På vej mod rekord: Inflationen faldt et hak i november

Politik

10/12/2013 10:53

Inflationen i 2013 tegner til at blive den laveste i 55 år. Forbrugerpriserne faldt et hak i november.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De danske forbrugerpriserne tog endnu et dyk i november, og det trak det samlede forbrugerprisindeks ned til 0,5 procent i november mod 0,7 procent i oktober.

- Det overraskende store fald i forbrugerpriserne skyldes primært prisfald på tøj, flybilletter og charterrejser. Tilsammen trak de indekset ned med 0,16 procentpoint målt i forhold til sidste måned, siger senioranalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea i en kommentar.

Med novembers lave inflationstakt styrer 2013 fortsat mod at slå en gammel rekord, siger Jan Størup Nielsen.

- Den hastigt faldende inflationstakt tidligere på året betyder samtidig, at inflationen for hele 2013 styrer mod et årsgennemsnit på 0,8 procent - det lavest niveau i 55 år, siger han.

De danske forbrugerpriser nåede i august 2013 det laveste niveau, der nogensinde er registreret, nemlig 0,4 procent.

Men de danske forbrugere må nok vænne sig til, at priserne igen begynder at kravle den anden vej. Inflationen har formentligt set bunden i denne omgang, vurderer senioranalytikeren.

- Vi forventer, at det seneste års faldende tendens i inflationen kulminerede hen over sommeren, og at inflationen frem mod midten af næste år vil trække gradvist højere, siger han.

Jan Størup Nielsen vurderer, at den gennemsnitlige inflation i 2014 vil kravle op på 1,4 procent, mens de danske forbrugerpriser vil vokse med 1,6 procent i 2016.

/ritzau/

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.