560.000 danskere i den arbejdsduelige alder mener efter eget udsagn, at de har et handicap af en art.
Det er flere, end der bor i hele Københavns Kommune.
Men det er ca. 130.000 færre end i 2005, hvor næsten 700.000 danskere efter eget udsagn havde et handicap eller et længerevarende helbredsproblem.
Dermed er det nu 16 procent af danskerne mellem 16 og 64 år, der efter eget udsagn har et handicap eller længereva¬rende helbredsproblem. I 2005 var det næsten 20 procent.
Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. SFI har baseret analysen på spørgeskemaer, så det er danskernes egen opfattelse af handicap og helbredsproblemer, der tæller. Men spørgsmålene er stillet på samme måde alle årene, så resultatet er troværdigt, mener forskningsassistent Lars Brink Thomsen fra SFI, der er én af forskerne bag undersøgelsen.
”Danskerne har efter egen opfattelse fået bedre helbred. Vi undrede os lidt over, at der var så stort et fald i andelen med handicap, så vi undersøgte, om der kunne være tekniske forklaringer. Men det er der ikke,” siger han.
Paradoksal udvikling
Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet, mener også, at udviklingen er opmuntrende, men at billedet også burde være sådan.
”Med den store indsats fra sundheds- og socialvæsenet med f.eks. 600.000 indlæggelser om året og endnu flere i ambulant behandling, burde helbredsproblemerne også være i bedring. Kort sagt kan man sige, at sundhedsvæsenet kan gøre mere og mere for flere og flere. Indsatsen og den teknologiske udvikling nedsætter genen fra helbredsproblemer, så de ikke virker som begrænsende handicap i samme grad mere,” siger han.
Han mener, at udviklingen er lidt paradoksal.
”Danskerne oplever et bedre helbred i en tid, hvor flere og flere skal have offentlig støtte via fleksjob til at passe ind på arbejdsmarkedet, fordi de har en funktionsnedsættelse. Det er lidt paradoksalt, og det er svært at komme på en enkel forklaring på det,” siger han.
Lars Brink Thomsen fra SFI mener, at faldet er så stort, at man godt kan tillade sig at glæde sig over udviklingen.
”Selv om man nok skal være lidt forsigtig med at konkludere, at der er tale om en varig ændring. Der kan være andre forklaringer, som vi bare ikke kan gennemskue lige nu. Men vi kan se samme udvikling i Sverige, og vi kan se, at middellevetiden, der er et rimeligt objektivt mål for danskernes sundhed, stiger støt. Så det ser bestemt ud til at gå fremad med befolkningens generelle helbredsstilstand,” siger han.
Mindre handicap falder meget
Det er stort set kun folk med et ”mindre” handicap, som der bliver færre af. Andelen af alle danskere, der efter eget udsagn har et ”større” handicap er konstant over årene. Til gengæld er andelen af danskerne med et ”mindre” handicap faldet markant. I 2005 mente 10,5 pct. af danskerne, at de havde et mindre handicap. I 2010 er den andel faldet til 6,4.
SFI har blandt andet set på, om udviklingen i ledighed kunne være med til at forklare faldet i andelen af personer, der selv vurderer, at de har et handicap.
”Mens ledigheden faldt fra 2005 til 2008, faldt antallet af personer med selvoplevet handicap. Men da ledigheden så steg fra 2008 til 2010, fortsatte den udvikling alligevel. Så det er ikke ledighedsudviklingen, der er årsagen, og heller ikke ændringer i befolkningssammensætningen,” siger Lars Brink Thomsen.
Kjeld Møller Pedersen synes dog, faldet er ganske voldsomt, og er derfor i tvivl, om den generelle helbredsforbedring kan være hele forklaringen.
”Man kunne måske tro, at folks grænse er øget, så der skal mere til, før de svarer, at de har et handicap eller helbredsproblem, men det er der ikke noget, der tyder på er tilfældet,” siger han.
Handicapbegreb har ændret sig
Jakob Kjellberg, senior projektleder i Dansk Sundhedsinstitut, er på linje med Kjeld Møller Pedersen.
”Selve tendensen er god nok, mener jeg. Danskernes helbred bliver bedre, og det er da bestemt glædeligt. Sundhedsvæsenet giver folk flere muligheder for at afhjælpe deres handicap eller leve med det, uden at det betyder så meget. Det er sagkundskaben ret enige om,” siger han.
Men han mener dog, at det er lidt meget at give sundhedssystemet hele æren for udviklingen.
”Faldet er så stort, at jeg tror, det også delvist kan skyldes, at vores opfattelse af ordet handicap kan have ændret sig. Måske bliver det opfattet mere stigmatiserende i dag, og derfor vil man nødigt have det siddende på sig. Sådan en ændring af ordets opfattelse kan ske ret hurtigt, og det er en svaghed ved en undersøgelse, der bygger på folks egen vurdering af helbred. Jeg har ikke noget belæg for at sige, at det er det, der er sket her med ordet handicap, men det er ikke utænkeligt,” siger han.
De sygdomme, der dominerer blandt dem, der angiver, de har et helbredsproblem, er først og fremmest problemer med ryg eller nakke, herunder gigt. 27,6 pct. af de handicappede henviser til problemer med ryggen eller nakken. Nr. 2 er psykiske lidelser (14,5 pct.), og nr. 3 er problemer med ben eller fødder (10,7).
