Aarhus opsiger KMD

Infrastruktur

01/09/2014 13:48

Nick Allentoft

KMD har siden 2011 administreret Aarhus Kommunes lønudbetalinger. En enig Magistrat har nu besluttet, at opgaven skal hjemtages. Udtalelse fra rådmand Thomas Medom (SF).

”SF har fra begyndelsen været modstandere af udliciteringen. Den konkrete aftale har betydet lønkaos for vores medarbejdere og ekstraregninger til kommunen. Det er simpelthen ikke i orden”.

”Jeg er rigtigt glad for, at en enig magistrati dag har taget konsekvenserne af fejlene og, at vi nu selv overtager opgaverne. Udlicitering er ikke altid vejen til himmerige. Det er den konkrete sag om noget et tydeligt bevis på”.

”Generelt er der meget bureaukrati forbundet med udbudsprocesser. Hvis vi fremadrettet skulle overveje at udlicitere administrative opgaver, så skal vi stille helt andre krav til præcist formulerede udbudsvilkår. Og kommunens udgifter til efterfølgende kontrol med en privat udbyder skal indregnes”.

Hjemtagelsen af alle administrative opgaver vil ske gradvist frem til 2017, hvor kontrakten mellem Aarhus Kommune og KMD BPO udløber. 

Læs også: Organisationer er enige: Konkurrence er godt

 

 

Mest Læste

Annonce