Forud for finansloven for 2012 gennemførte regeringen et grundigt kasseeftersyn af dansk økonomi. Det pegede bl.a. på et stort underskud på de offentlige finanser, og at regeringen overtog en række ubetalte regninger. Samtidig var udviklingen i de økonomiske konjunkturer svagere end ventet. På den baggrund gennemførte regeringen en kickstart af dansk økonomi, som fremrykker og igangsætter investeringsprojekter for i alt 17 ¾ mia. kr. i 2012 og 2013.
De nye initiativer på finansloven for 2012 blev finansieret krone for krone via klare prioriteringer og nye indtægter. Det har bl.a. banet vejen for at afskaffe en række fattigdomsydelser, styrke indsatsen over for social dumping, sætte et nyt fokus på økologi og grøn omstilling, skabe plads til flere i uddannelse og sikre ressourcer til et bedre og mere lige sundhedsvæsen.
Med finanslovforslaget for 2013 viderefører regeringen linjen i den økonomiske politik.
Der er fortsat behov for at understøtte vækst og beskæftigelse. Derfor har regeringen løbende taget en række nye initiativer i foråret, som øger de private og offentlige investeringer. Det gælder bl.a. aftalen om fremrykning og forøgelse af private erhvervsinvesteringer, nye grønne infrastrukturinvesteringer, en historisk omfattende energiaftale og investeringer i klimatilpasning. Med finanslovforslaget for 2013 afsætter regeringen herudover 3,9 mia. kr. over de kommende år til en ny bro over Storstrømmen. Det kommer oveni de allerede besluttede infrastrukturprojekter om etablering af Femern Bælt-forbindelsen, MetroCityringen og byggeri af nye supersygehuse. Alt sammen initiativer, som øger aktiviteten og holder hånden under arbejdsmarkedet.
Regeringen lancerer med finanslovforslaget også en styrket indsats for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Indsatsen skal bane vejen for unge, så de kommer ind på arbejdsmarkedet enten via bedre kvalifikationer eller værdifuld erhvervserfaring.
Det er regeringens ambition, at flere ledige får en uddannelse eller opkvalificering. På finanslovforslaget for 2013 afsættes en reserve på i alt 600 mio. kr. i årene 2013 til 2015 til et uddannelsesløft for ledige.
Finanslovforslaget for 2013 indeholder også en fortsat høj prioritering af uddannelse og forskning. Aldrig er så mange optaget på uddannelserne. Regeringen afsætter med finanslovforslaget næsten 3 mia. kr. ekstra til uddannelsesområdet. Samtidig fastholdes et meget højt niveau på 20,2 mia. kr. i 2013 for de offentlige forskningsbevillinger. Det giver en vækst i forskningsbevillingerne på 25 pct. siden 2007.
Med finanslovforslaget lægger regeringen op til at øge indsatsen for udsatte grupper. Regeringen foreslår at udmønte satspuljen til bl.a. udsatte børn og unge og til bedre sundhed for udsatte grupper. Regeringen vil yderligere prioritere udsatte grupper som led i udmøntningen af reserverne på finanslovforslaget.
Med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2013 er der plads til at udbygge velfærden på højt prioriterede områder. Sundhedsområdet sikres mulighed for fortsat aktivitetsvækst på sygehusene, psykiatrien styrkes og akutindsatsen og diagnoseindsatsen opprioriteres. Kvaliteten i dagtilbud løftes med 500 mio. kr. i 2013, og kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt indsatsen over for mennesker med kronisk sygdom forbedres.
Med energiaftalen fra foråret går Danmark foran i den grønne omstilling med store investeringer i vedvarende energi og en massiv styrket energieffektiviseringsindsats. Forskning i grønne teknologier og løsninger er en vigtig forudsætning for en hurtig og effektiv omstilling til en grøn økonomi. Derfor afsætter regeringen med finanslovforslaget i alt 596 mio. kr. i 2013 til forskning i fremtidens energisystemer.
Initiativerne på finanslovforslaget kombineres med en fastholdelse af en troværdig finanspolitik. I 2013 ventes balance på den strukturelle saldo, hvormed regeringen lever op til EU’s henstilling om forbedring af de offentlige finanser. Den troværdige finanspolitik understøtter fortsat høj international tillid til dansk økonomi og lave renter. Et lavt renteniveau er bl.a. med til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Dermed tilgodeser finanspolitikken både hensynet om at understøtte vækst og beskæftigelse og gennemføre en nødvendig konsolidering af den offentlige økonomi.
Væksten i dansk økonomi forventes at blive 0,9 pct. i år og 1,7 pct. næste år. Det er navnlig udviklingen i den internationale økonomi, som dæmper de danske vækstudsigter, men både med hensyn til vækst og beskæftigelse er udsigterne for Danmark bedre end i eurolandene. Det skyldes i væsentlig grad regeringens aktive politik.
Frem mod 2020 vil regeringen understøtte den troværdige finanspolitik gennem fortsatte reformer. Regeringen har i maj 2012 fremlagt en 2020-plan med ambitiøse pejlemærker for den økonomiske politik. Vigtige skridt er allerede taget med indgåelse af skatteaftalen, der sænker skatten på arbejde med knap 7 mia. kr. i 2013 og øger råderummet til velfærd med 2,7 mia. kr. Regeringen har også indgået en aftale om reform af førtidspension og fleksjob.
Reformstrategien er nødvendig, hvis vi skal løse de udfordringer, som Danmark står overfor. Den skal sikre en grundlæggende forbedring af vores evne til at skabe nye arbejdspladser og skabe en positiv udvikling for familiernes økonomi og for velfærdssamfundet.
