Under de skrå vægge på den øverste etage af Københavns VUC (KVUC) sidder kursisterne bøjet over billeder fra køkkener og restauranter. To af billederne er ens, men der står både tag-selv-bord og buffet. Og det får spørgende blikke til at vandre rundt mellem de nydanske kursister ved bordet.
Hvad er forskellen på hårdt kød og sejt kød?
Udfordringen er typisk for de nydanske kursister på KVUC, som forbereder sig til at tage en erhvervsuddannelse. Det fortæller Karen Thygesen, der underviser i Branchedansk på KVUC:
- ”For dem er det ordkendskabet, der driller! For hvad er nu lige forskellen på hårdt kød og sejt kød? Og hedder det skære eller bruge kniv? Det kræver faktisk et godt ordforråd at kunne tage en besked i farten i et køkken.”
Mange opfylder ikke nye adgangskrav
Fra den 1. august 2015 kræver det endnu mere end et nogenlunde sikkert ordforråd at starte på en erhvervsuddannelse. For nye adgangskrav betyder, at alle før optagelse skal have bestået dansk og matematik på 9. klasseniveau - eller klare en optagelsesprøve på samme niveau. De krav gælder for alle uanset alder og fødested, så fremover skal langt flere på et kort, målrettet forløb, før de starter på en erhvervsuddannelse. Det kan fx være Branchedansk eller en af de nye EUD-pakker, som VUC fra august udbyder i samarbejde med erhvervsskolerne.
En ny undersøgelse fra AE-rådet viser, at 16% (eller mere end hver 6. elev) i 2014 forlod folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik. Undersøgelsen viser også, at der blandt de elever, der ikke består, er en overvægt af unge med indvandrerbaggrund og af drenge.
Selvom mere end hver 6. elev mangler at bestå dansk og matematik betyder det ikke, at gruppen for altid er afskåret fra at starte på en erhvervsuddannelse. Nogle vil få adgang efter at have bestået en optagelsesprøve, andre får adgang på baggrund af en praktikplads-aftale og rigtig mange vil forbedre deres kundskaber i løbet af 10. klasse. Enten i et ordinært 10. klasseforløb eller i den nye erhvervsrettede 10. klasse, EUD10.
Alligevel risikerer en stor gruppe af unge fra nu af at stå stille i uddannelsessystemet uden de nødvendige forudsætninger for at starte på en erhvervsuddannelse. Det antyder en analyse fra 2013 fortaget af Region Hovedstaden. Analysen konkluderer, at selv når afgangselever fra 10. klasse medtages i beregningerne, vil 9% af alle unge i hovedstadsregionen ikke kunne opfylde adgangskravene i dansk og matematik.
Helt nye måder at arbejde på
På KVUC er man i fuld gang med at tilpasse sig den nye virkelighed efter erhvervsskolereformen. Det fortæller uddannelseschef Anne Jelsøe:
- ”Vi skal bruge vores kæmpeviden om voksenundervisning på en helt ny måde. For på de hér forløb gør vi ikke bare unge klar til videre uddannelse i bred forstand. Vi gør dem klar til bestemte erhvervsuddannelser og specifikke brancher. Alt sammen i et forpligtigende samarbejde med bl.a. erhvervsskolerne.”
Undervisningen på de nye forløb til erhvervsuddannelse er altid brancherettet og tilpasset den enkeltes faglige behov. Motivationen er i højsædet, og de unge arbejder med kompetencer som fx nysgerrighed og vedholdenhed. Det hele foregår ude på erhvervsskolerne, så de unge møder både miljøet og vejlederne på den skole, hvor de senere skal uddanne sig til fx kokke, murere eller SOSU-assistenter.
De svære overgange
VUC modtager stadigt flere kursister, der er visiteret fra jobcentrene eller Ungdommens Uddannelsesvejledning. De er generelt blandt de svageste kursister, og særligt for den gruppe, er det afgørende at skabe en klar vej gennem uddannelsessystemet, forklarer Anne Jelsøe:
- ”I øjeblikket er det i overgangene mellem forskellige tilbud, vi taber vanvittigt mange unge. Ikke i selve undervisningen.”
Derfor arbejder KVUC hårdt for at skabe en motorvej for uddannelse, der strækker sig hele vejen fra jobcenter til et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Fundamentet er bl.a. mentorer og nye måder at tilrettelægge undervisningsperioden.
- ”Måske skal vi undervise i ferierne helt op til starten på erhvervsuddannelserne, så kursisterne ikke når at blive opslugt af sofaen. Og så skal vi sammen med jobcentrene sikre, at svage kursister kan trække på en mentor, indtil de er godt på plads i erhvervsuddannelsen. Overgangen er farlig – også selvom den kun strækker sig fra fredag til mandag.”
Faglige udfordringer og personlige problemer
Erhvervsskolerne har de senere år haft svært ved at få elever nok til at gennemføre uddannelserne. Skolernes arbejde for øget gennemførsel på erhvervsuddannelserne viser, at der er en klar sammenhæng mellem frafald og lave karakterer fra folkeskolen. Men for Anne Jelsøe er de faglige udfordringer kun den ene halvdel af problemet:
- ”Den anden halvdel er den manglende motivation og afklaring om ønsker til fremtiden. Hvis man har afbrudte uddannelser bag sig og har glemt, hvad man drømmer om, er det pokkers svært at genfinde lysten til at gå i skole.”
På KVUC er man klar til at hjælpe unge voksne sikkert videre mod en erhvervsuddannelse, for VUC-sektoren trækker på mere end 45 års erfaringer med undervisning af voksne. I al den tid har den voksenpædagogiske vinkel været at hjælpe den enkelte kursist med at finde og bruge de resurser, der findes lige under overfladen.
Derfor er målet for de nye forløb klart, fortæller uddannelsesleder Anne Jelsøe:
- ”Det hele handler om at give kursisterne både den motivation og de faglige kompetencer, det kræver at gå hele vejen. At opbygge en identitet, hvor de unge fra dag ét arbejder i retning af en dag at stå med et svendebrev i hånden."
Fakta:
Erhvervsuddannelse til flere unge kan betale sig!
Faglært uddannelse giver milliongevinster til både samfundet og den enkelte unge.
Målt over et helt liv skabes der vækst og velstand i samfundet for næsten 4 mio. kr. hver gang, der gives en faglært uddannelse til unge, der i dag ikke får uddannelse efter folkeskolen.
De offentlige finanser forbedres med 2,5 mio. kr. i gennemsnit.
Den enkelte unge kan se frem til en gevinst efter skat på 1,6 mio. kr. Det svarer til mere end 25.000 kr. ekstra i lønningsposen hvert år hele livet.
Beskæftigelsen vil stige: Unge, der i dag ikke får en uddannelse, kan se frem til at vinde ca. 9 år på arbejdsmarkedet, hvis de får en erhvervsuddannelse.
(Kilde: AE-rådet)
