Vikarbureau har stor søgning efter kontanthjælpsloft

Stort vikarbureau oplever stigning på 10 procent i ansøgninger efter kontanthjælpsloft. Men kontanthjælpsmodtagere kommer ikke først i køen, siger bureauet.

'Har du et job til mig?'

I den seneste tid har Danmarks største vikarbureau Adecco fået stillet dette spørgsmål fra flere kontanthjælpsmodtagere end normalt.

Det sker, efter kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen trådte i kraft 1. oktober. Reglerne betyder blandt andet, at kontanthjælpsmodtagere bliver skåret i ydelsen, hvis de ikke har 225 timers arbejde i løbet af et år.

Kontanthjælpsloft - læs flere historie på temasiden

Find alle vores historier om kontanthjælpsloftet på temasiden her. 

- Vi får henvendelse fra en del kontanthjælpsmodtagere. Nogle af dem er meget bevidste om 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet. De siger, at de mangler så og så mange timer for ikke at blive skåret i ydelse, og at de nye regler er årsagen til, at de kommer, siger Susan Nørgaard, kommunikationschef i Adecco, til Avisen.dk.

Hun understreger, at Adecco ikke er blevet overrendt, men at reglen endnu har fungeret i kort tid, og at der derfor sagtens kan komme en endnu mere markant udvikling.

Adecco møder kontanthjælpsmodtagere via et samarbejde med rengøringsgiganten ISS, der tager kontanthjælpsmodtagere i praktik, hvorefter Adecco hjælper dem i arbejde. Derudover er der kontanthjælpsmodtagere, som henvender sig direkte til Adecco.

- Vi kigger på deres kompetencer, og hvis de er rigtige, er de lige så kvalificeret som alle andre, men de kommer heller ikke foran i køen, siger Susan Nørgaard.

Beskæftigelsesministeriet oplyser til Avisen.dk, at der endnu ikke er tal på, hvor mange der er blevet ramt af 225-timers reglen, eller hvor mange der er kommet i arbejde, efter den trådte i kraft.

Ministeriet har tidligere skønnet, at 225-timers reglen ville få konsekvenser for 9.000 fuldtidspersoner.

Et stort antal kontanthjælpsmodtagere er dermed sendt på jagt efter de seks timers arbejde om ugen, det kræver at leve op til reglen. Der har den seneste tid været store diskussioner, om der fandtes småjobs til dem alle.

Udover Adecco har Avisen.dk har været i kontakt med en række andre vikarbureauer. De fortæller om en øget interesse i oktober, men kan ikke se i deres systemer, om der er tale om kontanthjælpsmodtagere eller ej.

Hos vikarbureauet Assistance oplever man en stigning på omkring 10 procent, men kan ikke sige, hvor mange der er kontanthjælpsmodtagere.

Emneord: Kontanthjælpsreformen, Kontanthjælpsloft, Kontanthjælpsmodtagere, Adecco
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1027 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 10.11.16 Willy
    225 timers vikarer eller polakkere

    Jeg arbejer som vikar og har gjort det i mere end 2 år, kunderne oplever at de får vikarer som ikke kan eller ikke vil arbejde, min nuværende kunde hævder at det kun er 1 ud af 20 der er god.
    225 timers reglen har skabt kaos for industri der er afhængige af vikarer og det gør østarbejdere mere attraktiv.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 24.05.17 Velfærd
    Fællesskabsforening skal skabe nyt liv i byrum

    Ikast-Brande Kommune vil i samarbejde med borgerne i Bording og lokale erhvervsdrivende etablere en ny fællesskabsforening. Foreningen skal medvirke til, at der kommer flere aktiviteter og nye traditioner i Bordings nye byrum. Projektet, som løber over de kommende fire år, støttes økonomisk af Realdania.

  • 09.05.17 Velfærd
    Verdenskendt professor holder børne- og ungdomskonference i Danmark

    En af psykologiens fremmeste tænkere – skaberen af teorien om socialkonstruktionisme – professor Kenneth J. Gergen – er medarrangør, når Center for Skole og Læring, University College Sjælland i efteråret holder en stor konference om udsatte.

  • 09.05.14 Velfærd
    Kontanthjælpsmodtagere skal ikke betale for fejl i kommunerne

    Det skal være slut med, at kontanthjælpsmodtagere, der får efterbetalt penge som følge af en fejl hos deres kommune, får modregnet efterbetalingen i deres kontanthjælp.

  • 25.02.13 Velfærd
    Kontanthjælpsreform: Godt med uddannelse

    Regeringen vil flytte alle uddannelsesparate ledige under 30 år ud af kontanthjælpssystemet og pålægge dem at tage en uddannelse. Det er en god idé, mener FTF.

  • 10.02.12 Velfærd
    Kontanthjælpsmodtagere er oftere forgældede

    I gennemsnit har den voksne befolkning i Danmark en nettoformue på knap 400.000 kr. Omkring 36 procent af hele den voksne befolkning har en nettogæld, hvorimod det næsten er 70 procent af kontanthjælpsmodtagerne, der har en nettogæld. Den fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne med den største nettogæld har i gennemsnit en nettogæld på næsten 250.000 kr.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige