Der var ikke medhold i Østre Landsret til fire boligejere, som ville have afprøvet, om stigninger i bidragssatserne på deres boliglån var i orden. BRFkredit og Totalkredit, der er ejet af Nykredit, frifindes. Det oplyser Østre Landsret.
- Landsretten frifandt begge realkreditforeninger med den begrundelse, at der var hjemmel til bidragsforhøjelserne i aftalerne og gældende regler, skriver retten på sin hjemmeside.
En boligejer havde anlagt sag mod BRFkredit. Det er Kim Paulsen, som i flere omgange fik forhøjet ydelsen på sit boliglån, så det gik fra en sats på 0,5 procent til 1,25 procent af hovedstolen.
Det svarer ifølge Kim Paulsen til en stigning fra 12.000 til 33.000 kroner om året. Sagen drejer sig om en konkret bidragsstigning fra 1. januar 2015, som ifølge Kim Paulsen betød en ekstraregning på 6000-7000 kroner om året.
Tre boligejere i to andre sager har lagt sag an mod Totalkredit.
Læs mere om boligmarkedet
Boligsiden deler viden og gode historier på DenOffentlige. Deres udgivelser bliver samlet med øvrige historier om boligmarkedet på temasiden her.
I alle tre sager ville de have rettens ord for, om stigninger i bidragssatserne var rimelige og i overensstemmelse med de aftaler, de havde indgået med selskaberne. Boligejerne har fået fri proces.
Sagerne er af så principiel karakter, at de sprang byretten over og havnede direkte i Østre Landsret. Dermed vil sagen ende i Højesteret, hvis parterne anker.
Og det er umiddelbart advokat Christian Dahlagers anbefaling til sine klienter. Han repræsenterer boligejerne i alle tre sager, men har endnu ikke haft lejlighed til at drøfte dommen med nogle af dem.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg synes ikke, at det er en så klar frifindelse, at vi skal stoppe her, siger han.
- Man kan indimellem se en dom, der er meget kort formuleret. Men her har man gjort sig betydelig omtanke med en meget lang dom, hvor det er beskrevet over flere hundrede sider, hvorfor modparten skal have ret, siger han.
Hvis boligejerne vil anke til Højesteret, skal de først søge fri proces igen. Der er en ankefrist på fire uger.
Ifølge Christian Dahlager er sagernes kerne, om der juridisk kan sættes en grænse for, hvor meget realkreditinstitutterne må hæve priserne.
Han mener, at realkreditsektoren har en så væsentlig rolle i samfundsøkonomien, at der følger et særligt ansvar med.
Hvis boligejerne havde fået medhold i, at stigningerne var uholdbare, kunne det have fået store konsekvenser for hele realkreditsektoren, som de senere år har hævet bidragssatserne markant over for tusindvis af kunder.
Hos BRFkredit noterer man sig blot, at dommen er faldet ud til BRFkredits fordel som forventet, og at selskabet ikke har yderligere kommentarer.
Forbrugerrådet: Boligejere chanceløse Ifølge seniorøkonom hos Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen bekræfter dommen de manglende muligheder for, at boligejere kan gardere sig mod pludselige stigninger i udgifterne til realkreditlån - uanset lånetype.
- Der må man sige, at forbrugeren er på det, man kan kalde herrens mark, siger han.
- Verden er egentlig uændret. For det har altid været sådan, at realkreditinstitutterne kan hæve priserne, når de har lyst til det. Det skyldes den måde, som realkreditinstitutterne har pakket sig ind på juridisk set, og de aftaledokumenter, der er.
Han mener derfor, at eksemplerne fra den retssag, der onsdag kom for Østre Landsret, bør give grund til at se lovgivningen på området igennem.
- Som lovgivningen er i dag, kunne det godt give anledning til at overveje, om vægtningen i lovgivningen er mere til beskyttelse af realkreditinstitutterne end til forbrugerne, siger han.
Ifølge Morten Bruun Pedersen bør kundernes muligheder for at forlade deres realkreditinstitut forbedres.
- Det bedste greb, jeg kan komme i tanke om, er at sikre, at konkurrencen fungerer bedre. Det kunne være, at man skulle gøre det helt gratis at skifte realkreditinstitut, når bidragssatser bliver sat op. Så kunne folk stemme med fødderne, siger han.
- Vi så helst, at man kunne lade være med at lave al mulig regulering, og at markedet kunne klare det her. Men som realkreditsystemet er bygget op juridisk med skifteomkostninger og så videre, er det blevet sådan, at konkurrencen ikke fungerer på markedet.
Sagerne, der onsdag blev afgjort i Østre Landsret, kan få endnu et kapitel ved domstolene, hvis de ankes til Højesteret.
FAKTA: Bidragssatser er gebyrer for boliglån Realkreditinstitutternes gebyrer for boliglån er steget markant siden 2009. Tre sager er prøvet ved domstolen.Realkreditinstitutternes bidragssatser er løbende sat i vejret de senere år og har været genstand for kritik, debat og tre retsopgør, som afgøres onsdag.
I de tre sager har boligejere lagt sag an mod deres realkreditinstitut. De vil have afprøvet, om stigninger i bidragssatsen på deres boliglån er rimelige, og om der er grundlag for stigningerne i de aftaler, de har indgået med selskaberne.
Læs her, hvad bidragssatser er:
* En bidragssats er et gebyr, som realkreditinstitutter tager for at forvalte boliglån.
* Bidragssatser er altså ikke afhængige af renten på lånet.
* Bidragssatserne går til at betale for administration af lånet og til at dække ind for den risiko, der er ved at låne penge ud, hvis skyldneren nu ikke kan betale tilbage.
* Bidragssatsen beregnes af restgælden.
* Hvor meget, man skal betale, afhænger blandt andet af lånetype, hvor stort lånet er, og om der betales afdrag på lånet.
* Konkurrencerådet konkluderede i august 2017 i en analyse, at bidragssatserne er steget betydeligt siden 2009.
* Stigningen i bidragssatserne kan ikke tilskrives hverken stigende driftsomkostninger, udvikling i nedskrivninger eller øgede kapitalkrav, lød konklusionen.
* Realkreditbranchens talerør, Finans Danmark, afviste dog myndighedernes konklusioner. Ifølge organisationen var de baseret på "simple modeller og antagelser."
Kilder: Totalkredit, Mybanker, Realkreditrådet.
/ritzau/
