Pædagoger står i farlige situationer hver uge

Politik

05/01/2015 10:41

Suleman Haider

Det kan være farligt at sende sit barn i daginstitution. I en rundspørge blandt 355 pædagoger i vuggestuer og børnehaver svarer mere end hver fjerde, at de mindst en gang om ugen står i en situation, der er uforsvarlig eller decideret farlig, fordi de er helt alene med en gruppe børn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rundspørgen er sendt ud for DR Nyheder af pædagogernes fagforbund, BUPL.

Fire ud af fem af de adspurgte pædagoger svarer, at de på en tilfældig dag i slutningen af november 2014 var ene om at tage sig af mellem 3 og 43 børn. I gennemsnit havde de alene ansvaret for 14 børn.

Rundspørgen viser også, at 27 procent af pædagogerne har været alene med en gruppe af de helt små og derfor mere krævende børn på mellem 0 og 2 år.

Og 46 procent har oplevet, at forældre er blevet i institutionen, fordi der var for kaotisk.

Der skal gøres noget for at sikre, at de voksne i daginstitutionerne ikke står alene med børnene, mener formand for pædagogernes fagforening BUPL, Elisa Bergmann:

- Det sker alt for ofte, at pædagoger står alene med en stor børnegruppe, og det kan vi ikke være bekendt som samfund, siger hun.

Samtidig finder hun det 'dybt bekymrende', at så mange pædagoger jævnligt oplever farlige situationer med børnene:

- Det er i forvejen noget nær umuligt at lave meningsfulde pædagogiske aktiviteter med så store børnegrupper. Men det er fuldstændig uacceptabelt, at det går ud over børnenes sikkerhed.

Minister for Børn og Sociale Forhold, Manu Sareen synes ikke, at det er i orden, at pædagoger er alene med store grupper af børn.

- Det synes jeg ikke på nogen som helst måde, at det er, siger han.

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.