”Vores syn på Sarahs fremtid er en hel del mere lyst nu”

Når ens barn får en diagnose, indstiller man sig på, at fremtiden kan bringe hvad som helst. Så for ti år siden havde Rikke og Jakob Nielsen ikke troet, at deres datter om få måneder kan sætte hf-huen på hovedet.

I børnehaven levede Sarah i sin egen osteklokke. Hun var smilende, havde en rigtig god veninde, men når der var mange børn, var det svært. Men sådan var hun jo bare, tænkte Rikke og Jakob Nielsen, der er forældre til Sarah, som i dag er 20 år og er ved at tage de sidste fag på hf inklusion. Vi har besøgt dem til en snak om den rejse, det er at være på skole-sidelinjen som forældre til en datter med Aspergers syndrom.

Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

Rikke og Jakob Nielsen er som de fleste forældre til børn med diagnoser vant til at sadle om og kæmpe videre. Det har de været, siden de blev indkaldt til møde på Sarahs skole en uge før sommerferien i slutningen af 1. klasse og fik et chok. Meldingen fra skolen kom som et lyn fra en klar himmel: Det fungerede faktisk slet ikke for Sarah i skolen. Hun havde svært ved at koncentrere sig og følge med og kunne ikke forstå kollektive beskeder. Lærerne mente faktisk ikke, at hun hørte til i en normal klasse.

 
”Vi havde intet hørt om de her vanskeligheder i løbet af skoleåret og var faktisk ret chokerede,” fortæller Rikke Nielsen.

Det blev startskuddet til en bumlet skolevej for Sarah og et mildt sagt svingende skole-hjem-samarbejde. Sarah blev i sin klasse og fik i løbet af de næste år et forløb hos skolepsykologen, blev senere udredt og fik diagnosen Aspergers syndrom, der ligger inden for autismespektret. Sarah fortsatte på skolen med svingende støtte. Mange timer blev brugt på viceskolelederens kontor med at tegne, og Sarah sakkede bagud fagligt. 

 
Lærerne talte til hende og ikke om hende
 
I 7. klasse fik hun plads i en gruppeordning på Vridsløselille Skole med fire drenge og tre andre piger med lignende vanskeligheder. I gruppeordningen rykkede Sarah sig stille og roligt fagligt. Og hun blev venner med de andre piger.
 
”Lærerne var specialuddannede og vidste, hvad de snakkede om. De var dygtige,” siger Jakob Nielsen.
 
”De forklarede os ting, vi ikke havde vidst før, og de var gode til at trække Sarah med i fællesskabet og udfordre hende uden at det var for meget. De talte til Sarah og ikke om hende,” siger Rikke Nielsen.
 
Efter skolen kom Sarah på husholdningsskole i Sorø. Det var et lærerigt år, men det var også et hårdt år, hvor hun kom hjem på weekend og sov og sov, fordi hun var udmattet. Sarah har altid været god til at skabe kontakter og få venner, men hun har brug for at lade op og være alene, og det er svært på en kostskole. I løbet af kostskolen blev frøet sået til, at Sarah kunne tage en gymnasieuddannelse, så forældrene begyndte at kigge sig om efter egnede gymnasier.
 
Fordomme og strålende unge
 
Første gang Jakob Nielsen hørte om hf inklusion på KVUC blinkede alle hans røde alarmlamper. Han fortæller det med et smil og hælder mere te op i sin kop.

”Hf på enkeltfag! På et voksenuddannelsescenter! Der må jeg indrømme, at alle mine fordomme kom op. Det lød ikke som en ordentlig gymnasieuddannelse. Men jeg havde det sådan, at vi bliver nødt til at give det en chance,” fortæller han.

 
Så Rikke, Jakob og Sarah tog til informationsmøde på KVUC, hvor nogle af kursisterne fra 3. årgang af hf inklusion stillede sig op og fortalte om deres egen udvikling i løbet af hf. 
 
”Det var fantastisk at se de unge. Især når man ved lidt om, hvilke vanskeligheder, de kan have ved at stille sig frem i en lidt utryg situation og tale for nogen, de ikke kender. Men de strålede,” husker Rikke Nielsen.
 
Efter mødet var hverken Sarah eller hendes forældre i tvivl: Hf inklusion var dét hun skulle.
 
