Når manglende syn vendes til en fordel

18/03/2013 12:58

Beskæftigelsesministeriet

5. marts besøgte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Telehandelshuset i Taastrup. En socialøkonomisk telemarketingvirksomhed, hvis medarbejderstab i høj grad består af personer med synsnedsættelse.

Få minutter inden beskæftigelsesminister Mette Frederiksen træder ind af døren, gennemgår Telehandelshusets direktør, Connie Hasemann, dagens program.

Da Mette Frederiksen ankommer, samler de elleve mand sig rundt om det lille mødebord – for, som Connie Hasemann forklarer, det store står stadig henne på virksomhedens snart tidligere adresse og flytter først med til de nye lokaler efter påske.

Sammen kan vi det hele

Rundt om bordet går snakken dels om Telehandelshuset som virksomhed, men også om synsnedsattes og socialøkonomiske virksomheders vilkår på arbejdsmarkedet i det hele taget.

I Telehandelshuset har man et slogan: Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele. Og det hele kunne de ansatte, da de over telefonen skulle sælge julekort.

“Her sad ti mennesker, der ikke kunne se en brik, og solgte julekort og spurgte ind til skrifter og motiver,” fortæller Connie Hasemann til morskab for hele bordet.

“Det var med at huske,” siger Mathias Johannsen, der selv var med til at sælge kortene.

Og det vil ministeren gerne høre mere om. For bliver man bedre til at memorere ting, når øjnene ikke kan se så meget?

“Det vil jeg nok mene, for jeg kan jo ikke bare tage mig et notat og skrive i en lommebog, som du nok gør,” siger han.

“Jeg har sådan nogle fedtede gule sedler,” griner Mette Frederiksen, der med de svagtseendes talent for at lytte og huske fremhæver Telehandelshuset for ikke alene at bruge et funktionstab til det samme som andre kan, men også til at udnytte det som en fordel.

Vigtig at komme i gang igen

Og i callcentret ved siden af vidner den konstante summen fra de 12 ansatte, der har travlt på telefonerne, om, at alle talenterne er i spil. Det eneste, der afslører, at det ikke er ethvert andet kontormiljø, er bogstaverne, der fylder den halve computerskærm, og musens pil, der er på størrelse med en hånd, så alle trods nedsat syn kan få øje på den.

Her møder Mette Frederiksen den tidligere regnskabsmedarbejder Sarah Asan Akpan Poulsen, der fik problemer med at passe sit job, da synet svigtede. I dag er det nede på 39 procent i forhold til et normalt syn.

“Jeg pressede faktisk selv på for at komme i gang. Jeg havde en rigtig sød sagsbehandler, og hun ville gerne skåne mig, men for mig var det vigtigt at komme ud igen,” forklarer Sarah Asan Akpan Poulsen, der i Telehandelshuset blandt andet fik mulighed for at vise sine børn, at hun faktisk godt kunne arbejde på trods af synsbesværet.

En lille hemmelighed

Efter rundvisningen samler ansatte, minister og bestyrelsesmedlemmer sig om flyglet i forkontoret. Dagens pianist lader dog vente på sig – kunden i den anden ende af røret skal klares først.

“Vi ved ikke, hvad Thorsten vil spille, det vil han aldrig sige,” forklarer Connie Hasemann til alles fornøjelse.

“Lidt hemmeligheder må man vel have lov at have,” lyder det fra Thorsten Bech Jensen, der er ved at indfinde sig på bænken foran flyglet, inden tonerne til John Lennons “Imagine”, der er lært efter gehør, begynder at flyde.

Mest Læste

Annonce