Der er brug for klarere regler for magtanvendelse over for folk med varig nedsat psykisk funktionsevne.
Sådan har det længe lydt fra både pårørende og fagforeningerne for de grupper, der arbejder med psykisk handicappede.
Og nu er politikerne klar med nye regler, der skal præcisere, hvornår personalet må gribe ind i beboernes selvbestemmelsesret.
- Borgerne er i en sårbar position, fordi de er på et udviklingsstadie, der gør, at de kan udsætte sig selv for farlige situationer.
Bosteder
Bosteder i Danmark kan enten være
- offentlige og drevet af kommunen,
- fondsejede som Mariehjemmene eller
- ejet af private selskaber eller enkeltmandsselskaber, hvilket udgør mindstedelen.
Fonden Mariehjemmene består i dag af 18 selvstændige, selvejende institutioner over hele Danmark, der hver især yder støtte og bistand til henholdsvis ældre, syge, sindslidende og andre sårbare mennesker.
- Derfor skal man have mulighed for at gribe ind i tide, samtidig med at man respekterer deres personlige frihed, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) i forbindelse med, at en ny aftale på området er indgået.
En af ændringerne er, at bosteder for voksne udviklingshæmmede fremover får mulighed for at låse yderdøre, eksempelvis porte og terrassedøre, hvis der er risiko for, at en beboer vil forlade bostedet og udsætte sig selv for fare.
- Det er vigtigt at sige, at det ikke er det samme som at spærre en beboer inde på sit værelse. Der vil stadig være mulighed for at gå til og fra fællesarealer.
- Vi har samtidig understreget, at det først må ske, når alle socialfaglige indsatser er prøvet, siger Mai Mercado.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om at låse dørene.
Dansk Folkeparti har i forhandlingerne arbejdet for, at tiltagene ikke må føre til besparelser
- Det her må ikke betyde, at man skærer ned på personaleressourcerne. Det har vi fået skrevet klokkeklart ind i aftaleteksten.
- Og så har vi fået føjet en revisionsbestemmelse ind i aftalen, så vi løbende får kigget på, om reglerne skal ændres, siger socialordfører Karina Adsbøl.
For Socialdemokratiet har der også været grænser for, hvor langt man ville gå.
- Vi har ikke villet være med til, at kommunerne uden samtykke kan flytte en borger fra sit eget hjem og hen til et tilbud, som man mener er bedre.
- Vi mener, at borgere har ret til at have et hjem på linje med andre, selv om de lever med et handicap, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er socialordfører for Socialdemokratiet.
Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, De Radikale og SF. Det er de samme partier, som er med i satspuljekredsen.
/ritzau/