Brydekamp med kommunen
 
For at blive optaget på hf inklusion skal man have støtte med fra sin kommune, og det blev lidt af et sejtræk for familien også at få kommunen med på den idé. Først fik de afslag. Men de gav ikke op men klagede. 
 
”Det var en proces, der var lige ved at slå benene væk under os. Og vi har flere gange tænkt, at hvis vi var en kende mindre ressourcestærke, så havde vi nok givet op. Men vi ville bare det her, så vi blev ved med at argumentere, ringe og skrive. Men det er nu ikke fordi, at jeg ikke forstår kommunen. De skal jo være sikre på, at de bruger pengene på det rigtige,” fortæller Jakob Nielsen.
 
Lige inden sommerferien kunne familien ånde lettet op. Albertslund Kommune vendte tommelfingeren opad, for at Sarah kunne starte.
 
Kanonmodtagelse på hf inklusion
 
”Både Sarah og vi fik en kanonmodtagelse på hf inklusion. De var meget imødekommende og forklarende, og man kunne mærke, at de har en bred palette at tilbud, så de kan skræddersy det til den enkelte. Sarah har fx fået hjælp til dansk og engelsk og til stavning generelt,” siger Rikke Nielsen.
 
Men efter tre måneder blev Sarah og hendes forældre kaldt til møde på KVUC til en snak om, at der ikke rigtig var nogen progression med Sarah. Man var i tvivl, om hf var det rigtige for hende. Jakob og Rikke Nielsen var sikre på, at det nok skulle komme.
 
”Vi kender Sarah. Vi ved fra hele hendes liv, at hun skal bruge tid, når der er forandringer. Hun bruger virkelig lang tid på at vænne sig til noget nyt. I folkeskolen nægtede hun fx at tale med vikarer. Da hun startede på hf inklusion, kunne vi selv mærke, at der skete en udvikling med hende, men alt var jo nyt. Stedet, de andre, lærerne. Så hun havde brug for tid,” fortæller Rikke Nielsen, der havde flere snakke med Sarah om, hvad der skulle til for at hun kunne få lov at fortsætte på hf inklusion. Sarah blev på hf inklusion og få måneder efter kom der et gennembrud. 
 
Kørekort, koncerter, hest
 
De snart tre år på hf inklusion har været med til at rykke Sarah. I slutningen af interviewet kommer hun ind i stuen i bare tæer, nederdel, en lysende rød bluse og med et kæmpe smil og sætter sig hos forældrene ved spisebordet. I dag er hun ikke bare tæt på en hf-eksamen og drømmer om at læse videre på DTU. Hun har også kørekort og kører flere gange om ugen ud til rideskolen, hvor hun har halvpart i en hest, som hun selv passer. På rideskolen har hun tit en hale af piger efter sig. De ser op til hende, fordi hun kan noget helt specielt med heste og dyr i det hele taget og er god til at lære fra sig og hjælpe. Sarah tager selv tog og bus til skolen i København. Weekenderne går med venner, hest og hendes interesse for Cosplay, som er store liveevents med hundredevis af deltagere fx i DGI-byen, hvor alle er udklædte som japanske forbilleder fra fx Mangategneserier.
 
Rikke Nielsen er stolt: ”Sarah ligger over middel fagligt. Hun har venner. Hun finder selv rundt og tager til koncerter og alt muligt andet. Det havde vi ikke forestillet os for fem år siden. Vi havde måske håbet, at hun bare kom halvvejs.” 
 
Far Jakob Nielsen er lige så stolt: ”Uddannelse giver muligheder, og vores syn på Sarahs fremtid er i hvert fald en hel del lysere nu, end da vi begyndte denne her rejse.” 
 
Fordommene er også forduftet, og han har et råd til andre forældre med børn med udfordringer:
 
”Det kan godt være, at du tænker: Det dér er ikke en rigtig gymnasieuddannelse. Men det er det. Hf inklusion er en reel ungdomsuddannelse, der bare tager højde for denne her slags børn og giver dem nogle muligheder, de ellers ikke ville have.”
 
Emneord: HF-inklusion, KVUC, Voksenundervisning, Ungdomsuddannelser, Aspergers, Udsatte børn og unge, Unge med psykiske lidelser, Børn og unge med særlige behov, Udsatte unge i uddannelse, 130117
KVUC på DenOffentlige.dk KVUC er Københavns Voksenuddannelsescenter, som er en selvejende institution under staten....
Aktivitet: Artikler: 57 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige