Vil du være med? Til kamp for en skidegod skole

Ulækre og uhumske toiletter skal være slut. Skoleavisen blæser til kamp for en skidegod skole. Vil du være med?

Om kort tid vil den årlige store trivselsundersøgelse i Folkeskolen endnu engang afsløre, at alt alt for mange elever er utilfredse med toiletforholdene i deres skoler. Hvis vi som samfund accepterer toiletternes elendige tilstand, opgiver vi sådan set også at have en velfungerende Grundskole. En god skole begynder med at man trives. Derfor blæser Skoleavisen og Mediehuset DenOffentlige til kamp for en skidegod skole

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen på skoleavisen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Vi holder workshop jævnligt for nye aktører til Skoleavisen. Få en mail når næste dato er fastlagt. Skriv til os her

Hvor absurd det end kan lyde er årtiers problemer med ulækre toiletter på landets folkeskoler symbolet på meget af den debat, der er om grundskolen.  

Ligesom med megen anden kritik er balladen med toiletterne tilbagevendende. Det hører mere til reglen end undtagelsen, at toiletter på en skole er ulækre. Det skal vi ikke acceptere.

Vejen til dannelse går gennem toilettet

I eksempelvis Sorø har den gode vilje kombineret med kreativ tænkning skabt løsninger - den historie kan du se et tv-indslag om her. Eksemplet viser, at sætter man ind omkring toiletterne øger man trivslen. For eleverne og dermed også for lærerne.

Men prøv engang at tænke lidt større, lidt vildere og lidt bredere. Tænk engang, hvad ordentlige toiletforhold betyder. Det er en kendt sag, at du skal tjekke toilettet på en restaurant, hvis du vil vide om de tager gæsterne, og dermed også hygiejnen omkring madlavningen, alvorligt. Vidste du også, at mange amerikanere først træffer beslutning om deres ferie, når de har kontrolleret om der er en McDonalds. Ikke for burgerens skyld, men for at sikre, at der er adgang til rene toiletter, for MacDonalds har en global politik om at toiletterne skal være pæne og rene.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Hvorfor accepterer vi så igen og igen, at skolerne har uhumske toiletter? Er det fordi lærerne har deres egne? Fordi vi har givet op overfor den dannelsesopgave folkeskolen engang kunne være stolt af? Fordi børnene er kommet uden for pædagogisk rækkevidde i Danmark anno 2016? Eller fordi skolelederne er for svage?

Lederne efterlyste hjælp

“Ja, der er nogle toiletter, der ikke er i orden, og det skal man selvfølgelig gøre noget ved. Der er også flere skoler, hvor der er behov for at bygge flere toiletter, men det kan vi ikke løfte i skolen. Det er dyrt at etablere nye toiletter, og det er dyrt at renovere toiletter,” sagde skoleledernes formand, Claus Hjortdal, til BT, dagen efter Undervisningsministeriet havde offentliggjort den sidste trivselsundersøgelse.

Skoleledernes egen formand smed reelt et råb om hjælp med de ord. En tvingende nødvendig hjælp, hvis han samtidig skal få succes med at øge fokus på bedre ledelse i skolen.

Skoleavisen inviterer nu til kamp. Vi siger:

“Det her skal vi have gjort noget ved. Toiletternes tilstand er i bund og grund symbol på, hvordan vi behandler og respekterer hinanden. Men det er både en forældreopgave, en skoleopgave, en læreropgave og en økonomisk opgave, at løse det her, så vi er ude i en enorm udfordring. Sammen med dig vil vi gerne forrest og erklære krig mod uhumske toiletter.”

Det begynder med toiletterne

Når toiletterne er uhumske få timer inde i en skoledag skyldes det i bund og grund, at børnene forlader toilettet i en anden stand, end da de gik ind på det. Længere er den sådan set ikke.

Når ledere, lærere og elever accepterer toiletternes elendige tilstand, opgiver de sådan set også at have en velfungerende skole. Længere er den heller ikke.

Kan man slippe afsted med at forlade et ulækkert toilet, er det vel også ok at smide papir i skolegården, tegne på væggene, larme i klassen, komme for sent, tale grimt til læreren eller tromle andre elever. Kort sagt være ligeglad med sine omgivelser.

Vær ved andre som du vil…

Alle kan forstå et ulækkert toilet. Alle kan også forstå, hvad der skal til, for at undgå det. Du skal forlade det i samme tilstand som da du tog det i brug. Er der sket et smut hos gæsten før dig, så har du gjort dagens gode gerning ved at rette op på det.

Præmissen for god toiletopførsel er naturligvis, at rammerne er tilstede. At man kan rengøre. At man kan vaske hænder. Tørre hænder. Føle sig tryg og kunne klare det man skal i fred og ro. Samt at toiletterne er i ordentlig stand.

Præcis som præmissen for en god folkeskole er at rammerne er tilstede. At man lærer noget. At man kan spørge om hjælp, når man har brug for det. Bliver behandlet ordentligt af kammerater og lærere. At man er tryg og kan lide at komme i skole. Samt at undervisningsmidlerne er i orden.

Folkeskolereformen sat store forandringer i gang. Succes kræver samarbejde med forældre, gode relationer med lokalområdet og ikke mindst en god trivsel på skolen for alle børn og voksne. Det skal være rart at gå i skole.

Derfor inviterer vi nu skoleledere, lærere, elever og forældre til at gøre noget. Vi inviterer fra i dag enhver aktør, der vil være med, til at deltage i kampen for rene toiletter. Lad os sammen rejse et landsdækkende projekt, der støtter skoler, som vil bekæmpe dårlige toiletforhold og fremme god toiletopførsel.

Det handler i sidste ende om at få en skidegod skole!

Skriv til os for at være med: Skoleavisen@denoffentlige.dk

Emneord: Skoleavisen, Chefredaktør Nick Allentoft, Trivsel i folkeskolen, Trivsel, Skidegod Skole, Skoleavisen #2
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 175 | Events: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 05.04.16 PeterN
    Hørt Jytte!

    Haha - hørt Jytte!
    Mvh.
    Malerkurus

  • 04.04.16 jytte Aa. Møller
    Til kamp for en .... skole

    Fin indfaldsvinkel. Mandela begyndte med at skaffe lange bukser til sine sorte medfanger på Robin Island!

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige