærinde. Og du hørte måske ikke, at netop din vinkle blev omsorgsfuldt beskrevet. Der er to ben her. Den helt individuelle, nemlig din vinkel, og den helt brede, vores alle sammens samfunds vinkel, og den ene eksisterer ikke uden den anden.
    Når ca 800.000 danskere er ramt, af "noget" der gør dem mere eller mindre uarbejdsdygtige...er det ikke nok kun en diagnose, der skal til for at løfte den problematik, her er diagnosen imidlertid en kæp i hjulet. Ikke for den enkelte, som umiddelbart bliver hjulpet(måske) men fordi, det egentlige problem, ikke bliver italesat. Hvis samfundsrelaterede problemstillinger alene, udmøntes i individet/diagnoser, forværres problemet, for os alle.

  • 29.01.16 Peter 'ADDspeaker' Vang
    Pop diagnosekulturen, ifølge Svend Brinkmann

    Kære Svend, jeg bliver en smule forvirret af at høre dit interview, ikke så meget pga af den ubrudte stime af floskler og myter, såsom at det skulle være blevet populært at få f.eks. en ADHD diagnose, for at skille sig ud fra mængden, og individualisere sig, og at det skulle være blevet for nemt og bekvemt at få en diagnose. Hvad bygger du dette udsagn på? Ved du at 80% af de ca. 100.000 voksne der burde have en ADHD diagnose, men hvor blot 20.000 er diagnosticeret, rent faktisk lever på offentlig forsørgelse, fordi det danske samfund ikke forstår, anerkender og respekterer, at det at have ADHD er en alvorlig psykisk lidelse, der gør at man har 50% større overdødelighed end samfundet bredt set, samt 3 gange så høj risiko for at dø, inden man fylder 45 år? Eller hvad med at ADHD kapper 10-12 år gennemsnitslevealderen? Ved du at 80% af de der har ADHD har mindst 1 psykisk lidelse udover, og hele 55% har to eller flere psykiske lidelser, udover ADHD? Ved du at 67% af de børn der ikke bliver behandlet, medicinsk og terapeutisk i kombination, rent faktisk udvikler ODD? Ved du at 30% af de indsatte i fængslerne har ubehandlet ADHD sammen med enten CD eller ASPD? Ved du at alle de har ADHD, har 22% risiko for misbrug og afhængighed, sammenlignet med 6% i befolkningen, bredt set?

    Er du flink at forklare mig, der selv først er blevet diagnosticeret som 40 årlig, hvordan min "individualisering" er kommet mig til gode, nu da jeg som 44 årlig er på kontanthjælp på 3 år, med komorbid angst og depression, pga af et liv levet med ubehandlet ADHD?

    Sandheden er, at blot 12% af de 280.000 personer der burde være i behandling, rent faktisk er det og at dem det går værst ud over, er drengene mellem 7-12 år, hvor retorik som din har medført et fald på 65% i medicinering inden for de seneste 10 år. Denne tilgang til "diagnosekulturen" er med til at udhule statskassen, der hvert år smider 60-80 mia. kr. ned i et bundløst hul, i sociale udgifter til de blot 5% af befolkningen, som lever med ADHD. I følge Regenringens Psykiatriudvalg (2013) udgør udgifter til dette område, 13,4% af samtlige udgifter.

    Din mening er sikkert god nok Svend, men du taler ud fra en ufuldstændig forståelse og lader dig styre af dine personlige følelser og ikke af videnskabelige fakta, og det er en skam, efter min mening.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige