Whistleblowere er ladt i stikken

Der er behov for at forbedre lovgivningen og mulighederne for erstatning til whistleblowere, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen med henvisning til sagen fra sidste år.

”Jeg har mistet al tro på systemet”.

Det er en oprørt Sigvald Jensen, der gør status over de erfaringer, han og den tidligere kollega Elsebeth Hansen har indsamlet, siden de for to år siden gik til Finanstilsynet. Her fortalte de om, hvad der foregik af ulovligheder og fiksfakserier på deres tidligere arbejdsplads, Andelskassen J.A.K.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Hele historien blev bragt i Magasinet Finans i oktober sidste år, og de to fik umiddelbart derefter en stribe positive tilkendegivelser fra omgivelserne. Det gav dem et forstærket håb om, at der ville ske noget i sagen. Både i forhold til de konkrete ulovligheder, de har påpeget, og – for dem vigtigere – at det ville føre til opstramning af lovgivning og tilsyn, så noget lignende ikke kan gentage sig. Samt at der bliver sikret bedre forhold for mennesker, der vælger at stå frem med viden om ulovligheder.

Sigvald Jensen, som ad flere omgange var projektansat i Andelskassen J.A.K., føler sig overbevist om, at sagen har forringet hans muligheder for at få nyt arbejde:

”Jeg har søgt mange job siden, som jeg har været 100 procent kvalificeret til. Desværre får jeg altid standardsvar tilbage om, at jeg vil blive kontaktet – og næste gang jeg hører fra arbejdsgiverne, er det med et: ’Desværre, stillingen er besat til anden side’. Man kan ikke engang sige, at jeg er sat på udskiftningsbænken, jeg er helt nede i omklædningsrummet”, siger den 57-årige, der tidligere har arbejdet i blandt andet Danske Bank.

”I sagens natur kan jeg ikke bevise, at det udelukkende er på grund af sagen, at jeg får det ene afslag oven i det andet. Måske spiller min alder også ind. Men jeg er sikker på, at det ikke styrker mit cv at være whistleblower”.

Han fortæller, at han af en bankrådgiver for nylig fik en reaktion, som signalerede: ”Hvorfor ville du dog sætte dit gode job på spil for at afsløre det?” Det gør Sigvald Jensen forstemt:

”I disse tider er jeg bange for, at der spreder sig en holdning i sektoren i retning af, at man skal passe på sit job og holde snuden for sig selv, selv om man er vidne til tvivlsom praksis og ulovligheder. Derfor synes jeg, at det er enormt vigtigt, at forholdene bliver bedret for whistleblowere, så det klart signaleres, at det er en samfundsgavnlig handling. Det kan blandt andet gøres ved at gøre det lettere at få erstatning, hvis det viser sig umuligt at få job efterfølgende – også hvis man går psykisk ned”.

Han understreger, at han som sådan ikke er specielt optaget af, at han selv får erstatning. Langt mere vægt lægger han på, at der sker noget lovgivningsmæssigt.

”Sagen fra J.A.K. illustrerer, at der er et kolossalt behov for at forbedre lovgivningen og mulighederne for erstatning. Som det er nu, har du udsigt til at få typisk 9-12 måneders løn – hvis du altså kan bevise, at du er fyret på grund af whistleblowing”, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

Det kan i sagens natur være meget vanskeligt at dokumentere, konstaterer næstformanden.

”Og sat op mod at man risikerer at blive miskrediteret og miste sin jobmuligheder, er der ikke mange, der har lyst til at melde sig på banen. Så mange helte er der ikke iblandt os, at vi som samfund skal regne med, at det er forhold, der får folk til at anmelde ulovligheder.”

Finansforbundets jurister har undersøgt mulighederne for erstatning i J.A.K.-sagen, men der synes ikke at være udsigt til, at det lykkes.

”Jeg forstår godt, at det kan være frustrerende, og vi vil fortsat arbejde for at få forbedret forholdene for whistleblowere. Desværre har vi ikke en tryllestav at svinge, det er en langvarig proces,” siger Michael Budolfsen.

I øjeblikket arbejdes der i EU-regi på at ensrette lovgivningen omkring whistleblowere, og i den proces vil Finansforbundet atter argumentere for bedre beskyttelse af whistlebloweres anonymitet og bedre mulighed for erstatning.

”Hvis der var blevet blæst i fløjten i tide rundtom i verden, var finanskrisen formentlig aldrig opstået, og whistleblowere kan også afværge kriser og skandaler i andre virksomheder. Men nu hvor finanskrisen er overstået, er det, som om politikerne har mistet interessen for de muligheder, der er for at hindre en ny i at opstå. De holder skåltaler om, at vi har en whistleblowerordning i finanssektoren – men når den ikke fungerer, må der rettes op på skævhederne.”

Hele historien hos Finansforbundet

Emneord: Whistleblower, Whistleblower-ordning, Erstatning, Åbenhed, Finansforbundet, Finanstilsynet, Mundkurv, 200617
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1094 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 22.08.16 Politik
    Randers sagen: Ministerium ændrer afgørelse fra Statsforvaltningen

    Social- og Indenrigsministeriet har i en sag fra Randers omgjort en afgørelse fra Statsforvaltningen. Har forvaltningen først vist et parti nogle dokumenter, skal de være tilgængelige for hele byrådet, siger ministeriet. Randers borgmester rejser sagen i KL.

  • 26.04.16 Ledelse
    Styrket oplysningsindsats om offentligt ansattes ytringsfrihed

    Offentlige ansatte skal kende deres rettigheder, hvis de ytrer sig om forhold på arbejdspladsen. Derfor styrker regeringen nu oplysningsindsatsen om offentligt ansattes ytringsfrihed. Samtidig opfordres offentlige myndigheder hver især til at overveje, om det er hensigtsmæssigt at etablere en whistleblowerordning hos dem.

  • 14.09.15 Velfærd
    Ideer til offentlig innovation skal tryktestes hurtigt

    Offentlige ledere bør indføre en whistleblower-ordning, hvor praktikere kan aflevere deres ideer og få testet brugbarheden på kort tid. Det kan lade sig gøre med dataanalyse og kan give flere lyst til at involvere sig i innovationsprocessen.

  • 10.04.15 Ledelse
    Whistleblower-ordning: Udvalg anbefaler information men ingen ny lovgivning

    Et enigt udvalg har fundet, at der er behov for en fortsat og løbende informationsindsats om offentligt ansattes ytringsfrihed, og er i den forbindelse kommet med forslag til en række mulige initiativer, der kan tages både lokalt og fra centralt hold.

  • 20.02.14 Velfærd
    Bedre kontrol med private behandlingssteder

    Kosmetiske klinikker og andre private behandlingssteder skal fremover offentliggøre Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter på deres hjemmesider. Og forsikringsselskaberne og regionerne forpligtes til at give oplysninger om patienterstatningsudbetalinger, der overstiger gennemsnittet, til Sundhedsstyrelsen. Initiativerne skal styrke patientsikkerheden på private behandlingssteder.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige