Der bliver relativt set færre og færre projektansatte og andre med en ansættelse, der inkluderer en ansættelseskontrakt med specificeret udløbsdato.
Siden 1991 er andelen af de midlertidigt ansatte i Danmark faldet fra 12 pct. af de beskæftigede til 8,6 pct. i 2010.
Det er stik imod tendensen i Europa. I gennemsnit er andelen af midlertidigt ansatte i europæiske lande steget fra 10 til 14 procent i samme periode. I Sverige er den steget fra 13 procent til 15,4 procent.
Det viser tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, der hvert år spørger europæerne blandt andet om, hvilken type arbejde de har.
En midlertidig ansat er én, hvis ansættelse enten er tidsbegrænset, er bestemt til at ophøre, når et projekt eller andet stykke arbejde er afsluttet, eller kun er ansat, indtil en anden kommer tilbage på job.
Lektor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet mener det skyldes, at overenskomsterne er blevet mere fleksible de seneste årtier.
”Derfor har arbejdsgiverne fået mindre behov for midlertidigt ansatte, når deres faste medarbejderstab i højere grad kan tilpasse arbejdstid og indsats efter forholdene. Øget brug af deltid for fastansatte er også en faktor, når det gælder om at gøre arbejdsstyrken mere fleksibel,” siger han.
Vidensamfund kræver fast ansatte
Henrik Holt Larsen, professor ved Institut for Organisation ved CBS, mener, at det også kan skyldes den gradvise udvikling fra industri- til vidensamfund, fordi en videnindustri i højere grad behøver ansatte med forretningsforståelse, som midlertidigt ansatte typisk ikke har.
”I et vidensamfund har du brug for folk, der er tatoveret på sjælen af virksomheden, og som kan koble deres unikke fagprofessionelle viden med dét, der i den enkelte virk-somhed giver den sublime løsning - og det kræver dybt kendskab til virksomhedens arvesølv,” siger han.
Desuden peger han på, at den seneste krise også har fået virksomhederne til at skære i antallet af midlertidigt ansatte.
Torben Lyster-Clausen, direktør i Vikargruppen Danmark og formand for brancheforeningen Vikarbranchen, mener, Henrik Holt Larsen godt kan have en pointe.
”Vi har en tradition for, at midlertidigt ansatte skal lære grundværdierne i virksomheden, og når de endeligt er opdraget til det, så holder man på dem. Men hvis man tilrettelagde processen anderledes, så var det ikke nødvendigt. Så kunne man nemlig have en meget specialiseret midlertidigt ansat, der hjalp med meget specialiseret viden i f.eks. et projekt, hvor de fastansatte til gengæld leverede forretningsforståelsen. Og hvor det projekt blev brugt i andre grene af virksomheden, hvor de så kunne tilføre virksomhedens grundværdier,” siger han.
